mandag den 6. oktober 2008

Efterår

Det er blevet koldt om morgenen, det regner hver eneste dag og det er gråvejr. Nætterne er blevet længere og mørkere. Jeg synes jeg finder en tykkere og tykkere trøje og jakke frem hver gang jeg går udenfor.
Så meget som det kræver et svært optimistisk sind der har kunnet finde noget godt at sige om vejret den sidste tid - det skulle lige være min bror som fik fri idag pga det var for mudret til at de kunne arbejde - så holder jeg faktisk meget af den her årstid. Ikke at jeg står op om morgenen med kolde tæer og en løbende næse, trækker gardinerne til side og lykkeligt sukker "Ahh, endnu en dejlig dag med gråvejr og blæst", men det pga skoven er atter ved at skifte farve.
Det jeg holder af er at man kan se bladene falme og skifte farve fra mørkegrønne til gule og brune, og falde ned som et tæppe over skovbunden. Der er sådan en meget karakteristiske duft i skoven og den der skurrende og knitrende lyd når man går igennem bladene. Det synes jeg er vildt hyggeligt.
Helt dårligt er det jo heller ikke at man på en regnvejrsdag er tvunget indendøre foran fjernsynet med en kop varm cacao.














Så har jeg sku fået årets første julebryg. Julen kommer tidligt for dem der kender de rigtige mennesker.

Brøckhouse Julebryg 2006, 2007, 2008