mandag den 1. december 2008

Fandeme godt man ikke er 30....

Det gør lidt ondt at indrømme, men jeg er ikke længere "kun" 30, men jeg er nu i 30'erne - det kradser lidt i ørerne når man hører det.
Nå men jeg vil ikke kede jer med snak om midtvejskrise og alt det der.

Jeg er blevet fortalt at jeg laver en ret svedig chokoladekage og tænkte at det skulle kollegaerne da udsættes for, nu hvor jeg alligevel skulle på arbejde på min fødselsdag.
Det er en jeg har bagt ved adskillige lejligheder før, men der spredte sig lidt panik da jeg ikke kunne finde opskriften. Det lykkedes dog at finde den og den var, som enhver god opskrift skal være, overfyldt med pletter, mel og dejrester fra tidligere gange hvor den er blevet bagt - fordelen er at hvis man ikke kan huske om den var god eller ej, så kan man jo bare lugte lidt til den og så kan man finde ud af hvordan den er.

I hvert fald så varierer den altid lidt alt efter hvad jeg har og er i humør til, dog bliver der altid tilsat lidt ekstra chokolade.
Denne gang blev glasuren med citron og kokos drysset på toppen.


Det var ikke kun kagen der havde fået noget hvidt drys, det var simpelthen hele Danmark der havde. Godt nok er jeg kendt for at svine ret meget i et køkken, men jeg er nu tæmmelig sikker på at det ikke var mig, så det må simpelthen have været sne der var faldet i løbet af natten.
Det kan jeg ikke huske at der har været før på min fødselsdag, jeg kan dog huske at jeg som barn altid har ønsket mig det. Så det var meget godt at stå op til.



En anden ting med den kage er at det bliver en ret stor kage, så der var kage til alle tre vagtskift, det var de meget glade for.

Hvad kan jeg ellers fortælle, der er jo sket en del, men ikke noget jeg har kunnet tage nogle gode billeder af eller sådan noget.
Jeg har fået job på Glostrup skadestue, det er meget sjovt. Det er på godt og ondt lidt anderledes end hvad jeg er vant til, men jeg er rigtig glad for det.

Sneen er iøvrigt for længst smeltet og den står nu på gråvejr, kulde og regn, MEN jeg havde en hvid fødselsdag, dét er det vigtigste.

2 kommentarer:

Dorte Vangsø Simonsen sagde ...

Hva' så dit lille gid?
Midtvejskrise??? Er det ikke lidt tideligt???
Dejligt med sne på din fødselsdag, - så fik du da min et ønske opfyldt(: Jeg oplevede det selv, første gang jeg kom til Grønland i 1999. Jeg vågnede 18. juni, til det der lignede et fint vinter eventyr, - ja jeg sagde 18. juni!
Jeg mindes ikke den chokoladekage du beskriver....hummm...nå men jeg ville nok heller ikke kunne lide den):;)
Dejligt at opleve dig på bloggen igen M.

Michael sagde ...

I fik heller aldrig chokoladekagen, jeg havde glemt opskriften. Det er en der sætter sig...

Man siger at midtvejskrisen er når man bliver 30, men nogen siger også at den er flyttet til 40, så jeg har lige et par ungdommelige år tilbage he he.