onsdag den 5. marts 2008

Helt ude i skoven

Nu har jeg ikke set træer i 1½ år og jeg holder meget af at gå i skoven. Så en af de ting jeg havde glædet mig meget til var at gå en tur i skoven. Det er omkring 0 grader så det er jo nærmest varmt.
Det var meget specielt, dels pga det hele er så fladt og fremkommeligt, ingen is eller steder hvor man springer fra sten til sten og risikerer liv og førlighed. Så var der selvfølgelig også alle duftene og lydene af blade og grene der knaser under fødderne på en, fugle der kvidrer, en spætte der hakker i et træ og alt sådan noget. Det er ikke helt dårligt sådan noget.



Jeg var kommet til at love Flemming at kramme et træ fra ham.
Jeg kan godt love jer for at jeg fik kigget mig over begge skuldre inden....





4 kommentarer:

Flemming sagde ...

Hej Michael

Jeg kan se, du er kommet godt hjem. Utroligt, at de lod dig slippe tilbage gennem tolden ;-)

Tusind tak for det fedeste "træ-krammebillede" jeg længe har set :-)
Det eneste, der ville gøre det bedre, var hvis jeg selv stod og krammede træet :-)

Jeg håber, du nyder civilisationen derhjemme, men at du også husker at komme igen inden længe. Vi har stadig et opgør med en masse fisk, der lige skal hilses på inden jeg også tager sydpå ;-)

Ha´ det pænt til vi ses igen. Takuss!

Unknown sagde ...

Hej Michael
Velkommen hjem til DK.
Godt at se du nyder den danske forårsskov, mors frikadeller og de mange Tv kanaler. Mere dansk kan det næppe blive.
Problemer med pakkeriet er ligesom noget jeg husker......
Jeg havde 130 kg at sende hjem (men sig det ikke til nogen !!). For nogle dåseøl overtalte jeg fragtmanden til at bære det hele på 2.sal.
Nyd det danske forår, familie og venner. Du vil opleve at du også kan savne det gode sammenhold vi havde i Maniitsoq.
Ha`det nu godt til vi ses.
Hilsen fra Momse.

Dorte Vangsø Simonsen sagde ...

Hej Michael
Dejligt at høre at du er kommet godt til dk og nyder det danske forår.
Jeg selv er lige kommet hjem til Maniitsoq fra Hjarnø, hvor jeg faktisk allerede hørte lærken og viben, - vidunderligt.
Underligt bliver det at komme på arbejde imorgen uden at du også er der, - ØV.
Ha det rigtigt godt Michael
Knus fra Dorte

Pipsen sagde ...

Flotte billeder af det danske forår...... Ja, det er af de ting man kan savne når man bor heroppe....