onsdag den 24. december 2008

Glædelig jul

"Katten den skal også mærke det er jul"

Det er med stor fornøjelse at jeg kan ånde lettet op og konstatere at det trods alt blev jul igen i år. Fornøje-Frederik fik sin mor at se, Brugs uddeleren og Fiffi Jørgensen blev venner igen, Fiffi junior blev gift og bosatte sig på Grønland som fanger, Pyt og Jo Jo fik kinanden, vildnisserne blev glade igen og blev store igen, Lunte fik lavet risengrød og der blev højlydt sunget "Deeeet er risengrød...." i den hemmelige sukkermølle. Det var ellers lidt af en gyser til sidst.

Her i julen kan jeg godt komme at savne de sneklædte fjelde, den knitrende lyd når man går gennem sneen og julestjerner i hvert et vindue, folk går i kirke i de traditionelle grønlandske dragter og der bliver sunget i kirken til det den store guldmedalje, ud på aftenen og natten kan man så se nordlys, hvilket det aldrig rigtigt lykkedes mig at blive træt af, eller mindre facinteret af at se på.
Dorte, min tidligere afdelingssygeplejerske fra Grønland, har fortalt at hun traditionen tro har lavet marcipanbrød til alle i ambulatoriet, til når vi sidste dag lige inden vi gik hjem til jul, holdt julehygge i ambulatoriet.
Hun er egentlig på barsel, men det er nok meget godt at hun gjorde det, for jeg har en fornemmelse af at Hans-Frederik, som dækker for hende, bliver lidt svær at overtale til at lave konfekt til kollegaerne, men man ved jo aldrig.

Der er massere man kan savne her i julen, men trods det tunge gråvejr, så er det ganske udemærket at være i Danmark. Jeg er i den heldige situation at det har lykkedes mig at få fri idag, så jeg for første gang i 3 år kan fejre jul med familien i Danmark, det bliver jo meget sjovt.

Som en sidebemærkning, så fik jeg fra min fagforening Dansk Sygeplejeråd jeg julegave ind af døren, på lille juleaften. Det var endnu en gang en opkrævning på 374,50 kr i konflikt tillæg. Rigtig lædelig jul til dig Connie Kruckow....

Jeg håber at i alle får en rigtig glædelig jul alle sammen.

Glædelig jul

mandag den 1. december 2008

Fandeme godt man ikke er 30....

Det gør lidt ondt at indrømme, men jeg er ikke længere "kun" 30, men jeg er nu i 30'erne - det kradser lidt i ørerne når man hører det.
Nå men jeg vil ikke kede jer med snak om midtvejskrise og alt det der.

Jeg er blevet fortalt at jeg laver en ret svedig chokoladekage og tænkte at det skulle kollegaerne da udsættes for, nu hvor jeg alligevel skulle på arbejde på min fødselsdag.
Det er en jeg har bagt ved adskillige lejligheder før, men der spredte sig lidt panik da jeg ikke kunne finde opskriften. Det lykkedes dog at finde den og den var, som enhver god opskrift skal være, overfyldt med pletter, mel og dejrester fra tidligere gange hvor den er blevet bagt - fordelen er at hvis man ikke kan huske om den var god eller ej, så kan man jo bare lugte lidt til den og så kan man finde ud af hvordan den er.

I hvert fald så varierer den altid lidt alt efter hvad jeg har og er i humør til, dog bliver der altid tilsat lidt ekstra chokolade.
Denne gang blev glasuren med citron og kokos drysset på toppen.


Det var ikke kun kagen der havde fået noget hvidt drys, det var simpelthen hele Danmark der havde. Godt nok er jeg kendt for at svine ret meget i et køkken, men jeg er nu tæmmelig sikker på at det ikke var mig, så det må simpelthen have været sne der var faldet i løbet af natten.
Det kan jeg ikke huske at der har været før på min fødselsdag, jeg kan dog huske at jeg som barn altid har ønsket mig det. Så det var meget godt at stå op til.



En anden ting med den kage er at det bliver en ret stor kage, så der var kage til alle tre vagtskift, det var de meget glade for.

Hvad kan jeg ellers fortælle, der er jo sket en del, men ikke noget jeg har kunnet tage nogle gode billeder af eller sådan noget.
Jeg har fået job på Glostrup skadestue, det er meget sjovt. Det er på godt og ondt lidt anderledes end hvad jeg er vant til, men jeg er rigtig glad for det.

Sneen er iøvrigt for længst smeltet og den står nu på gråvejr, kulde og regn, MEN jeg havde en hvid fødselsdag, dét er det vigtigste.