torsdag den 17. december 2009

Snestorm i en tid hvor vi diskuterer global opvarmning.

Udsigten når man står foran Glostrup hospital og venter på 300S mod Lyngby

Som nogen måske ved så fik vi jo noget snevejr og det er dejligt at se på. Jeg var i en aftenvagt hvor jeg nok må sige at der måtte slides lidt for pengene, men det er jo også meget sjovt at skulle gå til den.
Det sneede heftigt under vagten og når man så kommer ud er alt bare hvidt. Pisse koldt, snefygning, glatte veje og forsinkelser. Det er jo som man kender det.
Nå den første bus nåede jeg ikke, den når jeg altid se køre, men jeg havde håbet den var 5 min forsinket eller noget, så jeg skulle vente et stykke tid.
Man venter og venter, og der kommer ingen bus, så ser man på skærmen at der er 8 min til den kommer - der er sådan en skærm man kan se hvor mange min der er til næste bus, ret smart, selvom det var dårligt nyt, men hva?
Man venter og venter lidt mere, og så er der en der også står og fryser, som går op og ser på skærmen og løber så over vejen. Jeg tænker "what the f... gik der lige galt der". Jeg ser på skærmen og der er nu 16 min til og det er bussen mod stationen han løber efter. Jeg stormer efter, men når det ikke.
Så det er tilbage igen, der bliver ved med at være forsinkelse og jeg bliver bekymret over om jeg kan nå mit tog fra Lyngby. Der var stadig 15 min til bussen kommer så jeg overvejer om jeg skulle bygge en snehule eller om jeg skal forsøge at nå stationen, så jeg skynder mig mod stationen, og 5 min senere ser jeg 2 af mine busser køre lige i røven ad hinanden - det er så de sidste to der kører...
Så ned til stationen og vente på toget, det er så sidste tog og det kører kun til hovedbanegården, derfra så med en natbus fra rådhuspladsen som jeg også skal vente en halv times tid på. Det tog mig ca 3 timer at komme hjem, hvoraf langt over de 2 af timerne blev brugt på at vente på bus eller tog.

Det var da meget flot vejr og det er altid sjovt når der sker noget uventet, selvom det måske ikke ligefrem er sjovt. Lige meget hvad så var det godt at være hjemme.

Ingen kommentarer: