Den ægte fanger....

For dem der ikke skulle vide det, så her i Grønland går man meget op i fangst.
Der går ikke en dag hvor nogen ikke fortæller om hvad de nu har fået fat på af fisk, rensdyr, muskusokse eller lignende, og om hvordan det går med rygning, tørring eller frysningen af kødet, hvad det skal bruges til at familiefester og lign.
Man kan vinde stor stor respekt ved at være en god fanger og man kan leve en tilværelse i evig hån og social udstødelse hvis man ikke kan fange noget - dette gælder nok især blandt personalet på Maniitsoq sygehus.

Noget af det mest grundlæggende for overhoved at komme i gang er at man skal kende noget til byttet. Man skal vide hvor de færdes på forskellige årstider og tider på døgnet, kende dets spor og vaner.
Men der hvor det at være fanger bliver til en kunst kan det ikke bare stoppe ved det. For at blive den helstøbte fanger, så skal man ikke bare kende byttet, man skal også tænke som byttet og man skal så at sige "blive som byttet". Hvor raffineret en fangstform man anvender, jo større krav stiller det til fangeren om at tænke som byttet.

Nu er den fangstmetode som jeg har gjort mig mest i jo fiskeri og der har været meget argumenteren frem og tilbage hvorvidt den mest forfinede fangstmetode det er med stang eller ned garn.

Når man fisker med en spinner-stang så skal man overveje hvor man placerer sig, hvornår på dagen, hvilken spinner eller blink, hvilken form, hvilken farve og hvilken størrelse. Man skal overveje hvor man tror at fiskene står henne, hvor man vil kaste hen, om man skal lade spinneren eller blinket gå dybt lige over bunden, eller langs overfladen, om man vil trække det hurtigt ind og om det skal være rykvis eller et ens tempo hele vejen. Når fiske så bidder på skal man gøre sig overvejelser om hvordan man får den i land uden at den hopper af eller knækker linen og man skal være klar til at kaste sig over den og slå den ihjel med en kniv eller en sten.
Så der går en hel masse overvejelser idet at fiske og det kræver i høj grad koncentration.

Fisker man med garn, så skal man vide hvor fiskene er, så sætter man et garn op, som fiskene så svømmer ind i og sidder fast. Bagefter hiver man garnet og fisk op af vandet og tager hjem. Under selve fangsten ligger man bare og stirrer tomt ud i luften.

Hvis man prøver at se lidt nærmere på byttet, så vil man hurtigt opdage at det en fisk den foretager sig er bare at stirre tomt ud i vandet og øve sig i at udtale O'er. Det er absolut ikke de store filosofiske overvejelser den gør sig omkring hvad den laver eller om tilværelsen i det hele taget.
Dette in mente så er det tydeligt at den eneste fangsform hvor man blot stirrer tomt ud i luften det er fiskeri med garn.

Så Dorte og alle andre garnfiskere, jeg må bøje mig i støvet og undskylde mange gange at jeg betvivlede jeres ord. Det er absolut kun fiskeri med garn, hvor det kræver at man sidder fuldstændigt tanketom og stirrer tomt ud i luften, mens man øver sig i at udtale O'er.

I tænker i sandhed som en fisk....