fredag den 19. oktober 2007

15 timer i storbyen


Igår var en rigtig sløv torsdag morgen, hvor man har den der fornemmelse af at nu skal det snart være weekend, men alligevel så er det ikke helt så "snart" at man kan se frem til det, for ud over dagen idag, så kommer der jo også en fredag, så man er jo egentligt kun lige over halvvejs til weekenden.
Nå men det var sådan en morgen hvor man sover lidt over og småkoger når man skynder sig på arbejde, og så bare flyver rundt fra man møder ind om morgenen. Sådan har det været det meste af ugen, og sådan set også ugen forinden, og i weekenderne har jeg også været kaldt ind et par gange. Jeg synes somend det er fedt nok når der er noget at lave, men det er det selvfølgelig ikke for Maniitsoq borgerene, for det er jo dem der er blevet dårlige.
Forskellen var at denne dag var det lidt mere udtalt end ellers og mens det står aller mest hektisk og man tror at nu skal det hele til at falde til ro, så ringer bossen og spørger om man kan tage en tur til DIH (Dronning Ingrids Hopital) i Nuuk om 2 timer og først ville være hjemme næste morgen.
Så når man går rundt og har hungret efter noget lidt større by, så er det jo rigtig fedt.

Nå men jeg fik ordnet det på DIH som jeg var sendt afsted for at ordne - jeg blev dog lige afbrudt midt i det hele af nogle kollegaer der lavede telefonfis (tak Petrine og Dorte) - og så blev jeg sluppet ud i storbyens vilde liv.

Det var så først NU at jeg begyndte at få rigtigt travlt, for jeg skulle jo nyde alle de ting jeg har gået og savnet oppe fra Maniitsoq, og så skulle jeg selvfølgelig hilse på folk jeg kender i Nuuk.

På sygehuset hev jeg fat i Michael som er en fysioterapeut der har arbejdet i Maniitsoq, jeg skulle hilse ham med et spark i løgne fra hans tidligere makker Flemming. Dorte skulle jeg også lige give ham et los fra, så alt i alt så tror jeg at han fortrød at have taget cyklen til morgen - det hele er noget meget meget internt og jeg tror at man skal arbejde på Maniitsoq sygehus eller være småpsykotisk for helt at forstå det....

Nå men butikkerne var ved at lukke, så det kunne ikke blive til den store shoppetur.
Så hele aftenen gik med at rende fra café til café og få varm cacao, smoothies, iskaffe, nachos, chocolade crossaint og på en eller anden mystisk vis fik jeg også plads til en pizza og en cola.
Jeg nåede også at komme i biffen og se "No Reservations" ("Kærlighed og Krydderier"). Lad os bare sige at når man kommer fra en by uden en biograf, så har man ikke råd til at være kræsen når man endelig får muligheden for at komme i biffen, man ser bare hvad det skal være.

Kl 7 næste morgen skulle jeg så flyve tilbage, og med tjeck in en time før, så betød det at jeg skulle op kl 5 - det var ikke lige det fede.
Til gengæld så var der en af vores tolke der holdt kaffe-mik, pga hendes søn blev 5 år, så vi fyldte en bil med personale fra ambulatoriet og tog derop og fik massere af forskellige kager.
Til eftermiddagen inden vi gik hjem, fik vi også en kanelstang i ambulatoriet. Så det mest sunde jeg har fået at spise idag, er nok det bolche som man altid får ombord på flyet.

Så det har bare været rigtig godt og nu er jeg klar til weekenden, hvor jeg har tænkt mig at jeg bare skal stene igennen. Mit projekt er at jeg skal ligge på sofaen og samle støv hele weekenden.

For god ordens skyld vil jeg lige nævne at mens jeg var på vej til Nuuk var Flemming til tandlægen og fik fyldt hele kæften med sølv.

4 kommentarer:

Dorte Vangsø Simonsen sagde ...

Kæreswte Michael, på mystisk vis glemte du at gå i detaljer med kaffemikken.
For I som ikke kender til den grønlandske kaffemik,er sådan at man tager plads ved bordet og bliver budt enten kaffe eller the. Derpå tager man for sig af et utal af kager.
Vi dansker kan jo godt lide at sidde ved bordet og hygge os længe. Dette er dog ikke god skik her i det grønlandske. Der er ofte mange gæster der venter på at komme til, i de ofte små stuer, og de står pænt og venter i stuen på, at der bliver plads ved bordet. Derfor sidder man ikke længe ved bordet, - dog er det ok at sige ja tak til en lille påtår, inden man rejser sig og siger pænt tak og farvel.
Men, men....Michael bliver pænt siddene, mens vi andre har rejst os. På den måde nåde han bl.a.:karamelkage, aftereightkage, drømmekage, æbelkage boller og meget andet(: Men samtidig skal der siges at michal jo ikke er den hurtigste og vil nødigt takke nej tak til et par godbidder.
Jeg kan godt forstå du er træt Michael(: -bliv endelig liggende på sofaen til vi ses mandag(hi, hi), hvilket jeg ser frem til.

Dorte Vangsø Simonsen sagde ...

Hov, glemte at kommentere at tiden hvis løber fra dig eller er det netop for at du ikke skal komme bagud?!!!!
Uret på din blog er løbet løbsk.

Flemming sagde ...

Hey Mester.
Det lyder til at du havde en super tur til Nuuk. Lidt travl, men med tid til alt det væsentlige her i livet - café besøg, gå i biografen, sparke Mikael fys. i løgene og alt det der ;-)
Totalt nederen, at jeg ikke var med. Næ nej.... Ikke nok med at jeg skulle pines, så leverer du også en lidt for livagtig gengivelse af kageræset. Det er sgu ikke pænt gjort :-(

Til gengæld for at have sat godt gang i min maves fantasier, vil jeg så slæbe dig med i fjeldet både lørdag og søndag.
Så desværre.... Det bliver nok ikke helt så meget stenerweekend i denne omgang, som du havde tænkt dig ;-)

Michael sagde ...

Uret er rettet.
Og når selveste værtinden presser for at man lige skal have en ekstra kop te og også prøve æblekagen, så vil det være uhøfligt at sige nej.
Jeg har desuden fået at vide at det at sige nej er en meget stor fornærmelse heroppe - og så er det også en skam, når nu det hele smager så godt.
:O)