søndag den 27. april 2008

Foråret er ved at begynde.

Så er det begyndt at ligne noget der kunne komme til at blive til et rigtig godt dansk forår.

Nu har jeg så været syg 3 uger, med en halsbetændelse, som bare ikke gider at gå væk. Det er selvfølgelig lige mens vejret er aller bedst at man er mest syg. Nå ja, man kan vel altid gøre sig berettiget til en tudekiks. I hvert fald så har det ærgeret mig en del ikke at kunne nyde det gode vejr.
Svækket af sygdom, kunne jeg dog lige mobilisere kræfter nok til at kæmpe mig vej ned i haven hvor en varm Hr Weber var hovedpersonen i årets første grillfest. Der røg både stumper af køer og grise på risten, og man havde endda stoppet noget gris i sine egne tarme, rullet strimler af dens bug omkring tarmen og lagt det på grillen (pølser i svøb). Det var fantastisk.

Gode gamle Weber. Han er min ven

Kattene forstår også at nyde foråret og der er ret meget krudt i dem lige nu, de kravler i træer og sådan noget.


Så er de små bøgetræer begyndt at springe ud. Enkelte af de store er også begyndt, så der er lidt lysegrønt når man kigger sig omkring i skoven.











Og så et eller andet træ som så ret sjovt ud. Jeg tør ikke gætte på hvad det er.







































Så har min mor også ordnet et blomsterbed.

søndag den 13. april 2008

Klar til forår.

Mit flyttegods er endelig kommet. Det ankom som en plastic-indpakket pubbe, leveret af en lille halvskaldet, smågnaven flyttemand som stillede det foran døren. Det var ret lækkert at få alle sine ting, sit tøj og alt det, men jeg synes tit at man har den fornemmelse af at hvis det var faldet over bord så havde det ikke været nogen katastrofe. Det jeg ville komme til at savne mest var nok mine fiskestænger, men der er den ene jo knækket og Tobias vil garanteret hellere end gerne sælge mig et nyt sæt, hvis jeg kender ham ret. Alt andet lige så var jeg nu meget glad for at få mine dimser.
Som i kan se på billedet, så syntes kattene nederst til venstre også at det var vildt spændende.


Dette er "Jørgen". Han er egentlig døbt "Killer" pga han som killing, udviste lidt dræberinstinkt. Det var første deres mor kom med en levende mus som de skulle øve på, da kastede han sig over den og flåede den i småstykker på et splitsekund. Så det er vel meget rimeligt at kalde ham Killer.
Jeg har så efterfølgende døbt ham Jørgen, pga han laver sådan nogen Jørgen-agtige ting. Jørgen er somend et ganske glimrende navn til mennekser, men for at en kat skal kunne bære dét navn, så skal den være af en vis støbning. Ud over at være en sand dræber, så synes han at han er verdens mest uimodståelige kat.

Nå men jeg var et smut i skoven idag. Den går jo i det små og varmer op til at skifte farve.
Knopperne på træerne bliver større og større, nogle af træsorterne er begyndt at springe ud allerede. Bøgen lader dog vente på sig.







Nogle af blomsterne er også begyndt at springe ud, og det der gør at skovbunden er hvid, det er ikke længere pga der er faldet sne, det er små hvide blomster. Hvis nogen af jer har en indre botaniker gemt i jer, så ved i sikkert hvad de forskellige er - jeg derimod kan kun skelne farverne fra hinanden.

















Det er så forældres terasse, som min lillebror har lavet mens jeg var i Grønland. Den skal nok blive brugt flittigt når grill-sesonen den starter. Det bliver rigtig godt.

Så alt er sådan set klar til foråret, det eneste der mangler er sådan set solcreme.

mandag den 7. april 2008

Svanelanding

Der er ikke det store at fortælle.
Jeg har besøgt nogle mennesker rundt omkring i landet. Hørt lidt historier, fortalt nogen selv, set på billeder og endda gammeldags lysbilleder, det har været rigtig god hygge.
Jeg har i lørdags været til Jette ("Moster Elly")'s fødselsdag i jylland, det var rigtig sjovt. Hende kender jeg fra Grønland, hvor hun arbejdede i sengeafdelingen og vi havde rigtig meget sjov sammen.

Jeg går og leder efter tegn på forår og de kommer så småt, men så i nat får man frostgrader igen og så kommer det evigt tilbagevendende spørgsmål: "Bliver det nogensinde sommer?"

Nå, men jeg har da fået nogle billeder af en svanelanding, det er også meget sjovt.