ITLS

Star of life
(bruges som kendetegn for ambulancepersonale)

International
Trauma
Life
Support

ITLS er et internationalt ernerkendt præhospital traumebehandler kursus, som gives til paramedicinere, ambulancebehandlere, læger og sygeplejersker verdenen over.
I Danmark er PHTLS (Pre Hospital Trauma Life Support) mere kendt, men PHTLS og ITLS Advanced er på niveau med hinanden, men tilgangen til patienten er lidt forskellig.

For lidt over en måned siden fik jeg en bog på 428 sider sammen med et brev om at jeg skulle "læse og forstå" den inden jeg kom på kursus. Det skal siges at der var ikke så mange billeder og den var iøvrigt var på engelsk. Det skal siges at de kurser er kendt for at man absolut ikke kommer sovende til det og der er mange der dumper. Så noget ægnstelig har jeg siden jeg fik den knoklet løs på at læse bogen.

Hjemmeværnet fik i weekenden afholdt et ITLS advanced course via en privat organisation. Det var kun en lille håndfuld der var blevet tilbudt kurset og jeg var så en af dem. Niveauet var som minimum sygepasser, dvs den højeste præhospital behandler uddannelse som forsvaret tilbyder, der var også en læge og to sygeplejersker med.

Selve kursus har jeg ingen billeder fra pga vi knoklede løs hele tiden og man skulle gerne være lidt fokuseret, men det var rigtig rigtig sjovt kan i tro.
Det var meget "hands on" hvor meget af det var noget man kunne i forvejen, men nok ikke var så god til som man ønskede, f.eks. at få folk ud af køretøjer, lægge på spineboard, intubere, lægge en intraosøsisk adgang (drop i en knogle) osv, der kom så også nogle nye ting på og man så nogle andre måder at gøre det på.
Det var guf for folk der synes det ser sjov at lære sådan noget og lærerne var meget dygtige og gode til at undervise selv de kedelige ting på en underholdende måde. Så det var rigtig godt og vi sov godt de få timers søvn nu fik på den en weekend.

Eksamenen bestod af en praktisk prøve og en teoretisk, som begge skulle bestås. Den praktiske prøve som jeg fik var en der havde fået tæsk og det var alt, hvad jeg vidste - hun havds så også noget kraniebrud, var bevidsltøs, blevet stukket ned, havde brækket låret og trak vejret dårligt. Så der var lidt at forholde sig til. Den teoretiske var som sådan nogen jo er, det er aldrig sjovt, men jeg bestod også den.
Det var lidt fedt.

Skulle dét være sundt???

På en solrig søndag eftermiddag havde jeg begevet mig mod Østerbro Stadion for at se en begivenhed der startede i det gamle romerrige.
Dengang holdt romerene meget af at så på unge, nøgne, veltrænede mænd, der smurte sig ind i olie og konkurrerede mod hinanden. Man skulle tro at det var noget man idag ville betragte med væmmelse og foragt, men tvært imod siger man at det er så sundt og der anbefales midst 30 min af det hver dag. For i grænselandet mellem det syge og det sunde finder man atletik.
I mellemtiden er der dog kommet regler om at folk skal have tøj på, men det var nu meget sjovt alligevel.

Når man går rundt og ser på så mange sunde aktiviteter, så mindes da man i skolen havde motionsdag og prøvede nogle af de dicipliner. Det var somend ret morsomt og så slap man for at sidde og halvsove i et klasseværelse hele dagen. Engagementet var nok ikke så vanvittig højt og konklutionen var også hver gang at måske skulle jeg prøve med dart istedet...

Når jeg ser spydkastere tænker jeg altid på Asterix og Obelix hvor der er spydkaster med en enormt overtrænet højre arm og en meget slatten venstre arm.




Så er der diciplinerne for dem der bare løber i ring hele tiden. Nogle gør det mange gange, andre gør det knap så mange gange.


Nogle springer over ting når de løber.


Nogen forærer ting til hinanden når de løber


Højdespring var aldrig rigtig noget for mig, det har nok noget at gøre med at jeg bliver påvirket lidt mere af tyngdekraften end de fleste andre, men hende her gør det da ganske fint.





Stangspring har jeg altid syntes så helt vildt sjovt ud, rigtig tegneserieagtigt. Manden der har fundet på den diciplin tror jeg har været en ret festlig type. Det må også have fået folk til at spærre øjnene noget op da han fortalte om det første gang "Du tager en lang pind, løber så hurtigt du kan og så sætter pinden ned i jorden og ser hvor langt den kan slynge dig op i luften...."

For at komme div vittige bemærkninger i forkøbet, så vil jeg gerne lige gør det klart at det var hverken nøgenhed eller ambition om selv at motionere der gjorde at jeg lagde vejen forbi.
Grunden til at jeg var der var derimod at Marianne, som jeg mødte over julen sidste år i Maniitsoq, stillede op i diskos kast. Jeg har ladet mig fortælle at hun kan slynge sådan en pænt langt ud i fædrelandet, så jeg glædede mig meget til at se det.

En UFO over København...?

Sådan ser man ud når man har vundet guld i diskos kast (igen).

Tillykke med guldet Marianne!!!

Grønlandsdag i tivoli

Som nogen måske ved så er 1 august dagen hvor folk fra Grønland eller som har en eller anden form for tilknytning til Grønland, de tager i tivoli for at mødes. Det startede i 1975 med en skoleklasse fra Nuuk der aftalte at mødes i tivoli året efter. Det gjorde de igen året efter og det har så udviklet sig til at 1 august er dagen hvor alle mødes. Faktisk så var det i år hele 3 dage. Man siger at det er umuligt ikke at se nogen man kender.

Nå men det kunne jeg da ikke gå glip af så jeg aftalte med Ea som er en dansk sygeplejerske jeg kender fra Maniitsoq at vi skulle mødes, hun kom hjem aftenen før.
På vej mod indgangen hørte jeg toner som jeg kendte og tænkte "Det er sku da Angu..."

Angu

Nå men det var en rigtig hyggelig aften og jeg mødte da et par stykker som jeg kendte derinde.

Senere sang Julie Berthelsen også. Det er jo også altid godt, om ikke andet så at se på, hvis man har gode øjne.

Alting har en ende

Så sluttede min lille tur tilbage til Maniitsoq. Vejret havde været fantastisk stort set hele den periode jeg var der. De havde godt nok placeret mig i en vakant lejlighed som er berygtet for at være voldsomt lille, hvorfor den har fået øgenavnet "Frimærket". Selvom der ikke var en egentlig havudsigt, så var der ufatteligt smukt om aftenen når solen gik ned.




Nu er jeg ikke den store tilhænger af fysisk hårdt arbejde og når folk siger at man har det så godt bagefter, så kan jeg altså godt springe direkte i "have det godt" fasen, uden at spilde tiden på div ubehag. Ikke desjo mindre så havde jeg ladet mig overtale til at komme op at give en hånd med Pia og Tomas hus.

Pia står og får malerhjerne

Udsigten

Så var jeg også lige til en sidste kaffemik og det er jo altid dejligt. Det var en kollegas søn der blev 2 år.

Konkret bevis på at Flemming godt kan spise kage

Så var jeg også på en 2 dages tur i hytte. Vi fik fisket, grillet og lidt af hvert. Det var rigtig hyggeligt.

Myg var der som altid massere af.
Så man kunne ikke gå udenfor uden myggenet

Vi fiskede lidt torsk og havkat.
Rikke var den eneste der kunne fange de katte, først en som havde en pæn størrelse. Der var meget hylen og skrigen inden den "gik mod lyset" og roen bredte sig. Senere fik hun en anden og den var så stor og grim at der var en reel mulighed for at den ville bide et helt ben af os.
Selv en time efter at den var dolket 50 gange i hovedet, havde fået skåret hovedet af og renset, så bed den sammen når man stak noget ind i munden på den.
Det kan godt være at der er folk der har fanget større og grimmere havkatte, men den her var noget af det grimmeste jeg i mit liv har set. Man begynder at forstå når man hører historier om folk der i panik har skudt dem, selvom de lå i bunden af båden.

Her et stykke klippe jeg forsøgte at åbne munden med

Hovedet af en anden havkat - læg mærke til Flemmings kniv der ligger ved siden af.

Det sidste måltid bestod af søpindsvin

Så skulle jeg hjemad. Jeg kan ikke sige så meget andet til det end at det første fly det flyver altså pokkers tidligt.