Næsten så hårde var ordene da man glad og fornøjet møder op første dag på sin gamle arbejdsplads i ambulatoriet på Maniitsoq Sundhedscenter. "Hjem" var så ment som hjem til Maniitsoq. Jeg skal da på ingen måde benægte at jeg har levet godt, men det var godt nok en hård måde at få den serveret på.
Det obligatoriske billede for enhver der kommer forbi Kangerlussuaq.
Nå men måden jeg havnede i Maniitsoq igen er at grundet div barsel, ferie osv så var det lidt tyndt bemandet på sygehuset. Pia, som bruger enhver given lejlighed til at få en til at længtes tilbage til Grønland, havde foreslået at man kunne ringe til mig og høre om jeg ikke ville komme derop for nogen tid.
Det ville jeg selvfølgelig gerne, men desværre så var der en kalender der forbød mig at tage herop længere end 3 uger, så sådan måtte det jo bare være.
Første dag tilbage på jobbet var præget af ydmygelse, hån, kommentarer om ens vægt, øgenavne, mobning, trusler om fysisk smerte og ubehag eller simpelthen at blive klippet pletvis skaldet med en sygeplejesaks, det er bare nogle af de få ting jeg blev udsat for idag.
Der kom jævnligt kommentarer fra ens kære kollegaer som var så klamme at man kunne kaste sig over en håndvask og brøle som man ser sin morgenmad forsvinder ned i afløbet.
Selv de søde legende børn man møder i gaderne de mobber en, forsøger at påkøre en på deres cykler og spørger hvad man laver i deres by.
Jeg tror at de eneste der virkelig udtrykte at de var glade for at se mig var de kæmpe sværme af myg som står foran en hver dør eller vindue og venter på at nogen kommer ud, så de kan kaste sig over dem og tømme dem for hver en sidste bloddråbe.
- jo det var en rar følelse af at være kommet hjem igen.
Nå men jeg har ikke taget nogle billeder, men så kan man mindes nogle ret nuttede katte.
"Jeg er sulten"
1 kommentar:
Ja, det er charmen ved Grønland, ikke?
Og lige nu hvor det så er det mest fantastiske og hyggelige regnvejr, så er du glad for at være tilbage, kan jeg tænke mig...
Men mellem os to.... jeg er sikker på jeg godt kan finde en eller to, udover myggene, der er glade for at du er kommet ;-)
Fedt du er her igen, og den der følelse af at komme hjem.... stakkels Michael.....du er ramt af virusset og vil aldrig kunne slippe Grønland.....så du kan lige så godt blive fastansat med det samme og få sendt dine ting og dine katte herop, ingen grund til at spilde mere tid med at spekulere over det..... Bare spørg mig, jeg ved hvad jeg taler om....
Vi ses snart
Pia
Send en kommentar