Sneen har er meget løs for tiden, så man synker hele tiden i til hoften. Det er den berygtede Maniitsoq "kviksne" og på grund af det er det stort set umuligt at gå i fjeldet lige nu.
Så Flemming, Mikkel og jeg har gjort et køb idag. Vi stak i Rita Sport og købte snesko før vi gik i fjeldet.
Faktisk så er det lidt underligt at man kalder dem sko, for sko har man jo på i forvejen, det er jo bare en stor sål med nogle remme, lidt lige som jesussandaler, bare til brug under arktiske forhold. Så egentlig burde man kalde dem for arktiske jesussandaler.
Man kan jo også gå på vandet med dem, sne er jo vand bare i en anden form.
Det var totalt overskyet og der hang nogle tunge faretruende skyer, som sagtens kunne gemme på en mindre snestorm. Derfor er billederne noget grå i det.
Det var ikke altid lige kønt at se på, men det var hamrende sjovt.
Bagefter tog jeg til kaffemik sammen med vores jordemoder Rikke.
Det var hos Naja som jeg arbejder med i ambulatoriet, hendes datter Isabella havde fødselsdag.
Kaffemikker fungerer sådan at der er noget mad i køkkenet, det er typisk grønlandsk mad, og så går man ind i stuen hvor der er omkring en million forskellige kager og andre ting der kan få kolestroltallet helt i top. Da der kan være rigtig mange venner og bekendte der kommer, så er der ikke plads til alle på een gang, derfor kommer og går folk løbende hele dagen og man er der kun i ca 20-30 min. Så det er ikke som i Sønderjylland hvor "en kop kaffe" nemt kan vare 5-6 timer.
Nu har der været grimme beskyldninger om at jeg skulle være svær at drive fra kagebordet til en kaffemik, og at jeg altid er den sidste der rejser mig og at det er under mindre tumultsener at jeg bliver tunget til at rejse mig. Så jeg vil gerne lige for god ordens skyld sige at jeg rejste mig fra bordet før Rikke - det var godt nok for at tage et billede, men alligevel.
Der var masser af gode kager, og klejner var der også...
Så har jeg iøvrigt endelig fået fat på en julestjerne til at hænge i vinduet.
Jeg har altid syntes de er lidt grimme, men heroppe er skal man have sådan en og jeg synes det er helt vildt hyggeligt.
Mens man i Danmark forsøger at efterligne "Fars fede juleferie" hvor hele hytten bliver plastret til i lyskæder alt hvad der kan suge strøm ud af en stikkontakt, så hænger man her en julestjerne i vinduet, som bliver oplyst af en 15 watt pære. Jeg synes det er langt mere charmerende.
Nu har sygehuset for andet år i træk været ude at købe alle julestjernerne i byen, så det er ikke til at opdrive en i byen. Derfor havde jeg ikke nogen sidste år og det ærgrede mig en del.
Men det er der heldigvis råd for, så i år har jeg fået fat på en julestjerne.
Marianne har lavet vaniliekranse uden hul i, jeg har lavet finskbrød og vi har været nogle stykker om at lave konfekt. Småkagerne med M&M's er det kun Brugsen der kan tage æren for.
Det bliver man nok aldrig træt af at se på
Det bliver man nok aldrig træt af at se på
Faktisk er det taget omkring middag og solen når ikke meget længere op på himmelen end det, men nu vender det jo så dagene bliver længere igen
