Glædelig jul

"Katten den skal også mærke det er jul"

Det er med stor fornøjelse at jeg kan ånde lettet op og konstatere at det trods alt blev jul igen i år. Fornøje-Frederik fik sin mor at se, Brugs uddeleren og Fiffi Jørgensen blev venner igen, Fiffi junior blev gift og bosatte sig på Grønland som fanger, Pyt og Jo Jo fik kinanden, vildnisserne blev glade igen og blev store igen, Lunte fik lavet risengrød og der blev højlydt sunget "Deeeet er risengrød...." i den hemmelige sukkermølle. Det var ellers lidt af en gyser til sidst.

Her i julen kan jeg godt komme at savne de sneklædte fjelde, den knitrende lyd når man går gennem sneen og julestjerner i hvert et vindue, folk går i kirke i de traditionelle grønlandske dragter og der bliver sunget i kirken til det den store guldmedalje, ud på aftenen og natten kan man så se nordlys, hvilket det aldrig rigtigt lykkedes mig at blive træt af, eller mindre facinteret af at se på.
Dorte, min tidligere afdelingssygeplejerske fra Grønland, har fortalt at hun traditionen tro har lavet marcipanbrød til alle i ambulatoriet, til når vi sidste dag lige inden vi gik hjem til jul, holdt julehygge i ambulatoriet.
Hun er egentlig på barsel, men det er nok meget godt at hun gjorde det, for jeg har en fornemmelse af at Hans-Frederik, som dækker for hende, bliver lidt svær at overtale til at lave konfekt til kollegaerne, men man ved jo aldrig.

Der er massere man kan savne her i julen, men trods det tunge gråvejr, så er det ganske udemærket at være i Danmark. Jeg er i den heldige situation at det har lykkedes mig at få fri idag, så jeg for første gang i 3 år kan fejre jul med familien i Danmark, det bliver jo meget sjovt.

Som en sidebemærkning, så fik jeg fra min fagforening Dansk Sygeplejeråd jeg julegave ind af døren, på lille juleaften. Det var endnu en gang en opkrævning på 374,50 kr i konflikt tillæg. Rigtig lædelig jul til dig Connie Kruckow....

Jeg håber at i alle får en rigtig glædelig jul alle sammen.

Glædelig jul

Fandeme godt man ikke er 30....

Det gør lidt ondt at indrømme, men jeg er ikke længere "kun" 30, men jeg er nu i 30'erne - det kradser lidt i ørerne når man hører det.
Nå men jeg vil ikke kede jer med snak om midtvejskrise og alt det der.

Jeg er blevet fortalt at jeg laver en ret svedig chokoladekage og tænkte at det skulle kollegaerne da udsættes for, nu hvor jeg alligevel skulle på arbejde på min fødselsdag.
Det er en jeg har bagt ved adskillige lejligheder før, men der spredte sig lidt panik da jeg ikke kunne finde opskriften. Det lykkedes dog at finde den og den var, som enhver god opskrift skal være, overfyldt med pletter, mel og dejrester fra tidligere gange hvor den er blevet bagt - fordelen er at hvis man ikke kan huske om den var god eller ej, så kan man jo bare lugte lidt til den og så kan man finde ud af hvordan den er.

I hvert fald så varierer den altid lidt alt efter hvad jeg har og er i humør til, dog bliver der altid tilsat lidt ekstra chokolade.
Denne gang blev glasuren med citron og kokos drysset på toppen.


Det var ikke kun kagen der havde fået noget hvidt drys, det var simpelthen hele Danmark der havde. Godt nok er jeg kendt for at svine ret meget i et køkken, men jeg er nu tæmmelig sikker på at det ikke var mig, så det må simpelthen have været sne der var faldet i løbet af natten.
Det kan jeg ikke huske at der har været før på min fødselsdag, jeg kan dog huske at jeg som barn altid har ønsket mig det. Så det var meget godt at stå op til.



En anden ting med den kage er at det bliver en ret stor kage, så der var kage til alle tre vagtskift, det var de meget glade for.

Hvad kan jeg ellers fortælle, der er jo sket en del, men ikke noget jeg har kunnet tage nogle gode billeder af eller sådan noget.
Jeg har fået job på Glostrup skadestue, det er meget sjovt. Det er på godt og ondt lidt anderledes end hvad jeg er vant til, men jeg er rigtig glad for det.

Sneen er iøvrigt for længst smeltet og den står nu på gråvejr, kulde og regn, MEN jeg havde en hvid fødselsdag, dét er det vigtigste.

Efterår

Det er blevet koldt om morgenen, det regner hver eneste dag og det er gråvejr. Nætterne er blevet længere og mørkere. Jeg synes jeg finder en tykkere og tykkere trøje og jakke frem hver gang jeg går udenfor.
Så meget som det kræver et svært optimistisk sind der har kunnet finde noget godt at sige om vejret den sidste tid - det skulle lige være min bror som fik fri idag pga det var for mudret til at de kunne arbejde - så holder jeg faktisk meget af den her årstid. Ikke at jeg står op om morgenen med kolde tæer og en løbende næse, trækker gardinerne til side og lykkeligt sukker "Ahh, endnu en dejlig dag med gråvejr og blæst", men det pga skoven er atter ved at skifte farve.
Det jeg holder af er at man kan se bladene falme og skifte farve fra mørkegrønne til gule og brune, og falde ned som et tæppe over skovbunden. Der er sådan en meget karakteristiske duft i skoven og den der skurrende og knitrende lyd når man går igennem bladene. Det synes jeg er vildt hyggeligt.
Helt dårligt er det jo heller ikke at man på en regnvejrsdag er tvunget indendøre foran fjernsynet med en kop varm cacao.

Så har jeg sku fået årets første julebryg. Julen kommer tidligt for dem der kender de rigtige mennesker.

Brøckhouse Julebryg 2006, 2007, 2008

ITLS

Star of life
(bruges som kendetegn for ambulancepersonale)

International
Trauma
Life
Support

ITLS er et internationalt ernerkendt præhospital traumebehandler kursus, som gives til paramedicinere, ambulancebehandlere, læger og sygeplejersker verdenen over.
I Danmark er PHTLS (Pre Hospital Trauma Life Support) mere kendt, men PHTLS og ITLS Advanced er på niveau med hinanden, men tilgangen til patienten er lidt forskellig.

For lidt over en måned siden fik jeg en bog på 428 sider sammen med et brev om at jeg skulle "læse og forstå" den inden jeg kom på kursus. Det skal siges at der var ikke så mange billeder og den var iøvrigt var på engelsk. Det skal siges at de kurser er kendt for at man absolut ikke kommer sovende til det og der er mange der dumper. Så noget ægnstelig har jeg siden jeg fik den knoklet løs på at læse bogen.

Hjemmeværnet fik i weekenden afholdt et ITLS advanced course via en privat organisation. Det var kun en lille håndfuld der var blevet tilbudt kurset og jeg var så en af dem. Niveauet var som minimum sygepasser, dvs den højeste præhospital behandler uddannelse som forsvaret tilbyder, der var også en læge og to sygeplejersker med.

Selve kursus har jeg ingen billeder fra pga vi knoklede løs hele tiden og man skulle gerne være lidt fokuseret, men det var rigtig rigtig sjovt kan i tro.
Det var meget "hands on" hvor meget af det var noget man kunne i forvejen, men nok ikke var så god til som man ønskede, f.eks. at få folk ud af køretøjer, lægge på spineboard, intubere, lægge en intraosøsisk adgang (drop i en knogle) osv, der kom så også nogle nye ting på og man så nogle andre måder at gøre det på.
Det var guf for folk der synes det ser sjov at lære sådan noget og lærerne var meget dygtige og gode til at undervise selv de kedelige ting på en underholdende måde. Så det var rigtig godt og vi sov godt de få timers søvn nu fik på den en weekend.

Eksamenen bestod af en praktisk prøve og en teoretisk, som begge skulle bestås. Den praktiske prøve som jeg fik var en der havde fået tæsk og det var alt, hvad jeg vidste - hun havds så også noget kraniebrud, var bevidsltøs, blevet stukket ned, havde brækket låret og trak vejret dårligt. Så der var lidt at forholde sig til. Den teoretiske var som sådan nogen jo er, det er aldrig sjovt, men jeg bestod også den.
Det var lidt fedt.

Skulle dét være sundt???

På en solrig søndag eftermiddag havde jeg begevet mig mod Østerbro Stadion for at se en begivenhed der startede i det gamle romerrige.
Dengang holdt romerene meget af at så på unge, nøgne, veltrænede mænd, der smurte sig ind i olie og konkurrerede mod hinanden. Man skulle tro at det var noget man idag ville betragte med væmmelse og foragt, men tvært imod siger man at det er så sundt og der anbefales midst 30 min af det hver dag. For i grænselandet mellem det syge og det sunde finder man atletik.
I mellemtiden er der dog kommet regler om at folk skal have tøj på, men det var nu meget sjovt alligevel.

Når man går rundt og ser på så mange sunde aktiviteter, så mindes da man i skolen havde motionsdag og prøvede nogle af de dicipliner. Det var somend ret morsomt og så slap man for at sidde og halvsove i et klasseværelse hele dagen. Engagementet var nok ikke så vanvittig højt og konklutionen var også hver gang at måske skulle jeg prøve med dart istedet...

Når jeg ser spydkastere tænker jeg altid på Asterix og Obelix hvor der er spydkaster med en enormt overtrænet højre arm og en meget slatten venstre arm.




Så er der diciplinerne for dem der bare løber i ring hele tiden. Nogle gør det mange gange, andre gør det knap så mange gange.


Nogle springer over ting når de løber.


Nogen forærer ting til hinanden når de løber


Højdespring var aldrig rigtig noget for mig, det har nok noget at gøre med at jeg bliver påvirket lidt mere af tyngdekraften end de fleste andre, men hende her gør det da ganske fint.





Stangspring har jeg altid syntes så helt vildt sjovt ud, rigtig tegneserieagtigt. Manden der har fundet på den diciplin tror jeg har været en ret festlig type. Det må også have fået folk til at spærre øjnene noget op da han fortalte om det første gang "Du tager en lang pind, løber så hurtigt du kan og så sætter pinden ned i jorden og ser hvor langt den kan slynge dig op i luften...."

For at komme div vittige bemærkninger i forkøbet, så vil jeg gerne lige gør det klart at det var hverken nøgenhed eller ambition om selv at motionere der gjorde at jeg lagde vejen forbi.
Grunden til at jeg var der var derimod at Marianne, som jeg mødte over julen sidste år i Maniitsoq, stillede op i diskos kast. Jeg har ladet mig fortælle at hun kan slynge sådan en pænt langt ud i fædrelandet, så jeg glædede mig meget til at se det.

En UFO over København...?

Sådan ser man ud når man har vundet guld i diskos kast (igen).

Tillykke med guldet Marianne!!!

Grønlandsdag i tivoli

Som nogen måske ved så er 1 august dagen hvor folk fra Grønland eller som har en eller anden form for tilknytning til Grønland, de tager i tivoli for at mødes. Det startede i 1975 med en skoleklasse fra Nuuk der aftalte at mødes i tivoli året efter. Det gjorde de igen året efter og det har så udviklet sig til at 1 august er dagen hvor alle mødes. Faktisk så var det i år hele 3 dage. Man siger at det er umuligt ikke at se nogen man kender.

Nå men det kunne jeg da ikke gå glip af så jeg aftalte med Ea som er en dansk sygeplejerske jeg kender fra Maniitsoq at vi skulle mødes, hun kom hjem aftenen før.
På vej mod indgangen hørte jeg toner som jeg kendte og tænkte "Det er sku da Angu..."

Angu

Nå men det var en rigtig hyggelig aften og jeg mødte da et par stykker som jeg kendte derinde.

Senere sang Julie Berthelsen også. Det er jo også altid godt, om ikke andet så at se på, hvis man har gode øjne.

Alting har en ende

Så sluttede min lille tur tilbage til Maniitsoq. Vejret havde været fantastisk stort set hele den periode jeg var der. De havde godt nok placeret mig i en vakant lejlighed som er berygtet for at være voldsomt lille, hvorfor den har fået øgenavnet "Frimærket". Selvom der ikke var en egentlig havudsigt, så var der ufatteligt smukt om aftenen når solen gik ned.




Nu er jeg ikke den store tilhænger af fysisk hårdt arbejde og når folk siger at man har det så godt bagefter, så kan jeg altså godt springe direkte i "have det godt" fasen, uden at spilde tiden på div ubehag. Ikke desjo mindre så havde jeg ladet mig overtale til at komme op at give en hånd med Pia og Tomas hus.

Pia står og får malerhjerne

Udsigten

Så var jeg også lige til en sidste kaffemik og det er jo altid dejligt. Det var en kollegas søn der blev 2 år.

Konkret bevis på at Flemming godt kan spise kage

Så var jeg også på en 2 dages tur i hytte. Vi fik fisket, grillet og lidt af hvert. Det var rigtig hyggeligt.

Myg var der som altid massere af.
Så man kunne ikke gå udenfor uden myggenet

Vi fiskede lidt torsk og havkat.
Rikke var den eneste der kunne fange de katte, først en som havde en pæn størrelse. Der var meget hylen og skrigen inden den "gik mod lyset" og roen bredte sig. Senere fik hun en anden og den var så stor og grim at der var en reel mulighed for at den ville bide et helt ben af os.
Selv en time efter at den var dolket 50 gange i hovedet, havde fået skåret hovedet af og renset, så bed den sammen når man stak noget ind i munden på den.
Det kan godt være at der er folk der har fanget større og grimmere havkatte, men den her var noget af det grimmeste jeg i mit liv har set. Man begynder at forstå når man hører historier om folk der i panik har skudt dem, selvom de lå i bunden af båden.

Her et stykke klippe jeg forsøgte at åbne munden med

Hovedet af en anden havkat - læg mærke til Flemmings kniv der ligger ved siden af.

Det sidste måltid bestod af søpindsvin

Så skulle jeg hjemad. Jeg kan ikke sige så meget andet til det end at det første fly det flyver altså pokkers tidligt.