lørdag den 3. november 2007

Tømmermænd og aflyst flyafgang








Jeg skulle have været afsted til Nuuk idag, på et kursus i sundhedsfremme. Jeg havde set ret meget frem til det.

Der var koncert i forsamlingshuset med et meget populært grønlandsk band og jeg havde overvejet lidt frem og tilbage om jeg skulle med eller ej. På den ene side så er det altid sjovt når der sker noget i byen, men når nu jeg skulle ud at flyve dagen efter, så ville det nok være lidt dumt at have været i byen inden, så jeg landede lidt på at jeg ikke ville tage afsted.
Det blev til at jeg spiste middag sammen med en af vores læger der hedder Nima, vi skulle have været nogle flere, men det endte med bare at blive os to.
Der var selvfølgelig rødvin til maden, så der skulle ikke mange overvejelser til, før vi var på vej til koncert, ethvert fornuftigt tænkende menneske havde siddet hjemme og set "vild med dans" og kommenteret på div kjoler, make up og hvem der mon kærester med hvem - naaaa, det var måske et dårligt eksempel på intelligent adfærd, men lad os så bare sige at jeg godt vidste at jeg ville fortryde det om morgenen, og at jeg var lidt ligeglad med det.

Vi kom afsted, mødte nogle kollegaer og gav den gas, vi røg også på Ajo, som er byens eneste diskotek, bagefter.
Det blev somend ikke så sent og jeg mente ikke at den havde fået for meget, men da jeg vågnede op der var jeg ikke ligefrem på toppen.
Noget morgenmad, lidt koldt vand i ansigtet og nogle Panodiler rettede da lidt op på det.
Nå men jeg kiggede ud og så en masse sne der fløj vandret.... Og tænkte: fedest, det var da meget hyggeligt med lidt snestorm, så kunne jeg blive indendøre, lave nogle boller, noget varm cacao og måske...... SHIT!!! jeg skulle jo ud at flyve i det her.

Det kom og gik i løbet af formiddagen, men det var intet i forhold til det uvejr der foregik i hovedet på mig.
Det blæste stadig en hel del da vi kom ud til lufthavnen, og vindposen stod vandret ud i luften, sneen føg og jeg tænkte at det skulle jeg fandeme ikke ud at flyve i.
Vi var de eneste og det blev hurtigt klart for os at flyet var blevet aflyst og at vi først ville kunne komme afsted på mandag. Gunnar, vores portør som kørte os derud, han hyggede sig gevaldigt over det, på trods af at det udløste diverse trusler om vold og lemlæstelse.

Så nu sidder jeg bare og venter på at det skal blive mandag.

2 kommentarer:

Michael sagde ...

Nå, nu ser det ud til at jeg kommer afsted idag - søndag kl 14.45.
Vejret indbyder ikke ligefrem til at man skal ud at flyve, men måske er det mig der er en kylling.

Dorte Vangsø Simonsen sagde ...

Vild med dans er da for fedt Michael. jeg er ikke bange for at indrømme at jeg sidder klistret til skærmen, men det var garanteret også mig nu hentydede til i dit indlæg. Jeg står ærligt frem i dette offentlige rum og indrømmer at jeg kobler hovedet totalt fra når det bliver fredag, alt imens du bruger alt din intelligens på din motorik for at danse polka, til hamonika spil, oppe i forsamlingshuset. Men hved du hvad, jeg har fuld respekt for at hun endelig har kastet dig ud i det...Godt gået Michale og dejligt at du nød det, ..tror også Thorhild vores færeørske veninde ville tage hatten af for dig.
kh Dorte