Julebilleder

Her er lidt blandede billeder jeg har taget over julen.

Sygehuset

Pakke fra lillemor

Hjemmelavet konfekt og småkager.
Marianne har lavet vaniliekranse uden hul i, jeg har lavet finskbrød og vi har været nogle stykker om at lave konfekt. Småkagerne med M&M's er det kun Brugsen der kan tage æren for.

Nordlys over Maniitsoq. Det bliver man nok aldrig træt af at se på
- man bliver måske lidt træt af at ens næse og fingre fryser af, men synet er ganske flot.

Et aftenbillede taget fra Annertusoq

Endnu et billede af endnu en solopgang.Faktisk er det taget omkring middag og solen når ikke meget længere op på himmelen end det, men nu vender det jo så dagene bliver længere igen
- men fint ser det jo ud

Dumme danskere i fjeldet

Sneen har er meget løs for tiden, så man synker hele tiden i til hoften. Det er den berygtede Maniitsoq "kviksne" og på grund af det er det stort set umuligt at gå i fjeldet lige nu.
Så Flemming, Mikkel og jeg har gjort et køb idag. Vi stak i Rita Sport og købte snesko før vi gik i fjeldet.

Faktisk så er det lidt underligt at man kalder dem sko, for sko har man jo på i forvejen, det er jo bare en stor sål med nogle remme, lidt lige som jesussandaler, bare til brug under arktiske forhold. Så egentlig burde man kalde dem for arktiske jesussandaler.
Man kan jo også gå på vandet med dem, sne er jo vand bare i en anden form.


Det var totalt overskyet og der hang nogle tunge faretruende skyer, som sagtens kunne gemme på en mindre snestorm. Derfor er billederne noget grå i det.

Det var ikke altid lige kønt at se på, men det var hamrende sjovt.






Bagefter tog jeg til kaffemik sammen med vores jordemoder Rikke.
Det var hos Naja som jeg arbejder med i ambulatoriet, hendes datter Isabella havde fødselsdag.
Kaffemikker fungerer sådan at der er noget mad i køkkenet, det er typisk grønlandsk mad, og så går man ind i stuen hvor der er omkring en million forskellige kager og andre ting der kan få kolestroltallet helt i top. Da der kan være rigtig mange venner og bekendte der kommer, så er der ikke plads til alle på een gang, derfor kommer og går folk løbende hele dagen og man er der kun i ca 20-30 min. Så det er ikke som i Sønderjylland hvor "en kop kaffe" nemt kan vare 5-6 timer.
Nu har der været grimme beskyldninger om at jeg skulle være svær at drive fra kagebordet til en kaffemik, og at jeg altid er den sidste der rejser mig og at det er under mindre tumultsener at jeg bliver tunget til at rejse mig. Så jeg vil gerne lige for god ordens skyld sige at jeg rejste mig fra bordet før Rikke - det var godt nok for at tage et billede, men alligevel.
Der var masser af gode kager, og klejner var der også...



Så har jeg iøvrigt endelig fået fat på en julestjerne til at hænge i vinduet.
Jeg har altid syntes de er lidt grimme, men heroppe er skal man have sådan en og jeg synes det er helt vildt hyggeligt.
Mens man i Danmark forsøger at efterligne "Fars fede juleferie" hvor hele hytten bliver plastret til i lyskæder alt hvad der kan suge strøm ud af en stikkontakt, så hænger man her en julestjerne i vinduet, som bliver oplyst af en 15 watt pære. Jeg synes det er langt mere charmerende.
Nu har sygehuset for andet år i træk været ude at købe alle julestjernerne i byen, så det er ikke til at opdrive en i byen. Derfor havde jeg ikke nogen sidste år og det ærgrede mig en del.
Men det er der heldigvis råd for, så i år har jeg fået fat på en julestjerne.

Fyrværkeri fra 1 søndag i advent

Jeg synes lige jeg ville vise nogle billeder fra fyrværkeriet 1. søndag i advent.
Det drillede da jeg skulle uploade dem sammen med sidste blog indlæg.
.... Nu lavede den ged i det igen, men et par billeder får i da.

1. Søndag i advent

Første søndag i advent er noget man går meget op i her i Grønland. Man ønsker hinanden tillykke, nogen går i kirke, holder kaffemik, ser juletræet blive tændt eller ser på fyrværkeri nede ved havnen.
Jeg var faktisk til en kaffemik hos en kollega, i forbindelse med hendes datters fødselsdag. Hun holder nogle fantastiske kaffemikker, med rensdyr, tørrede alt muligt, ørred, kager og snold. Jeg kunne sidde en uge sådan et sted hvis det skulle være. Det mente Flemming i hvert fald da han med tvang og trusler om vold, trak mig væk fra kagebordet.
Om aftenen var vi nede at se træet blive tændt. Det var meget hyggelig.

Maniitsoq by night

I torsdags, hvor jeg havde fødselsdag, var jeg om aftenen oppe ved den gamle heliport og tage nogle billeder sammen med Flemming. Det var slæde-hunde-koldt.

Vi bli'r vel alle yngre

Det har gjort ondt at måtte indrømme at det nu er den dag som det er og den sidste tid har også været en pinsel, for jeg har måtte se 20'erne ebbe ud og nu blot være et minde fra en tid hvor der skete en masse.
Når der er diverse undersøgelser hvor folk bliver kategoriseret efter alder, der er jeg ikke længere i den kategori der hedder de 18-30 årige. Jeg er fra idag af blandt de 30-40 årige, eller 30-50 årige eller 30-60 årige. Det ser lidt voldsommere ud.
Jeg har ellers længe været glad for at være i gruppen der begyndte ved 18 år, så føler man sig ikke så gammel, man har lidt mere en undskyldning for ikke at tage det hele så tungt.
- på den anden side så er det jo bare en dag som så mange andre.
Jeg skal da ikke gå rundt og have det dårligt med hvor mange gange jorden drejer omkring sin egen akse og hvor mange gange den har været omkring solen, som er hvad dag og år er defineret ud fra. Den her globus kan da ræse nok så mange gange omkring den store lampe som vi kalder solen, det gør da ikke en forskel i min verden.

Nå men når man igår er gået rundt hele dagen og har fået at vide at man lugter og er blevet mindet om at man skal gå i bad, så kan det måske være lidt overraskende at man tænker at man vil lave lidt lækkert til de selvsamme mennesker. I hvert fald så besluttede jeg mig for bage nogle kanelsnegle. Jeg fik smeltet noget smør, hældt noget mælk og vand op, puttede lidt salt og sukker i, og så en pose gær..... gær?!? FANDENS!!! Så jeg måtte lige shoppe lidt først.
Nå men jeg fik svinet hele mig køkken til og stod bagefter med et halvt hundrede nybagte kanelsnegle.



Nå men jeg koger afsted på arbejde og skal sidde ved tidsbestillingen om morgenen, hvor folk ringer ind og bestiller tid til læge eller sygeplejersken og når jeg så kommer ind i forkontoret ser jeg flag over det hele og en masse chili-peber-frugter, og der bliver sunget fødselsdagssang på grønlandsk.

Nå men på et tidspunkt stod to af pigerne fra vaskeriet med en pakke til mig, de griner lidt og vil ikke rigtigt tage ansvaret for hvem det er der har købt den, og da jeg skal til at åbne den da forsøger de at stikke af. Så jeg bliver lidt mistænkelig - men ganske forsigtigt så får jeg åbnet pakken og det viser sig at det er to par boksershorts. Jeg vidste med det samme hvad den hentydede til. Den ene forklarede at det var pga da jeg for 2½ måned siden, var indlagt efter vores lille fiskeeventyr som resulterede i en fryser fyldt med fisk og en lidt fladere T11 - set tidligere indlæg. Da havde vaskeriet været så flinke at vaske mit snavede "fisketøj", og det stank så meget af fisk at jeg havde det helt dårligt over at aflevere det til dem. I hvert fald så havde de åbenbart syntes at mine boxershorts trængte til at blive skiftet ud.
Jeg fik også en meget avanceret plasticpose. Vi går aldrig i fjeldet om vinteren uden en plasticpose, for hvis man så skal ned af en bakke eller ser en der bare ser ud som om at den er rigtigt god - og der ikke er nogen andre der kan se én - så kan man lige tage den på posen. Det er en ret populær teknik... Nå men det var en form for kælk, som kunne pustes op som en gummibåd. Den skal nok komme til at give os meget sjov og mange blå mærker. Sammen med den fik jeg en førstehjælpspakke, så det er jo meget godt.

Nå men jeg vil ikke sidde her og remse det hele op, men bare sige rigtigt mange tak til alle sammen.

DU STINKER ! ! !

Man møder frisk og velduftende på arbejde... ok frisk er man jo ikke altid, men jeg havde været i bad, børstet tænder, taget deodorant og en ren uniform på og alt sådan noget. Jeg mener heller ikke at der var så vanvittig meget hvidløg i det jeg fik at spise igår. Jeg havde ikke trådt i noget, som jeg satte fodspor af rundt på hele sygehuset.
Alligevel så begynder folk at sige "puhh, du lugter altså", "Hvad er det for en stank?... den kommer ovre fra Michael" osv osv der er dem, som ellers skulle være ens allernærmeste kollegaer, der vifter med armene og holder sig for næsen når man træder ind i lokalet, og beder en om straks at gå igen pga stanken.

Det hele er sådan set mine forældres skyld.... Kunne de da ikke bare have passet på, så slap jeg for al den hån og ydmygelse, men på den anden side hvis de havde det, så var jeg aldrig blevet født.

Så hvad i alverden fabler jeg egentlig om???
Jo, i Grønland der siger man til folk dagen før de har fødselsdag, at de lugter. Grunden er at så husker de at gå i bad på den store dag.