Jeg er kommet tilbage til Grønland, stadig som sygeplejerske, denne gang til Qasigiannguit.
Faktisk er det næsten på datoen 6 mdr siden, så hvis der er nogen læsere tilbage overhoved, så kommer der nok snart nogle billeder ud. Vi er kommet igennem den mørke periode og har nu massere af dagslys.
Qasigiannguit betyder "Små spættede sæler", og man må sige at det lyder mere eksotisk end det danske Christianshåb. Men i det mindste har vi dødelige mennesker en mulighed for at både stave og udtale det. Efter et par ugers intens træning lærte jeg bare at stave til byens navn, udtalelsen er noget med at man skal forestille sig at have fået popkorn galt i halsen som man forsøger at harke op og så et -sianguit efter.
Det er en by i diskobugten med 11-1200 indbyggere. Det er en meget hyggelig lille by, her er en fiskefabrik og en efterskole.
Så er det slædehundedistrikt og de på trods af hvad folk måtte gøre af dybe suk og himmelvendte øjne over mit blødsødne syn på slædehunde, så er de rigtig nuttede, der er selvfølgelig ogs andre er kun nuttede på afstand...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar