Så er fiskesesonen ved at være slut

Det er begyndt at blive mørkere og koldere. Så en god lang fisketur på havet lyder mindre og mindre fristende. Faktisk så skal der en del til for at lokke folk udenfor efterhånden.
Så alle går og finder ud af hvad de hver især vil gå og bruge de meget lange vinteraftener på.
Der findes en strikke/sy-klub som mødes hver onsdag og... tja jeg har været med een gang hvor det blev holdt hos mig.
Jeg var fra flere sider blevet lovet at det hele ikke gik op i hønsegård og strikkemønstre.
Naiv og godtroende som jeg var, så troede jeg på mine kollegaer når de sagde sådan noget.
Der var tale om en regulær invation af mit lille hjem, hvor der var strikkepinde i alle størreser, former og farver. Så kørte stikke- snakke- og syltetøjet bare derudaf i timevis - jeg havde lyst til at skrige...
Flemming og jeg flygtede ud i køkkenet hvor vi forskansede os det meste af aftenen, og snakkede om krigsfilm og prøvede at abstrahere fra hvad det fandt sted i en anden del af lejligheden.
Det var en ganske grufuld oplevelse og siden er der ikke blevet lukket nogen ind i mit hjem hvis de har noget der bare minder om en strikkepind eller et garnnøgle med.
Så strikkeklubben tror jeg ikke lige bliver til noget.
Sidste vinter begyndte jeg at spille badminton sammen med Flemming, ingen af os var særlig gode og... jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg har ambitioner om nogensinde at vinde en kamp, men vi får da en god griner ud af det hver gang og så er det også meget godt at få rørt sig lidt.
Vi er så nogle stykker der er gået igang med at gå til knivmageri på aftenskole.
Egentlig så laver vi ikke knive men kun knivskæfte, for vi køber det færdige knivsblad. Det er nok meget godt når man er så grøn som vi er.
Vi er kun lige begyndt på knivene, så det er svært at sige hvordan resultatet det bliver, men det er sjovt og dét er det vigtigste.
På aftenskolen er der også perlebroderi og sådan noget, det er lige fesent nok.

Så nu hvor grønland har trukket i vintertøjet og vi alle trækker os indendøre, så bliver fiskestangen skiftet ud med badminton ketcher og knivblade.
Jeg har også en numsekælk et sted som jeg skal have fundet frem, til når jeg skal i fjeldet næste gang. For det er den eneste rigtige måde at komme ned af en bakke når man er ude i fjeldet, og så risikerer man ikke at skulle ind på skadestuen og have fjernet et stykke granit fra røven, som man ellers kan få hvis man nøjes med en plasticpose. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er kommet hjem fra fjeldet og har været totalt mørbanket i bagdelen.
Det bliver lidt underligt at skulle til at betale for fisk igen, men jeg har stadig et par stykker i fryseren som bare ikke kan finde vej til mit middagsbord, så der burde gå et stykke tid.
Men før eller siden så må jeg krybe til korset, eller brædtet og købe en fisk - det vil være en anerkendelse af at jeg kun er lystfisker, der ikke gider at fryse røven af i en jolle for at få fisk - så hellere blive indenfor.
Jeg klarer trods alt diverse hånelige bemærkninger om min badminton spillestil og om min skæve kniv, end jeg klare at skulle sidde og fryse løgne af i en åben jolle med min fiskestang mellem mine blåfrosne fingre.

15 timer i storbyen

Igår var en rigtig sløv torsdag morgen, hvor man har den der fornemmelse af at nu skal det snart være weekend, men alligevel så er det ikke helt så "snart" at man kan se frem til det, for ud over dagen idag, så kommer der jo også en fredag, så man er jo egentligt kun lige over halvvejs til weekenden.
Nå men det var sådan en morgen hvor man sover lidt over og småkoger når man skynder sig på arbejde, og så bare flyver rundt fra man møder ind om morgenen. Sådan har det været det meste af ugen, og sådan set også ugen forinden, og i weekenderne har jeg også været kaldt ind et par gange. Jeg synes somend det er fedt nok når der er noget at lave, men det er det selvfølgelig ikke for Maniitsoq borgerene, for det er jo dem der er blevet dårlige.
Forskellen var at denne dag var det lidt mere udtalt end ellers og mens det står aller mest hektisk og man tror at nu skal det hele til at falde til ro, så ringer bossen og spørger om man kan tage en tur til DIH (Dronning Ingrids Hopital) i Nuuk om 2 timer og først ville være hjemme næste morgen.
Så når man går rundt og har hungret efter noget lidt større by, så er det jo rigtig fedt.

Nå men jeg fik ordnet det på DIH som jeg var sendt afsted for at ordne - jeg blev dog lige afbrudt midt i det hele af nogle kollegaer der lavede telefonfis (tak Petrine og Dorte) - og så blev jeg sluppet ud i storbyens vilde liv.

Det var så først NU at jeg begyndte at få rigtigt travlt, for jeg skulle jo nyde alle de ting jeg har gået og savnet oppe fra Maniitsoq, og så skulle jeg selvfølgelig hilse på folk jeg kender i Nuuk.

På sygehuset hev jeg fat i Michael som er en fysioterapeut der har arbejdet i Maniitsoq, jeg skulle hilse ham med et spark i løgne fra hans tidligere makker Flemming. Dorte skulle jeg også lige give ham et los fra, så alt i alt så tror jeg at han fortrød at have taget cyklen til morgen - det hele er noget meget meget internt og jeg tror at man skal arbejde på Maniitsoq sygehus eller være småpsykotisk for helt at forstå det....

Nå men butikkerne var ved at lukke, så det kunne ikke blive til den store shoppetur.
Så hele aftenen gik med at rende fra café til café og få varm cacao, smoothies, iskaffe, nachos, chocolade crossaint og på en eller anden mystisk vis fik jeg også plads til en pizza og en cola.
Jeg nåede også at komme i biffen og se "No Reservations" ("Kærlighed og Krydderier"). Lad os bare sige at når man kommer fra en by uden en biograf, så har man ikke råd til at være kræsen når man endelig får muligheden for at komme i biffen, man ser bare hvad det skal være.

Kl 7 næste morgen skulle jeg så flyve tilbage, og med tjeck in en time før, så betød det at jeg skulle op kl 5 - det var ikke lige det fede.
Til gengæld så var der en af vores tolke der holdt kaffe-mik, pga hendes søn blev 5 år, så vi fyldte en bil med personale fra ambulatoriet og tog derop og fik massere af forskellige kager.
Til eftermiddagen inden vi gik hjem, fik vi også en kanelstang i ambulatoriet. Så det mest sunde jeg har fået at spise idag, er nok det bolche som man altid får ombord på flyet.

Så det har bare været rigtig godt og nu er jeg klar til weekenden, hvor jeg har tænkt mig at jeg bare skal stene igennen. Mit projekt er at jeg skal ligge på sofaen og samle støv hele weekenden.

For god ordens skyld vil jeg lige nævne at mens jeg var på vej til Nuuk var Flemming til tandlægen og fik fyldt hele kæften med sølv.

Cirkus i Maniitsoq

te







Hvad sker der så i Maniitsoq for tiden??
Vi har haft cirkus i byen og det foregik i sportshallen. Jeg havde først besluttet mig for at jeg ikke rigtigt gad, men så i sidste øjeblik så tog jeg med Flemming-fys i cirkus.
Det var faktisk meget sjovt. Ikke så meget selve cirkus på scenen men mere at se det cirkus som udspillede sig i hallen - det var ikke fordi at de havde så vanvittigt godt fat i publikum. Så ungerne rendte rundt hele tiden, hang i ribberne og jeg tror at der var en del som ikke fik det store ud af entrebilletten ud over at lege i hallen.
Butgaleren nåede vist sit lavpunkt, da han spurgte ud i hallen om der var nogen der ville vide hvordan man snakker med maven og der først var lidt lidt larmende tavshed, nogen sagde ja andre nej og da han sagde "Er der virkelig ingen der vil lære hvordan man taler med maven" og børnene i kor sagde "neeej" -så tror jeg at han bitterligt måtte erfare at man skal passe lidt på med at stille ledende spørgsmål. Han sagde at han ville vise dem det alligevel og han havde så en stor mund siddende på sin mave, men der var ikke rigtigt nogen der grinede. Efter dét var det som om at han bare glædede sig til fyraften.
Af og til blev der udtaget "frivillige" (ofre) og der sad man panisk og klamrede sig til sig camera og så ud som om at man slet ikke ænsede hvad der foregik udenfor søgeren i cameraet, jeg tror der er neglemærker i mit camera, og det resulterede også i at jeg har taget noget i retning af 150 billeder, flemming nåede over 200. En tolk som vi har i ambulatoriet, der er højgravid, blev taget, men så pegede hun på sin mave og sagde noget med det måtte hun ikke pga hun var gravid - den købte de så. To af vores venner fra ordensmagten de var ikke så gode til at tale for deres syge moster, så de røg på scenen.
Det var en klovn der ville være film instruktør og de skulle lave et skuespil hvor der var en der skulle filme og spillet gik ud på at der var en mand der kom hjem og fandt sin kone i armene på en anden mand, og så skyder ægtemanden konenes elsker. Det var så Carsten-politimand der skulle være ægtemanden. Der blev så byttet rundt på rollerne så det var Carsten der skulle være elskeren som blev skudt. Det endte så med at instuktøren begik selvmord i frustration over at arbejde med sådan nogle amatører. Så Carsten fik ikke engang lov til at skyde nogen - jeg tror han var lidt skuffet, men på den anden siden så slap han også for selv at blive skudt og han fik endda lov til at kramme lidt med en sød pige, så alt i alt så har han vel ikke noget at skulle være ked af.
Jeg var flad af grin da det sluttede og alle statisterne kom ind og cirkusdirektøren sagde "Så er vi nået til finalen og....." og inden han fik sagt mere rejste alle sig op og begyndte at tage jakker og gå mod udgangen.
Man kunne høre afmagten i hans stemme da han skyndte sig at få jappet det obligatoriske af om at det havde været en pragtfuld aften og at han håbede at se os alle sammen igen til næste år, og så nævnte han alle deres sponsorere, mens folk flokkedes om udgangene.
- dét var helt klart det sjoveste hele aftenen.

Den ægte fanger....

For dem der ikke skulle vide det, så her i Grønland går man meget op i fangst.
Der går ikke en dag hvor nogen ikke fortæller om hvad de nu har fået fat på af fisk, rensdyr, muskusokse eller lignende, og om hvordan det går med rygning, tørring eller frysningen af kødet, hvad det skal bruges til at familiefester og lign.
Man kan vinde stor stor respekt ved at være en god fanger og man kan leve en tilværelse i evig hån og social udstødelse hvis man ikke kan fange noget - dette gælder nok især blandt personalet på Maniitsoq sygehus.

Noget af det mest grundlæggende for overhoved at komme i gang er at man skal kende noget til byttet. Man skal vide hvor de færdes på forskellige årstider og tider på døgnet, kende dets spor og vaner.
Men der hvor det at være fanger bliver til en kunst kan det ikke bare stoppe ved det. For at blive den helstøbte fanger, så skal man ikke bare kende byttet, man skal også tænke som byttet og man skal så at sige "blive som byttet". Hvor raffineret en fangstform man anvender, jo større krav stiller det til fangeren om at tænke som byttet.

Nu er den fangstmetode som jeg har gjort mig mest i jo fiskeri og der har været meget argumenteren frem og tilbage hvorvidt den mest forfinede fangstmetode det er med stang eller ned garn.

Når man fisker med en spinner-stang så skal man overveje hvor man placerer sig, hvornår på dagen, hvilken spinner eller blink, hvilken form, hvilken farve og hvilken størrelse. Man skal overveje hvor man tror at fiskene står henne, hvor man vil kaste hen, om man skal lade spinneren eller blinket gå dybt lige over bunden, eller langs overfladen, om man vil trække det hurtigt ind og om det skal være rykvis eller et ens tempo hele vejen. Når fiske så bidder på skal man gøre sig overvejelser om hvordan man får den i land uden at den hopper af eller knækker linen og man skal være klar til at kaste sig over den og slå den ihjel med en kniv eller en sten.
Så der går en hel masse overvejelser idet at fiske og det kræver i høj grad koncentration.

Fisker man med garn, så skal man vide hvor fiskene er, så sætter man et garn op, som fiskene så svømmer ind i og sidder fast. Bagefter hiver man garnet og fisk op af vandet og tager hjem. Under selve fangsten ligger man bare og stirrer tomt ud i luften.

Hvis man prøver at se lidt nærmere på byttet, så vil man hurtigt opdage at det en fisk den foretager sig er bare at stirre tomt ud i vandet og øve sig i at udtale O'er. Det er absolut ikke de store filosofiske overvejelser den gør sig omkring hvad den laver eller om tilværelsen i det hele taget.
Dette in mente så er det tydeligt at den eneste fangsform hvor man blot stirrer tomt ud i luften det er fiskeri med garn.

Så Dorte og alle andre garnfiskere, jeg må bøje mig i støvet og undskylde mange gange at jeg betvivlede jeres ord. Det er absolut kun fiskeri med garn, hvor det kræver at man sidder fuldstændigt tanketom og stirrer tomt ud i luften, mens man øver sig i at udtale O'er.

I tænker i sandhed som en fisk....