De sidste par dage har der været nogle pukkelhvaler der har kredset rundt udenfor Maniitsoq. Jeg tror størstedelen af byen har fået hold i nakken af hele tiden at have hovedet drejet mod havet for at se på dem.
Lige meget hvor mange gange man hører den meget karakteristiske "Fuuuuuuh" lyd og ser en sky af damp på vandoverfladen, så bliver man facineret.
Nå men man kan let se dem fra land, for de er ikke så vanvittig langt ude, men når man så får et tilbud om at drøne ud i en båd for at komme endnu tættere på så er det jo noget der får en til at hoppe op og ned af glæde.
På vejen ned til båden stødte vi dog ind i en som fortalte om at nogle gange så kan de godt finde på at daske til bådenen hvis man kommer for tæt på, og da det ikke ligefrem var et krydstogtskib vi begav os ud i, så holdt vi os på behørig afstand - eller det var nok mest Mikkel der var glad for at have dem lidt på afstand, for jeg ville egentlig helst så tæt på at jeg kunne mærke blåstet i ansigtet, og det havde jo dybest set været lidt uforsvarligt og stressende for de kære små hvaler.
Når man så har kigget på hvaler helt tæt på et par timer og taget ca 200 billeder, hvad gør man så på vej hjem? - jo man stopper op for at se på præcis de samme hvaler igen og tage lidt flere billeder.
Mikkel og Flemming der kikker på hvaler.
2 kommentarer:
Lige en kommentar til billede nr. 2 - det er altså ikke mit oversavede jagtgevær man ser, blot rorpinden... Og også lige en kommentar til behørig afstand - tror på et tidspunkt at vi lå ca. 8-10 meter bag to ca. 18 meter lange fisk (dvs. pukkelhvaler) det er da vist rimelig tæt på er det ikke (det ville omskrevet svare til at du lå mindre end en ½ meter fra en stor og grim 1-meters havkat)?!
du er god til at fange hvalerne med dit kamera. mine hvalbilleder bliver slørede, mærkelige og ligner mest af alt vildskud.. Torrak
Send en kommentar