fredag den 11. juli 2008

Indtryk efter første arbejdsuge.

Det har været rigtig sjovt at se venner, bekendte, patienter, kollegaer, kollegaers børn - selvom én bestemt kollegas børn altid møder en med ekstremt sure miner og voldelige fremstød, som regl efterfulgt af højlydt latter.

Gennem ugen har jeg lagt mærke til at der er sket lidt forandringer hist og her.

F.eks. alderdomshjemmet færdig og planen er at det skal åbne 4 august. (det har været lidt længe under vejs)

Nogen har bygget et hus oppe ved heli-porten.

Efter arbejde var jeg oppe på en klippe ved havnen at så på hvaler. Deroppe lagde jeg mærke til at der er dog også nogle ting der nok aldrig forandrer sig

Div fjelde ligger hvor de plejer.

...og at Flemming er altid at finde hvor der er fjelde

Man bliver ved med at tage billeder af fjelde og byen, som man nok allerede har, men lige vil have det fra den her nye vinkel

Hver gang man ser "Pattefjeldet" så må man bare tage et billede af dem... øhh, det.

Man bliver aldrig træt af at se på hvaler, og man kan simpelthen ikke lade være med at blive facineret af det.
(... og at de altid er for langt væk til at man kan få det helt gode billede)

Når vejret er godt, så er alle på vej ud for at nyde det, se hvaler, nogen vil evt fange nogle fisk, så man kan høre en bådene brumme og langsomt tegne streger på kryds og tværs af fjorden.


Man bliver heller aldrig træt af at se på solnedgange...

...der her om sommeren aldrig rigtigt bliver efterfulgt af en nat, men bare glider over i en solopgang når man runder midnat.

Ingen kommentarer: