lørdag den 12. december 2009

Bilvask og julefrokost


Jeg har været på miljøkursus med Hjemmeværnet. Nu bliver vi kaldt ud til mange civile opgaver og miljøkursus er så i forhold til div. miljøkatastrofer, hvad enten det er olieudslip, kemikalier der lækker ud af en tank eller som her, køretøj der har været inde i et område med f.eks. fugleinfluenza, mund og klovsyge eller lign.

Her vasker vi biler

Og her vasker vi mennesker, normalt ville det være overdækket.

Vanvittig spændende var det ikke, men det er vigtigt at vi kan de her ting, hvis nu det skulle blive nødvendigt, vi har jo nok ikke set det sidste olieudslip endnu her i Danmark.

Noget jeg til gengæld oprigtigt var glad for at jeg kom med til er julefrokost med skadestuen.
Mit vikariat i Glostrup skadestue udløb 1. nov og derfor skulle jeg ikke med til julefrokosten i december. Der var dog en der sagde op og derfor blev jeg genansat kort efter og kom så med alligevel.
Jeg var i dagvagt og vi mødtes i skadestuen, fik lidt at varme op på og kørte så til julegalla i parken. Dejlig mad skal jeg love for og så var der live underholdning med alle mulige bands. Det var en rigtig god aften.

To drenge alle elsker at hade,
men alligevel er det de færreste der kan sige sig fri for at kunne rocke med på sangene

Hende her vil de fleste gerne vedkende sig er The Queen of Rock


Hun er ved at være en gammel tante efter hånden, der snart runder 54 år,
men hun gav den rigeligt med gas

Der var mange mennesker derinde og nogle var i rigtigt godt humør. På dansegulvet kunne man f.eks. se en rødvinsstiv Line Braun Danielsen der dansede med store armbevægelser, og faktisk knaldede mig en på øjet på et tidspunkt, pga hun havde mistet al motorisk kontrol over sine handlinger.
Men hva'? Det var en julefrokost, der skal man gi' den gas.

Når enden er bar er alting godt, eller sådan noget
(det skal til mine kollegaers forsvar siges at hun ikke arbejder i skadestuen)

Ingen kommentarer: