Så er fiskesesonen ved at være slut

Det er begyndt at blive mørkere og koldere. Så en god lang fisketur på havet lyder mindre og mindre fristende. Faktisk så skal der en del til for at lokke folk udenfor efterhånden.
Så alle går og finder ud af hvad de hver især vil gå og bruge de meget lange vinteraftener på.
Der findes en strikke/sy-klub som mødes hver onsdag og... tja jeg har været med een gang hvor det blev holdt hos mig.
Jeg var fra flere sider blevet lovet at det hele ikke gik op i hønsegård og strikkemønstre.
Naiv og godtroende som jeg var, så troede jeg på mine kollegaer når de sagde sådan noget.
Der var tale om en regulær invation af mit lille hjem, hvor der var strikkepinde i alle størreser, former og farver. Så kørte stikke- snakke- og syltetøjet bare derudaf i timevis - jeg havde lyst til at skrige...
Flemming og jeg flygtede ud i køkkenet hvor vi forskansede os det meste af aftenen, og snakkede om krigsfilm og prøvede at abstrahere fra hvad det fandt sted i en anden del af lejligheden.
Det var en ganske grufuld oplevelse og siden er der ikke blevet lukket nogen ind i mit hjem hvis de har noget der bare minder om en strikkepind eller et garnnøgle med.
Så strikkeklubben tror jeg ikke lige bliver til noget.
Sidste vinter begyndte jeg at spille badminton sammen med Flemming, ingen af os var særlig gode og... jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg har ambitioner om nogensinde at vinde en kamp, men vi får da en god griner ud af det hver gang og så er det også meget godt at få rørt sig lidt.
Vi er så nogle stykker der er gået igang med at gå til knivmageri på aftenskole.
Egentlig så laver vi ikke knive men kun knivskæfte, for vi køber det færdige knivsblad. Det er nok meget godt når man er så grøn som vi er.
Vi er kun lige begyndt på knivene, så det er svært at sige hvordan resultatet det bliver, men det er sjovt og dét er det vigtigste.
På aftenskolen er der også perlebroderi og sådan noget, det er lige fesent nok.

Så nu hvor grønland har trukket i vintertøjet og vi alle trækker os indendøre, så bliver fiskestangen skiftet ud med badminton ketcher og knivblade.
Jeg har også en numsekælk et sted som jeg skal have fundet frem, til når jeg skal i fjeldet næste gang. For det er den eneste rigtige måde at komme ned af en bakke når man er ude i fjeldet, og så risikerer man ikke at skulle ind på skadestuen og have fjernet et stykke granit fra røven, som man ellers kan få hvis man nøjes med en plasticpose. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er kommet hjem fra fjeldet og har været totalt mørbanket i bagdelen.
Det bliver lidt underligt at skulle til at betale for fisk igen, men jeg har stadig et par stykker i fryseren som bare ikke kan finde vej til mit middagsbord, så der burde gå et stykke tid.
Men før eller siden så må jeg krybe til korset, eller brædtet og købe en fisk - det vil være en anerkendelse af at jeg kun er lystfisker, der ikke gider at fryse røven af i en jolle for at få fisk - så hellere blive indenfor.
Jeg klarer trods alt diverse hånelige bemærkninger om min badminton spillestil og om min skæve kniv, end jeg klare at skulle sidde og fryse løgne af i en åben jolle med min fiskestang mellem mine blåfrosne fingre.