onsdag den 6. maj 2009

På besøg hos brormamd

Jeg har været i det vilde vest, nærmere betegnet så har jeg besøgt min bror i Billund.
Med risiko for at fornærme nogen fra egnen så i Billund er der 2 ting, der er lufthavnen og Legoland.
Lufthavnen arbejder han til dagligt så vi rendte i Legoland sammen med hans kæreste.
259 kr per person. Det er jo helt vanvittigt, men der er mange penge at spare hvis man kender folk, 3 x 259 kr faktisk. Havde jeg selv skulle betale for det, så havde vi nok valgt at se lufthavnen istedet.

Man kan jo også vælge at spare noget tid og se lufthavnen mens man er i Legoland.




Det ser jo vildt realistisk ud, der er selv nogle meget naturtro lego-turister med som kunne bevæge sig, men jeg synes ikke rigtigt at størrelsesforholdet det passer sammen. De er jo alt alt for store.





Det ligner da nogen man kender





Det var meget sjovt og så fik vi nogle dejlige store is mens vi var der. Det er nu blevet lidt af en pengemaskine. Godt nok er forlystelserne gratis, men man kan købe sig til at komme foran i køen, hvis man er blevet gennemblødt i nogle af vandforlystelserne, så kan man blive tørret i en slags vindtunnel, men det koster så lige 20 kr. Desuden så synes jeg det er blevet lidt dyrt med mad, entré osv.

En af de helt gratis forlystelser var at se min brors kamphund og to katte lege sammen.
En stor nuttet rottweiler som man får indtrykket af at hun tror hun er en kat. I hvert fald vågnede jeg op med en kat og en rottweiler der puttede sig ind til mig.

Til orientering så var det katten der vandt dét slagsmål



I hvert fald så var det nogle rigtig hyggelige dage og vi fik spist en masse dejlig grillmad, vejret var godt, så det var rigtig dejligt.

Ingen kommentarer: