torsdag den 22. november 2007

Vi bli'r vel alle yngre


Det har gjort ondt at måtte indrømme at det nu er den dag som det er og den sidste tid har også været en pinsel, for jeg har måtte se 20'erne ebbe ud og nu blot være et minde fra en tid hvor der skete en masse.
Når der er diverse undersøgelser hvor folk bliver kategoriseret efter alder, der er jeg ikke længere i den kategori der hedder de 18-30 årige. Jeg er fra idag af blandt de 30-40 årige, eller 30-50 årige eller 30-60 årige. Det ser lidt voldsommere ud.
Jeg har ellers længe været glad for at være i gruppen der begyndte ved 18 år, så føler man sig ikke så gammel, man har lidt mere en undskyldning for ikke at tage det hele så tungt.
- på den anden side så er det jo bare en dag som så mange andre.
Jeg skal da ikke gå rundt og have det dårligt med hvor mange gange jorden drejer omkring sin egen akse og hvor mange gange den har været omkring solen, som er hvad dag og år er defineret ud fra. Den her globus kan da ræse nok så mange gange omkring den store lampe som vi kalder solen, det gør da ikke en forskel i min verden.

Nå men når man igår er gået rundt hele dagen og har fået at vide at man lugter og er blevet mindet om at man skal gå i bad, så kan det måske være lidt overraskende at man tænker at man vil lave lidt lækkert til de selvsamme mennesker. I hvert fald så besluttede jeg mig for bage nogle kanelsnegle. Jeg fik smeltet noget smør, hældt noget mælk og vand op, puttede lidt salt og sukker i, og så en pose gær..... gær?!? FANDENS!!! Så jeg måtte lige shoppe lidt først.
Nå men jeg fik svinet hele mig køkken til og stod bagefter med et halvt hundrede nybagte kanelsnegle.



Nå men jeg koger afsted på arbejde og skal sidde ved tidsbestillingen om morgenen, hvor folk ringer ind og bestiller tid til læge eller sygeplejersken og når jeg så kommer ind i forkontoret ser jeg flag over det hele og en masse chili-peber-frugter, og der bliver sunget fødselsdagssang på grønlandsk.

Nå men på et tidspunkt stod to af pigerne fra vaskeriet med en pakke til mig, de griner lidt og vil ikke rigtigt tage ansvaret for hvem det er der har købt den, og da jeg skal til at åbne den da forsøger de at stikke af. Så jeg bliver lidt mistænkelig - men ganske forsigtigt så får jeg åbnet pakken og det viser sig at det er to par boksershorts. Jeg vidste med det samme hvad den hentydede til. Den ene forklarede at det var pga da jeg for 2½ måned siden, var indlagt efter vores lille fiskeeventyr som resulterede i en fryser fyldt med fisk og en lidt fladere T11 - set tidligere indlæg. Da havde vaskeriet været så flinke at vaske mit snavede "fisketøj", og det stank så meget af fisk at jeg havde det helt dårligt over at aflevere det til dem. I hvert fald så havde de åbenbart syntes at mine boxershorts trængte til at blive skiftet ud.
Jeg fik også en meget avanceret plasticpose. Vi går aldrig i fjeldet om vinteren uden en plasticpose, for hvis man så skal ned af en bakke eller ser en der bare ser ud som om at den er rigtigt god - og der ikke er nogen andre der kan se én - så kan man lige tage den på posen. Det er en ret populær teknik... Nå men det var en form for kælk, som kunne pustes op som en gummibåd. Den skal nok komme til at give os meget sjov og mange blå mærker. Sammen med den fik jeg en førstehjælpspakke, så det er jo meget godt.

Nå men jeg vil ikke sidde her og remse det hele op, men bare sige rigtigt mange tak til alle sammen.

Ingen kommentarer: