Maniitsoq by night

I torsdags, hvor jeg havde fødselsdag, var jeg om aftenen oppe ved den gamle heliport og tage nogle billeder sammen med Flemming. Det var slæde-hunde-koldt.

Vi bli'r vel alle yngre

Det har gjort ondt at måtte indrømme at det nu er den dag som det er og den sidste tid har også været en pinsel, for jeg har måtte se 20'erne ebbe ud og nu blot være et minde fra en tid hvor der skete en masse.
Når der er diverse undersøgelser hvor folk bliver kategoriseret efter alder, der er jeg ikke længere i den kategori der hedder de 18-30 årige. Jeg er fra idag af blandt de 30-40 årige, eller 30-50 årige eller 30-60 årige. Det ser lidt voldsommere ud.
Jeg har ellers længe været glad for at være i gruppen der begyndte ved 18 år, så føler man sig ikke så gammel, man har lidt mere en undskyldning for ikke at tage det hele så tungt.
- på den anden side så er det jo bare en dag som så mange andre.
Jeg skal da ikke gå rundt og have det dårligt med hvor mange gange jorden drejer omkring sin egen akse og hvor mange gange den har været omkring solen, som er hvad dag og år er defineret ud fra. Den her globus kan da ræse nok så mange gange omkring den store lampe som vi kalder solen, det gør da ikke en forskel i min verden.

Nå men når man igår er gået rundt hele dagen og har fået at vide at man lugter og er blevet mindet om at man skal gå i bad, så kan det måske være lidt overraskende at man tænker at man vil lave lidt lækkert til de selvsamme mennesker. I hvert fald så besluttede jeg mig for bage nogle kanelsnegle. Jeg fik smeltet noget smør, hældt noget mælk og vand op, puttede lidt salt og sukker i, og så en pose gær..... gær?!? FANDENS!!! Så jeg måtte lige shoppe lidt først.
Nå men jeg fik svinet hele mig køkken til og stod bagefter med et halvt hundrede nybagte kanelsnegle.



Nå men jeg koger afsted på arbejde og skal sidde ved tidsbestillingen om morgenen, hvor folk ringer ind og bestiller tid til læge eller sygeplejersken og når jeg så kommer ind i forkontoret ser jeg flag over det hele og en masse chili-peber-frugter, og der bliver sunget fødselsdagssang på grønlandsk.

Nå men på et tidspunkt stod to af pigerne fra vaskeriet med en pakke til mig, de griner lidt og vil ikke rigtigt tage ansvaret for hvem det er der har købt den, og da jeg skal til at åbne den da forsøger de at stikke af. Så jeg bliver lidt mistænkelig - men ganske forsigtigt så får jeg åbnet pakken og det viser sig at det er to par boksershorts. Jeg vidste med det samme hvad den hentydede til. Den ene forklarede at det var pga da jeg for 2½ måned siden, var indlagt efter vores lille fiskeeventyr som resulterede i en fryser fyldt med fisk og en lidt fladere T11 - set tidligere indlæg. Da havde vaskeriet været så flinke at vaske mit snavede "fisketøj", og det stank så meget af fisk at jeg havde det helt dårligt over at aflevere det til dem. I hvert fald så havde de åbenbart syntes at mine boxershorts trængte til at blive skiftet ud.
Jeg fik også en meget avanceret plasticpose. Vi går aldrig i fjeldet om vinteren uden en plasticpose, for hvis man så skal ned af en bakke eller ser en der bare ser ud som om at den er rigtigt god - og der ikke er nogen andre der kan se én - så kan man lige tage den på posen. Det er en ret populær teknik... Nå men det var en form for kælk, som kunne pustes op som en gummibåd. Den skal nok komme til at give os meget sjov og mange blå mærker. Sammen med den fik jeg en førstehjælpspakke, så det er jo meget godt.

Nå men jeg vil ikke sidde her og remse det hele op, men bare sige rigtigt mange tak til alle sammen.

DU STINKER ! ! !

Man møder frisk og velduftende på arbejde... ok frisk er man jo ikke altid, men jeg havde været i bad, børstet tænder, taget deodorant og en ren uniform på og alt sådan noget. Jeg mener heller ikke at der var så vanvittig meget hvidløg i det jeg fik at spise igår. Jeg havde ikke trådt i noget, som jeg satte fodspor af rundt på hele sygehuset.
Alligevel så begynder folk at sige "puhh, du lugter altså", "Hvad er det for en stank?... den kommer ovre fra Michael" osv osv der er dem, som ellers skulle være ens allernærmeste kollegaer, der vifter med armene og holder sig for næsen når man træder ind i lokalet, og beder en om straks at gå igen pga stanken.

Det hele er sådan set mine forældres skyld.... Kunne de da ikke bare have passet på, så slap jeg for al den hån og ydmygelse, men på den anden side hvis de havde det, så var jeg aldrig blevet født.

Så hvad i alverden fabler jeg egentlig om???
Jo, i Grønland der siger man til folk dagen før de har fødselsdag, at de lugter. Grunden er at så husker de at gå i bad på den store dag.

Billeder fra storbyen

Så er min lille tur til Nuuk slut.
Jeg bestod kursus i sundhedsfremme og det var faktisk ret godt, men lidt ærgerligt at vi ikke havde nogle fridage i Nuuk til at shoppe osv. Vi var lidt bombede bagefter hver dag og vejret var ikke på vores side. Det var glat, det regnede og blæste, nogle dage blæste det så meget og var så glat at når man stod stille så gled man med vinden - ikke det sjove og nogle gange blev det også lidt farligt. Mine "danskersøm" (pensionistsøm) til at spænde under støvlerne, de lå og hyggede sig i Maniitsoq. Så man kunne ikke generere det store overskud til shoppeture.
Jeg kom da i biffen og så både den danske film "At græde i kor", som var noget tør og en amerikansk "The Brave One" hvor Jodie Foster går og skyder kriminelle, det er meget sjovt.
Så ramler man selvfølgelig altid ind i folk som man kender, det er meget hyggeligt.
Nå men jeg har da taget nogle billeder fra Nuuk. De sidste to natbilleder er DIH (Dronning Ingrids Hospital)

Så er jeg i Nuuk

Jeg havde en rigtig stenerdag igår hvor jeg ikke kunne komme afsted. Men istedet for at lade os få endnu en stenerdag - jeg kan bedst lide når stenerdage de kommer i par, man kan ikke nå at stene ordentligt igennem på et enkelt døgn - så ødelagde Air Greenland det ved at sætte et ekstra fly ind. Men det gjorde selvfølgelig at vi kunne komme asted, så det var meget godt.

Det blæste stadig en del og sneede, så jeg tænkte at det kunne da være det samme, for det ville jo alligevel blive aflyst.

Jeg fulgte med på nettet, time for time, minut for minut, men der kom ingen aflysning...

Jeg troede ikke helt på det og tænkte at det måtte være en fejl at det ikke var kommet på, selv ikke da jeg pludselig fandt mig i den lille overflydte lufthavnsbygning, mens de kørte og ryddede sne fra landignsbanen hele tiden, der troede jeg ikke helt på det. Selv da jeg med mine egne øjne pludselig så en dash-7 som var landet udenfor, der troede jeg ikke helt på det. Men før jeg vidste af det, så sad jeg var vi på vej.

Turen gik faktisk ret glat, ingen turbulens eller noget, vi så aldrig himmelen og vi så kun jorden udmiddelbart før vi landede resten af tiden så vi kun skyer, men da vi steg ud af flyet i Nuuk lufthav, så var vi nær blevet revet omkuld af vinden, og vi så op på en meget meget mørk himmel. Vi fandt en taxa og prøvede at lade være med at tænke for meget over det.

Nå men nu er jeg her, jeg har fået en "hagover" pizza og den var god, selvom jeg desværre ikke havde nogen tømmermænd tilbage at dele den med.

Desværre er kursus incl rejsedage lagt således at det ikke er muligt for mig at opfostre et nyt kuld tømmermænd, så jeg kan få en "hangover" TIL min hangover.

Men da pizza og tudekiks ikke står så godt sammen, så må jeg indrømme at jeg er ganske godt tilfreds.

Tømmermænd og aflyst flyafgang

Jeg skulle have været afsted til Nuuk idag, på et kursus i sundhedsfremme. Jeg havde set ret meget frem til det.

Der var koncert i forsamlingshuset med et meget populært grønlandsk band og jeg havde overvejet lidt frem og tilbage om jeg skulle med eller ej. På den ene side så er det altid sjovt når der sker noget i byen, men når nu jeg skulle ud at flyve dagen efter, så ville det nok være lidt dumt at have været i byen inden, så jeg landede lidt på at jeg ikke ville tage afsted.
Det blev til at jeg spiste middag sammen med en af vores læger der hedder Nima, vi skulle have været nogle flere, men det endte med bare at blive os to.
Der var selvfølgelig rødvin til maden, så der skulle ikke mange overvejelser til, før vi var på vej til koncert, ethvert fornuftigt tænkende menneske havde siddet hjemme og set "vild med dans" og kommenteret på div kjoler, make up og hvem der mon kærester med hvem - naaaa, det var måske et dårligt eksempel på intelligent adfærd, men lad os så bare sige at jeg godt vidste at jeg ville fortryde det om morgenen, og at jeg var lidt ligeglad med det.

Vi kom afsted, mødte nogle kollegaer og gav den gas, vi røg også på Ajo, som er byens eneste diskotek, bagefter.
Det blev somend ikke så sent og jeg mente ikke at den havde fået for meget, men da jeg vågnede op der var jeg ikke ligefrem på toppen.
Noget morgenmad, lidt koldt vand i ansigtet og nogle Panodiler rettede da lidt op på det.
Nå men jeg kiggede ud og så en masse sne der fløj vandret.... Og tænkte: fedest, det var da meget hyggeligt med lidt snestorm, så kunne jeg blive indendøre, lave nogle boller, noget varm cacao og måske...... SHIT!!! jeg skulle jo ud at flyve i det her.

Det kom og gik i løbet af formiddagen, men det var intet i forhold til det uvejr der foregik i hovedet på mig.
Det blæste stadig en hel del da vi kom ud til lufthavnen, og vindposen stod vandret ud i luften, sneen føg og jeg tænkte at det skulle jeg fandeme ikke ud at flyve i.
Vi var de eneste og det blev hurtigt klart for os at flyet var blevet aflyst og at vi først ville kunne komme afsted på mandag. Gunnar, vores portør som kørte os derud, han hyggede sig gevaldigt over det, på trods af at det udløste diverse trusler om vold og lemlæstelse.

Så nu sidder jeg bare og venter på at det skal blive mandag.