Michaels blog

Kaffemik

2011-10-01T10:21:00.001-07:00

Vores kollega Anna blev 60 og holdt kaffemik efter alt hvad der er af traditioner, om en overflåd af lækkerier.

Øverst er sælspæk, til venstre, hellefisk, i midten sæltarme med spæk

og til højre tørrede amasetter.

Rensdyr og moskus steg, og hellefiskefrikadeller.

1000 forskellige kager.

Man skal prøve lidt af hvert, alt andet ville da være kedeligt, men derfra til at spise sig mæt i sæltarme og sælspæk der er langt. Så primært så fik jeg dog rensdyr og kager, det var der også rigeligt af. Og på trods af ihærdige forsøg på mådeholdenhed, så var man da rigeligt mæt da vi gik derfra.

Det var en rigtig god kaffemik.

Lidt blandede aften billeder

2011-09-16T07:47:00.000-07:00

Fjeldtur i Kangersuneq - i regnvejr

2011-09-13T11:12:00.001-07:00

Vi var nogle stykker der tog et par dage i fjeldet for at nyde sommeren og se om vi kunne fange nogle fisk, skyde rensdyr eller hvad vi nu kunne finde på. Primært var det for hyggen skyld.

Selvom vi havde regnvejer og var gennemblødte på hele turen og kun så sporene efter rensdyr, så var det rigtig hyggeligt, og så blev det da også til en masse ørred.

Hjem, kære hjem.

Der er en der tisser i soveposen i nat, sådan som han leger med ild.

Morgenmad

Det er sjovt at være i fjeldet

Vi fik besøg af en moskus - den er i niveau med teltet bare i modsatte kant af billedet og ser meget lille bitte ud.

Desværre havde vi ingen licens til at skyde moskus, så den fik lov til at gå, det kunne ellers være dejligt med en moskus.

Michael er hundesulten efter friskfanget rå ørred.

Optimister der samler brænde til bål, i regnvejr

Det blev aldrig til noget med at finde rensdyr, men så slap vi også for at skulle slæbe på dem.

Vi fisker fine ørred i regnvejr.

(Taget af Jakob Mogensen)

Blod, sved og tårer garanterer ikke fangst.

Der hviler en forbandelse over mit fiskegrej.

(Taget af Jakob Mogensen)

Ørred med lidt af hvert

2011-09-12T17:54:00.000-07:00

Lillemor har været på besøg og har fået en lille ven

- faktisk fik hun mange nye 4-benede venner

Glade drenge på vej ud at fange ørred i Kangersuneq

Grillet ørred

Friskfanget kogt ørred, med lidt af hvert.

En dejlig afslutning på en fisketur

Hjemad

På bygdebesøg i Ikamiut

Der er en der godt kan lide at spise rensdyr.

Sygeplejestationen i Ikamiut

- og det er ikke julegaver der er i sækken...

Søde vovser i Ikamiut

Nysgerrige vovser

Så er man meget tæt på at blive 5-dobbelt hundeejer

De har bare ballade skrevet over det hele

Som taget ud af løvernes konge

Forårstegn

2011-07-17T17:15:00.000-07:00

En af Michael-elektrikers hunde nyder foråret

Foråret er gået hen og er blevet sommer, og det gør at der er stort fokus på at kunne komme ud at sejle, og meget gerne også at komme til at fange et eller andet. Hvadenten man plejer den indre jæger eller samler, så er der en del forberedelser.

Der bliver gevet bundmaling.

(Her er det Jakobs bundmaling)

Folk hænger ud ved den gamle havn

Både bliver transporteret til havnen, med hvad man nu har af køretøj.

Her er det så vores ambulance man bruger.

Både bliver søsat, inden går det løs

Laplandsværling

Gråsisken

Æg fra Gråsisken

Amasetter er også et forårstegn.

De kommer i enorme stimer og kan fanges med hænderne,

men de dør efter et par uger, så man skal være hurtigt ude.

Den nedlagte bygd Akullit, som nogen bruger som en slags sommerhusområde,

hvorfra de går på fangst.

Arktisk alperose (tror jeg)

- det viste sig så at være kryblyng

Vejen hjem fra Strømstedet

Gør Maj Sund

2011-07-02T05:23:00.000-07:00

Gør Maj Sund er en årlig tilbagevendende begivenhed, som man afholder over hele Grønland.

Det går ud på at der måneden igennem er en række aktiviteter som har fokus på sundhed. Aktiviteterne kan være løb, vandreture, de kan være i forhold til kosten eller hvad man nu har fundet på på.

Det var rigtig sjovt og en godt initiativ.

Alle de friske der mødte op 1. maj

Det er så de seriøse der går efter en god placering. Grunden til at jeg har et billede fra dem forfra er at vi er stadig på vej ud til stedet hvor man vender, og der var lang vej endnu. Vi var de knap så seriøse, men sikke en dejlig dag.

Vovserne har intet med Gør Maj Sund at gøre, de er bare flotte at se på.

I løbet af måneden var der adskillige løb. Jeg var dog den eneste i byen der mødte op til "Forbrænd en Cola" hvor man skulle regne ud hvor længe man skulle motionere for at forbrænde en Cola. Det er vist ikke alle der er interesserede i at vide den slags.

Man kan ikke få for mange billeder af vovser

2011-04-26T13:30:00.000-07:00

Lidt panoramaer

2011-04-21T18:35:00.000-07:00

Udsigten fra min lejlighed

Udsigt mod byen fra sundhedscentret

Fodringstid

2011-04-19T04:02:00.000-07:00

Når man er bedre til at fange fisk end til at få dem spist, så er det godt at kende nogen der har hunde.

Sikke en nuttet lille udltot

Bamse

Robinson Crusoe kommer til Qasigiannguit

2011-04-17T05:02:00.000-07:00

Pierce Brosnan skulle så være ham til højre i billedet

Den scene husker jeg ikke fra filmatiseringen,

men det er jo længe siden jeg sidst har set den.

2011-04-17T03:59:00.000-07:00

Lidt blandede bolcher

2011-04-16T04:24:00.000-07:00

Grønlandske korncirkler

En genert lille vovse, der kigger noget undrende

"Er det mon en kyklop det underlige menneske der kun har et øje,

som sidder midt i panden?"

Jakob og mig der er ude at kigge på nordlys

Solens bane midt i november, inden det bliver rigtig mørkt.

Qasigiannguit

2011-04-14T07:24:00.001-07:00

Jeg er kommet tilbage til Grønland, stadig som sygeplejerske, denne gang til Qasigiannguit.

Faktisk er det næsten på datoen 6 mdr siden, så hvis der er nogen læsere tilbage overhoved, så kommer der nok snart nogle billeder ud. Vi er kommet igennem den mørke periode og har nu massere af dagslys.

Qasigiannguit betyder "Små spættede sæler", og man må sige at det lyder mere eksotisk end det danske Christianshåb. Men i det mindste har vi dødelige mennesker en mulighed for at både stave og udtale det. Efter et par ugers intens træning lærte jeg bare at stave til byens navn, udtalelsen er noget med at man skal forestille sig at have fået popkorn galt i halsen som man forsøger at harke op og så et -sianguit efter.

Det er en by i diskobugten med 11-1200 indbyggere. Det er en meget hyggelig lille by, her er en fiskefabrik og en efterskole.

Så er det slædehundedistrikt og de på trods af hvad folk måtte gøre af dybe suk og himmelvendte øjne over mit blødsødne syn på slædehunde, så er de rigtig nuttede, der er selvfølgelig ogs andre er kun nuttede på afstand...

Vis stort kort

2010-10-12T00:22:00.000-07:00

Her er lige en lille film jeg har forsøgt mig med.

Månen

2010-09-28T14:15:00.000-07:00

Månen var fremme her til formiddag og da dage med skyfrit ikke er noget vi har set alt for meget til på det sidste, så er det jo et dejligt syn.

Månen her til aften

Så blev sommer til efterår

2010-09-25T02:07:00.000-07:00

Kan du se noget specielt ved denne måne??

Der er jo nogen der bare ville kalde det en måne, andre måske en fuldmåne eller endda en høstmåne. Høstmåne er den fuldmåne der ligger tættest på efterårsjævndøgn, og ved at det så er fuldmåne vil lyset tillade landmændene at høste hele natten. I år er den dog en superhøstmåne, pga den ligger lige netop på efterårsjævndøgn.
På grund af en masse partikler i luften fra røg, pollen og lign, og at månen står lavt og skal passere mere af vores atmosfære end hvis den stod lige over os, så ser den mere orange ud.

Det er så Jupiter.

Her kan man ane Jupiters måner

Det er så vores egen måne

I august var jeg på Tactical Medical Training Days, hvor man hører noget af de nyeste erfaringer omkring det at lappe folk sammen ude i felten, selvfølgelig i forhold til krigsskader. Så en masse scenarietræning. Det var pænt hårdt, men vanvittig spændende.
De andre deltagere var folk fra politiets aktionsstyrke, forskellige grene af forsvaret, div. finske og polske politi aktionsstyrker.
Polakker er iøvrigt bindegale når de kommer i nærheden af et skydevåben...

Er det en kassevogn eller forsvarets nye DURO ambulance?

For at gøre det mere realistisk brugte vi paintball, både geværer og forskellige vejsidebomber der skød mel og paintball kugler ud. Det var vanvittig effektfuldt.

Albert Thomson er en englænder, som er grundlæggeren af Action Amps. Han mistede sit ben i Irak og var lige ved at stille træskoene. Han fik senere ideen at et firma hvor folk der var amputerede, som kan hyres som figurenter til diverse øvelser. Det er også ret effektfuldt at man står der og der lige mangler et ben. Her har han så en sminkning på, som rent faktisk kan sprøjte blod.

Stadig øm i hele kroppen efter at have spænet rundt og slæbt på folk der var kommet galt afsted, så stod den på DHL stafet med skadestuen. De 5 km gik fint nok, men det øs pis regnede lige da jeg skulle løbe, senere blev det dog fint solskin.

Så har jeg også været ovre at besøge Sofie, det var også rigtig hyggelig.

Glad baby

"Hit med smykkerne bedstemor"

"Nøøøj hvad er det?"

"Dem kan jeg lige nå"

"Du bruger ikke de her til noget, vel?"

"Jo da, de er til mig"

"Kan de spises?"

"Er det legetøj, hva' fanden skal det ligne?"

"Hvad i alverden er det så for en mærkelig ged"

"Den kan spises"

Ja det er så ikke Sofies der har sat ild til hytten, men et ganske hyggeligt bål.

2010-08-12T18:05:00.000-07:00

Sikke hurtigt de vokser,
Sofie kan allerede stave sit eget navn

Tordenvejr

2010-07-14T04:01:00.000-07:00

Vejret har været dejligt, massere af sol, varme og folk der brokker sig over varmen, nogle af de samme der klagede over kulden, for et par måneder siden. Det er dog også ret varmt, med temperaturer på 25-30 grader. Så man kommer da til at have det lidt varmt til tider.
Så tordner det også engang imellem

Det ser ret vildt ud

En sommerdag

2010-06-17T04:46:00.000-07:00

Årets første jordbær

Det er ikke fordi at sommeren har været så sommeragtig, faktisk har det stået på kulde og regn det meste af tiden, men nu ENDELIG kom der den skønneste sommerdag og det ser ud til at der vil komme et par stykker af dem.

Svanerne har fået nogle små dunbolde

Det kan godt være at man er en grim ælling, men nogenlunde anstændig skal man da se ud

Det ser bare helt vildt dumt ud det der....

Ophelia går sløvt ned havefliserne

Afroditte får lige en tår vand

Hvad er hoved og hvad er hale??

En hættemåge under indflyvning

Den nærmer sig målet

Og slår til!

Blærerøv!!

De gir den godt nok gas de små ællinger, der piler over vandoverfladen
og en forpustet andemor der forsøger at følge med

Jav Jav ligger majestætisk og skuer ud over haven

Enhver solstråle der rammer jorden er endnu en lejlighed til at grille

Hvad er sommer egentlig uden at fyre op under grillen?

Læg mærke til den obligatoriske kolde alkoholiske drink på siden. Ingen mand med respekt for sig selv kan nærme sig en grill uden sådan en.

Jørgen gør sig til for at overbevise omverdenen om at han er verdens mest nuttede kat, og fortjener at blive kløet under hagen.

Det var så maj

2010-05-31T05:31:00.000-07:00

Lille Sofie har rundet de 5 mdr og hun har fået en fin sommerhat.

Jeg var til landsmøde med Epilepsiforeningen og det var da sjovt, hyggeligt og til tider underholdende, men det var ikke for underholdningsværdien at jeg var mødt op. Sofie var også med, selvfølgelig pga Kristina hun også skulle med til det. Hun fik en del opmærksomhed må man sige, mange var lige henne at sige dikke-dikke og hive hende i tæerne, og hvad folk ellers tror at babyer synes er det sjoveste i hele verdenen. Hun fik flyveture til hun begyndte at brække sig, men hun hyggede sig rigtigt godt med det indtil da. Der var i hvert fald store smil at se på Sofie, dog bekymrede blikke fra hendes mor, men sådan skal det vist være, he he.
Dejlig mad fik vi endda også.

En forret af lime og chilimarineret helleflynder, med div ukrudt og den der chips ting på toppen skulle være lavet af kartoffel, det var som at spise rå lasagneplader. Ellers meget god forret. Vi var nogen der snakkede om hvad der dog var blevet af sådan noget som en rødspættefilet med pomfritter og remoulade.

Andebryst med forårsløg, hvide og grønne asparges og kurretter, nye danske kartofler og en "ufo" af spinat. Ikke ligefrem en hakkebøf, men det går da an, igen var vi for beskedne til at spørge om de havde noget ketchup, men det gik da også fint uden.

Øl er altid godt

Desserten var nødemazerin mer rabarber og hvid chokolademousse.
Heller ikke helt dårligt.

Der var også noget så eksotisk som banko ved Per Vad

Ikke en helt almindelig bankoplade

Dog var det hele med et lille twist, f.eks. lakridser i stedet for poletter, ord og billeder. relateret til epilepsi, i stedet for tal og gevinsterne blev strøet omkring på nærmest tilfældig vis. Selvom jeg fik spist flere poletter end jeg fik lagt på pladen og aldrig fik banko, så kom jeg alligevel hjem med to poser kaffe, en pilledoseringsæske og et glas rød pesto.
Til sidst var der selvfølgelig rigtig hyggelig fest til langt ud på natten, søndag morgen kom alt for tidligt på dagen og solen skinnede alt for kraftigt fra en overskyet himmel, hvis i ved hvad jeg mener.

Så er der netop idag kommet svaneunger. 2 af slagsen, svaenemor og svanefar passer godt på dem, når de små sådan er på jomfrurejse.

Jeg som troede at der var kommet en ny dekoration til haven, men det viste sig bare at være Jørgens nye drikkeslål.

En lille ubuden gæst

Rholodendron i alverdens farver

Det har iøvrigt været den koldeste maj måned i 14 år, vi har haft frostgrader og endda sne. Nu må kong Vinter da snart have sluppet sit greb.

Forår

2010-05-16T12:37:00.000-07:00

Med frostgrader i maj måned så er det mere kalenderen end vejrguderne der bekræfter at det nu er forår vi mærker i luften.

Jørgen er også på udkig efter foråret, eller også en mus, for dem er der begyndt at dukke en del op af, de er bare døde alle sammen....

Verdens mest selvfede kat, med et evigt "jeg er for lækker" udtryk i øjnene

Afroditte på skovtur

Sofie lufter bedstmor

"Hvor praktisk en kattekurv der også kan bruges til babyer og så endda med kattelegetøj, det er bare så irriterrende med de der babyer der savler på ens legetøj og putter det i munden..."

Verdens gladeste baby

Fars pige??

2010-04-30T03:40:00.000-07:00

Nu snakker man altid om hvem af forældrene barnet ligner mest, moderen eller faren. Jeg har fået at vide at lille Sofie ligner mig mest på nogle områder, ud over de buttede kinder selvfølgelig. Personligt mener jeg det er en forfærdelig gang ammestuesnak, men døm selv

Næsen

Øjenvipper
ja den er god nok, det har folk sagt i ramme alvor

Ører

Ja man føler sig lidt dum når man sidder der og ballancerer med et kamera og prøver at sigte mod sit eget øre. Der er sikkert mange der gerne ville være en flue på væggen.

Babybilleder

2010-01-17T15:49:00.000-08:00

Nu er det jo enhver forældres privilegium, ja nærmest en pligt, at tage billeder hele tiden, lige meget hvor pinligt og irriterende det er.
Ærlig talt så er det jo lidt dumt, for alle babyer ser jo temmelig ens ud i den alder og reelt er det jo ikke mange der gider at se på billederne.
Alligevel skyder man bare løs

Man kan tage billeder af den når de ligger og stener
- som om at der er nogen der gider at se på det

Bitte små nuttede babyfødder
- ja jeg har taget billede af nogle tæer....

Men der er dog også en grænse for hvor længe det kan blive ved og som man skal sørge for at overholde.

Skrid med det camera eller du får nogen på snotten!!

Og så er der stadig nogle idioter der ikke fatter hvor meget man egentlig ikke har lyst til at gå igennem isen. Når hele søen ikke er dækket af is og sneen er begyndt at tø, så bør der være en eller anden klokke der ringer, men nej.

"Når ænderne han sidde på vandet, så kan vi vel også gå på isen..."

God jul og godt nytår

2010-01-13T04:32:00.000-08:00

Jul og nytår er jo traditionernes fest. Alle familier har deres ritualer de skal igennem og for de fleste er der jo næsten en drejebog for hygge og obligatoriske elementer som man bare ikke kan komme udenom. Det er måske hvad der gør at det er så hyggelig en tid. Det skaber tryghed at vide hvad menuen står på, hvad der kommer i fjernsynet og at man ved at den der skjorte man får, den altid er for lille. Det er altid det samme, man genskaber den hygge og glæde fra da man selv var lille.

Selvfølgelig er der juletræet

Farverige drinks nytårs aften

Fyrværkeri

Der er også sådan noget som risalamande, champagne, bordbomer, 90-års fødselsdag og meget andet, uden hvilket det ikke rigtigt kan blive jul.

Nå vi så har været hele vejen rundt kan vi se tilbage og sige god jul og godt nytår. Kan vi alle sammen med fornyet energi og med oprejst pande gå et nyt år, og et nyt årti i møde.

Jeg har dog også nogle bekymringer,
for jeg frygter allerede at hun vil til at have motorcykel...

Godt nytår alle sammen.

Prinsessens flyttedag

2009-12-25T11:23:00.000-08:00

Den etværelses lejlighed jeg havde fundet til hende var ved at blive for lille.

Så hun flyttede ud den 21/12-09

Hun fik lidt hjælp af udlejeren og flyttefolkene.

Så til formaliteterne i forbindelse med sådan en dag.
Man skal måles (51 cm)

Og vejes (3300 gram)

Bagefter kan man få et velfortjent hvil.

Man bliver klædt i noget lidt "baggy" tøj som alle de andre på hendes alder går med

HVAD TÆNKER I PÅ??
Jeg kan da ikke gå i det samme som alle de andre.
Det er totalt kikset og skal omgående skiftes

Yeaah, så er man smart klædt på og klar til at erobre hele verdenen.

Der skal lige gumles lidt på fars lillefinger først og SÅ er man klar til at erobre verdenen.

Det bliver så let som at klø sig i nakken.

Velkommen til verden lille prinsesse.

Snebilleder ved søen

2009-12-20T04:30:00.000-08:00

Det er meget sjovt ud at der hænger is på sivene, fra i morges da der var is på søen

Juleanden

Hvad er det dog der er så spændende dernede?

En meget smuk og elegant fugl - med røven i vejret..

d
Så fik jeg også lige taget lidt film

Vi har fået en del sne

Så meget sne er der faldet

Så er der blevet julet op, men der er jo også kun 4 dage til, så det er vel meget naturligt

Snestorm i en tid hvor vi diskuterer global opvarmning.

2009-12-17T17:24:00.001-08:00

Udsigten når man står foran Glostrup hospital og venter på 300S mod Lyngby

Som nogen måske ved så fik vi jo noget snevejr og det er dejligt at se på. Jeg var i en aftenvagt hvor jeg nok må sige at der måtte slides lidt for pengene, men det er jo også meget sjovt at skulle gå til den.
Det sneede heftigt under vagten og når man så kommer ud er alt bare hvidt. Pisse koldt, snefygning, glatte veje og forsinkelser. Det er jo som man kender det.
Nå den første bus nåede jeg ikke, den når jeg altid se køre, men jeg havde håbet den var 5 min forsinket eller noget, så jeg skulle vente et stykke tid.
Man venter og venter, og der kommer ingen bus, så ser man på skærmen at der er 8 min til den kommer - der er sådan en skærm man kan se hvor mange min der er til næste bus, ret smart, selvom det var dårligt nyt, men hva?
Man venter og venter lidt mere, og så er der en der også står og fryser, som går op og ser på skærmen og løber så over vejen. Jeg tænker "what the f... gik der lige galt der". Jeg ser på skærmen og der er nu 16 min til og det er bussen mod stationen han løber efter. Jeg stormer efter, men når det ikke.
Så det er tilbage igen, der bliver ved med at være forsinkelse og jeg bliver bekymret over om jeg kan nå mit tog fra Lyngby. Der var stadig 15 min til bussen kommer så jeg overvejer om jeg skulle bygge en snehule eller om jeg skal forsøge at nå stationen, så jeg skynder mig mod stationen, og 5 min senere ser jeg 2 af mine busser køre lige i røven ad hinanden - det er så de sidste to der kører...
Så ned til stationen og vente på toget, det er så sidste tog og det kører kun til hovedbanegården, derfra så med en natbus fra rådhuspladsen som jeg også skal vente en halv times tid på. Det tog mig ca 3 timer at komme hjem, hvoraf langt over de 2 af timerne blev brugt på at vente på bus eller tog.

Det var da meget flot vejr og det er altid sjovt når der sker noget uventet, selvom det måske ikke ligefrem er sjovt. Lige meget hvad så var det godt at være hjemme.

Mere klima både opvarmning og lidt snevejr

2009-12-16T03:56:00.000-08:00

Jeg var inde at se en film der hed "Into Eternity", en dokumentar om deponering af radioaktivt affald, inden da talte Ian Dunlop om nogle af de problemer der var i forhold til at vi bruger mere og mere energi og vi til stadighed vil få brug for mere og en lang række af problemer det medfører. At vi idag ser klimaændringer som vi havde troet først ville komme om 50 år, at den grænse med 2 grader som man snakker om til COP 15, den burde ligge på 1 grad og at i stedet for at presse planeten yderligere ved at lade CO2 udslip osv stige, dog i begrænset omfang, så burde vi hellere se på om vi kunne få det ned på et niveau hvor det er holdbart ud i fremtiden.
Filmen handlede om at radioaktivt affald skal deponeres i 100.000 år før det ikke længere er farligt. Lige nu er der mange hundrede tons radioaktivt affald og man har endnu ikke noget pernament sted der kan holde det. I Finland er man ved at lave et sted et par km nede i klipperne, som vil være færdigt engang i det 22 årh, men det vil ikke kunne rumme det hele. Hvad gør man derefter? Vil efterfølgende generationer finde det og tro at det er pyramider man har fundet, når nu det er så godt gemt af vejen? Hvordan advarer man efterfølgende generationer om hundrede af år, tusindere eller titusindere af år? Hvilket sprog skal det være på?
Pyramiderne var der også advarsler om død og forbandelser, alligevel udgravede man dem og det er "kun" tusinder af år siden. Eller skal man begrave og gemme det fra fremtidens generationer. Det var meget tankevækkende.

På Rådhuspladsen er der jo udstilling om forskellige alternative løsninger til det med energi osv.
B.la. en eldrevet motorcykel. Hvis nogen ser Discovery Chanel i ny og næ, vil man kunne se noget der hedder Orange County Choppers (OCC). Noget med nogle temperamantsfulde mekanikere, der laver fede motorcykler.

OCC

Politi er der massere af over det hele, også ca 4.000 Hjemmeværnsfolk.

Så fik vi sne. Dette er taget 5 min efter det holdt op.... Så det var en kort fornøjelse

Men så kom der sne igen

Og det blev liggende

Kattene nyder det

Selvom det hurtigt kan blive for koldt for poterne

Måske bliver det alligevel hvid jul i år?

Klimadebat i Tycho Brahe planetarium

2009-12-14T06:40:00.000-08:00

Jeg var til klimadebat i Tycho Brahe Planetarium og det var virkelig nogen der vidste noget om tingene der deltog.
Michel Jarraud, generalsekretær for World Meteorological Organization.
Bill Becker, execlutive Director of th Presidential Climate Action Project
Ian Dunlop, fra Centre for Policy Developmen
Luc Hardy, som har lavet ekspeditioner til bl.a. Grønland for at se på effekterne af klimaforandringer
Jean-Michael Costeau, havforsker, miljøforkæmper, filmproducent og søn af Jacques-Yves Costeau (ham dykkermanden med den store næse og røde tophue)

Så man må nok sige at det er nogle mennesker der ved en ting eller to om klimaforandringer og hvordan de kan ses allerede idag.

Bill Becker, Jean-Michel Costeau og Michel Jarraud

Det der gjorde stort indtryk på mig var hvor store forandringer man allerede idag kan se. Vi har jo alle set billeder af gletschere der har trukket sig tilbage, is på polerne der brækker af, man hører da også hele tiden om hvaler der bliver jagtet på trods af at de er udryddelsestruet, og man er efterhånden mættet af det, og politisk bliver det mødt med noget nær ligegyldighed, eller i hvert fald at det skal behandles så diplomatisk at det simpelthen ikke har nogen effekt.
Udryddelsestruede hvaler - hvilket de jo alle er - drives der kommerciel fangst på og hundredevis må lade livet hvert år, pga man ikke tør banke i bordet og sige stop.
Man har jo kunnet følge med i hvor meget regnskov der forsvinder, danne sig et overblik over forskellige dyreracer osv, men fra en satellit er vandet jo bare blåt og det er ikke let at måle på. Det er man blevet bedre til, men slet ikke nok, det man har fundet ud af skulle ikke være videre opmuntrende.
Der bliver snakket om en max temperaturstigning på 2 grader, men det kom frem at følgerne allerede idag er ganske voldsomme og at en stigning på bare 1 grad ville være katastrofalt. Derfor er det mål man har sat med 1,4 grader, langt over hvad vores planet kan holde til.

Alle vil gerne have at der bliver gjort noget, alle synes at vindenergi er en god ting, men alligevel vil vi ikke have ødelagt udsigten af vindmøller, vi vil stadig have biler som hver mands eje, billige rejser til Thailand og flyafgange hver halve time, osv osv.
Er jeg selv meget bedre?? Nok ikke meget...

Så hvad handler debatten om for tiden?
Ser man nyheder så er det ikke andet end penge og så demonstrationer.
Sådan en kamp der går ud på at en side siger "Vi skal alle sammen passe godt på miljøet" og den anden side siger "Hvad får vi for det?". Jo det kræver ændringer i samfundet og det koster penge, det er især svært i et land hvor folk sulter som det er, men helt ærlig så opfør jer da lige som voksne ansvarsbevidste mennesker.... Hele vejen rundt.
Jeg tænker bare om der ikke er nogen der er interesseret i at redde planeten, bare fordi at det er det rigtige at gøre?
Great Barrier Reef, verdens største struktur bygget af levende organismer, et ufatteligt smukt sted, med et rigt dyreliv og et sandt vidunder. At dykke der er klart på min top 3 over store oplevelser og enhver der ikke har prøvet det, bør omgående tage dertil omgående og prøve det, for det er da noget af det fedeste.
Da jeg var der hørte jeg at man var meget bekymret over rev var ved at dø pga forurening, ændringer i havstrømme osv, og hvorfor var man bekymret? Pga det var dette vidunderlige alsidige økosystem? Pga det er sådan et fantastisk naturen har skabt? Pga planetens alsidige natur er bevaringsværdig? Pga alle de dyrearter, incl. os selv, er afhængige af det? Nej - pga det vil skade turismen.
Vi er fandeme for viderekommende...

Nå men der er også udstillinger i København, noget ikke rigtigt er til at overse, hvis man kommer forbi rådhuspladsen, er denne kæmpe globus, hvorpå der bliver vist forskellig infofilm.

Copenhagen by night er heller ikke et helt tosset syn

Og så er der jo også ved at være jul, det må man jo ikke glemme.

Bilvask og julefrokost

2009-12-12T12:46:00.000-08:00

Jeg har været på miljøkursus med Hjemmeværnet. Nu bliver vi kaldt ud til mange civile opgaver og miljøkursus er så i forhold til div. miljøkatastrofer, hvad enten det er olieudslip, kemikalier der lækker ud af en tank eller som her, køretøj der har været inde i et område med f.eks. fugleinfluenza, mund og klovsyge eller lign.

Her vasker vi biler

Og her vasker vi mennesker, normalt ville det være overdækket.

Vanvittig spændende var det ikke, men det er vigtigt at vi kan de her ting, hvis nu det skulle blive nødvendigt, vi har jo nok ikke set det sidste olieudslip endnu her i Danmark.

Noget jeg til gengæld oprigtigt var glad for at jeg kom med til er julefrokost med skadestuen.
Mit vikariat i Glostrup skadestue udløb 1. nov og derfor skulle jeg ikke med til julefrokosten i december. Der var dog en der sagde op og derfor blev jeg genansat kort efter og kom så med alligevel.
Jeg var i dagvagt og vi mødtes i skadestuen, fik lidt at varme op på og kørte så til julegalla i parken. Dejlig mad skal jeg love for og så var der live underholdning med alle mulige bands. Det var en rigtig god aften.

To drenge alle elsker at hade,
men alligevel er det de færreste der kan sige sig fri for at kunne rocke med på sangene

Hende her vil de fleste gerne vedkende sig er The Queen of Rock

Hun er ved at være en gammel tante efter hånden, der snart runder 54 år,
men hun gav den rigeligt med gas

Der var mange mennesker derinde og nogle var i rigtigt godt humør. På dansegulvet kunne man f.eks. se en rødvinsstiv Line Braun Danielsen der dansede med store armbevægelser, og faktisk knaldede mig en på øjet på et tidspunkt, pga hun havde mistet al motorisk kontrol over sine handlinger.
Men hva'? Det var en julefrokost, der skal man gi' den gas.

Når enden er bar er alting godt, eller sådan noget
(det skal til mine kollegaers forsvar siges at hun ikke arbejder i skadestuen)

Trolde i Geels Skov

2009-11-23T05:10:00.000-08:00

Kommer man gående igennem Geel Skov kan man være heldig at møde nogle store trolde midt i skoven. Jo den er god nok, der findes skovtrolde. De her er godt nok lavet af en pensionist som hedder Peter Broager. Han har lavet dem af træ som han har fundet i skoven.

Carl-Mar havde været stolt

Der er jo også andet end trolde som er værd at kigge på i skoven sådan en efterårsdag.

Dagen forinden havde der været en del blæsevejr, så det kunne man også se på skoven

Lidt besynderligt at træet knækkede, men ikke tændstikmændene i baggrunden.

Så skal der pustes til

Alt i alt var det da en dejlig tur, men lidt blå himmel for oven ville have pyntet lidt på det hele.

November

2009-11-14T13:33:00.000-08:00

Ja den taler vist for sig selv...

Amerikanske traditioner de hærger jo hele verdenen. Alt det der sukersøde-ihh-hvor-skal-vi-bare-mærke-hinanden valentines dag hvor alt skal være lyserødt og med blomster og hjerter, det må de gerne beholde.
Halloween derimod... En dag dedikeret til gys og uhygge, man kan klæde sig ud som døden og skræmme livet af hinanden og se gyserfilm osv. Det er da fantastisk. Om ikke andet så er det da en god lejlighed til en fest. Jeg lærte så at det er også en dag man minder de døde og man tager ud og sætter lys på deres gravsten. Det er jo faktisk en lidt smuk tanke.
En lille komsammen fik vi i hvert fald bakset på benene og det var rigtig hyggeligt.

Så har jeg også været ovre at besøge brormand i det mørke Jylland og hans nuttede lille vovse.

Ja det var så det mest ondskabsfulde jeg så af dem "kamphund" i det store hele så er den bare pjattet og legesyg. Lidt en kontrast til den debat der går om muskelhunde og om man skal have "kørekort" til dem osv. Alle hunde har jo tænder og vi ved jo ikke helt hvad der foregår i hovedet på dem, så det er noget unuanceret synes jeg nok at tro at det er racen der afgør om hunden bider.

Nå men november er jo sådan en herlig måned. Indtil videre har vi haft 3 timers sol. JA! du læste rigtigt 3 timer, ikke 3 dage eller noget. Og jeg tror at jeg lå og sov da de 3 timers sol var der, for alt hvad jeg kan huske for de sidste par uger er gråvejr, regn og kulde. Det har været rigtigt øv-vejr. I dag var det så noget bedre, der var det gråvejr men det regnede ikke (juhuuu). Nå men jeg rendte en tur i skoven og tog lidt billeder. Skoven er nu også meget flot om efteråret, lidt sol ville dog gavne betydeligt.

3

En sjov ting. Hvis man farer vild i naturen så er det jo godt at kunne finde vej. Et sted at starte det er jo at finde nord.
Jeg var ude at gå den her tur, som blev noget længere end beregnet, så jeg tænkte "Hvad ville B.S. Christiansen gøre". Det er lige voldsomt nok at sige jeg var faret vild.
I hvert fald så plejer jeg at have et kompas på min taske, den havde jeg ikke med. Så hvordan finder man så nord?
Kirker "peger" mod øst, pga de har klokken mod vest. Der er ikke så mange kirker inde i en skov.
Mindre træer og buske læne mod øst. Det er pga vestenvinden, men det kræver så at man er ude i åbent landskab ved vestkysten, så den går ikke i en skov.
Solen, ved at bruge solens placering på himmelen og klokkeslet finde nord. Midnat er solen i nord og middag er den i syd."I østen stiger solen op" synger man jo, dvs kl 6 er den i øst, hvorfor kl 18 er den i vest. Men det kræver jo at der er sol, og det er der ikke når det er overskyet.
Mosset kan godt lide skygge og gror derfor hvor der er mindst lys, og derfor siger de kloge at mosset gror på nordsiden.

Mosset gror altid på nordsiden.

Til de kvikke så skal jeg sige at, der var også mos på bagsiden af træet. Sådan så det ud på alle træerne. Det kræver jo at solen skinner nogle timer om dagen, for at det kan have tendens til at gro hvor solen kommer, dvs på nordsiden og det har vi jo ikke haft så meget af.

Så blev man så meget klogere og fik set sig lidt omkring. Så det var både pinligt og lærerrigt, he he.

Lidt efterårsbilleder

2009-10-26T11:53:00.000-07:00

Jeg gik en tur i skoven idag og fik lige taget nogle efterårsbilleder. Det var overskyet og småregnede. Men det blæste ikke og det var ikke koldt, så det var faktisk ganske fint.

Mere zoo

2009-05-21T09:46:00.000-07:00

Vejret er ganske dejligt for tiden så jeg smuttede med cameraet en tur i zoologoisk have.

En latterfugl

Jeg synes den er sød

Dovendyret også et fantastisk dyr

Gnuen er et smukt dyr

Se lige hvor zebraen er misundelig, man kan næsten se hvor den ærgerer sig over bare at være en stribet hest.

De fleste af dyrene var lidt stenede

Man kan godt gå hen og blive lidt sløv når man sådan daser i varmen, det gælder også hvis man er en flodhest.

GAAAAAB

Det smitter faktisk...

En tur i Zoo

2009-05-11T02:14:00.000-07:00

Nu er det jo sådan at jeg ikke bor så langt fra Zoologisk have i København, så da jeg havde et par timer i overskud, tog cameraet under armen og gik ind for at kigge på dyr.

Det vægger jo lidt barndomsminder fra da man havde et zebra-stribet zoo årskort og var med sin morfar derinde og fik alverdens historier om dyrene. Så det var rigtig hyggeligt.

Tja, når man kun så selve skindet fra en isbjørn da man var på Grønland, så måtte man jo møde dem på en gåtur en tilfældig forårsdag i København.
De så ud til at nyde vejret meget godt, selvom jeg forestiller mig at det er lidt varmt med sådan en pelsfrakke på.

Så havde de også en af mine livretter. Får man ikke bare lyst til at spæne op og kløve den i nogle bøffer og smide den på grillen? Ja, jeg spø'r bare.

Pinguiner er ogs nogle sjove dyr.

Det var det med ikke at kunne se skove for bare træer
- eller at se den vandrende pind for alle pindene.

Det var en meget hyggelig tur og jeg skal jo nok derover og kigge igen en af dagene hvor solen skinner.

På besøg hos brormamd

2009-05-06T23:50:00.000-07:00

Jeg har været i det vilde vest, nærmere betegnet så har jeg besøgt min bror i Billund.
Med risiko for at fornærme nogen fra egnen så i Billund er der 2 ting, der er lufthavnen og Legoland.
Lufthavnen arbejder han til dagligt så vi rendte i Legoland sammen med hans kæreste.
259 kr per person. Det er jo helt vanvittigt, men der er mange penge at spare hvis man kender folk, 3 x 259 kr faktisk. Havde jeg selv skulle betale for det, så havde vi nok valgt at se lufthavnen istedet.

Man kan jo også vælge at spare noget tid og se lufthavnen mens man er i Legoland.

Det ser jo vildt realistisk ud, der er selv nogle meget naturtro lego-turister med som kunne bevæge sig, men jeg synes ikke rigtigt at størrelsesforholdet det passer sammen. De er jo alt alt for store.

Det ligner da nogen man kender

Det var meget sjovt og så fik vi nogle dejlige store is mens vi var der. Det er nu blevet lidt af en pengemaskine. Godt nok er forlystelserne gratis, men man kan købe sig til at komme foran i køen, hvis man er blevet gennemblødt i nogle af vandforlystelserne, så kan man blive tørret i en slags vindtunnel, men det koster så lige 20 kr. Desuden så synes jeg det er blevet lidt dyrt med mad, entré osv.

En af de helt gratis forlystelser var at se min brors kamphund og to katte lege sammen.
En stor nuttet rottweiler som man får indtrykket af at hun tror hun er en kat. I hvert fald vågnede jeg op med en kat og en rottweiler der puttede sig ind til mig.

Til orientering så var det katten der vandt dét slagsmål

I hvert fald så var det nogle rigtig hyggelige dage og vi fik spist en masse dejlig grillmad, vejret var godt, så det var rigtig dejligt.

Forår i Frederiksberg have

2009-04-25T03:40:00.000-07:00

For dem der ikke har lagt mærke til det så er det jo helt fantastisk vejr for tiden.
Så jeg tog en tur i Frederiksberg have med et camera og en bakke jordbær.
Der er intet der slår det danske forår. Det er den årstid hvor jeg er absolut kurreret for enhver antydning af udlængsel.
Det er sådan noget vejr der lagde op til en pose øl og røde bøffer på grillen.

Julen varer lige til påske

2009-04-22T01:01:00.001-07:00

Julen vare ganske rigtigt lige til påske, så nu hvor både jul og påske er vel overstået, så vil jeg lige skrive hvad det er der er sket på det sidste.
For at starte et sted så var jeg i marts måned på et PHTLS kursus, hvilket står for Pre Hospital Trauma Life Support. Det er et civilt præhospitalt traumekursus som jeg har fået via Hjemmeværnet. Det er et kursus som ambulancefolk får efter et par år når de er under uddannelse til niveau 2 behandlere, så niveauet er ret højt.

Desværre har jeg ingen billeder fra det, da jeg jo havde andet at tænke på, men jeg har nogle billeder fra et PHTLS kursus i oktober, som jeg lige ville sætte på.

Jeg har været en tur i Fredericia og har også været en tur rundt på voldene og kigge på gamle kanoner.

De kan bare komme an....

Jeg var også i en park hvor de havde nogle dyr, det var også meget sjovt.

Geden er et dejligt dyr

Hjemmeværnet har lige fyldt 60 år, hvilket blev fejret på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab, med hele kongefamilien til stede. De der havde været med fra starten skulle have tildelt 60-års tegn.

Så det var lidt spændende, jeg var med som sanitetsvagt, dvs hvis nogen blev dårlige så kunne vi hjælpe dem. Vi var en læge, 2 sygeplejersker og 2 hjælpere, så vi var tæmmelig godt rustet. Der var ingen der blev dårlige, men det er jo en god ting.

Det er så Jakob, han er også sygeplejerske og han blev mobbet en del med det billede

Så fik jeg også set kongefamilien noget tættere på da de kom for at skulle se på en udstilling for forskellige enheder i Hjemmeværnet, bla. sanitets indsats grupper, som jeg jo er tilknyttet.
Det var meget sjovt

Hun er nu meget sød i uniform hende Mary.

Så synes jeg det ser ud som om at Frederik er begyndt at blive gråhåret, det er ham med krykkerne.

Der var også en våbenudstilling hvor man bl.a. kunne se alle de våben der var brugt i Hjemmeværnet og af modstandsbevægelsen igennem årene.

Glædelig jul

2008-12-24T02:32:00.000-08:00

"Katten den skal også mærke det er jul"

Det er med stor fornøjelse at jeg kan ånde lettet op og konstatere at det trods alt blev jul igen i år. Fornøje-Frederik fik sin mor at se, Brugs uddeleren og Fiffi Jørgensen blev venner igen, Fiffi junior blev gift og bosatte sig på Grønland som fanger, Pyt og Jo Jo fik kinanden, vildnisserne blev glade igen og blev store igen, Lunte fik lavet risengrød og der blev højlydt sunget "Deeeet er risengrød...." i den hemmelige sukkermølle. Det var ellers lidt af en gyser til sidst.

Her i julen kan jeg godt komme at savne de sneklædte fjelde, den knitrende lyd når man går gennem sneen og julestjerner i hvert et vindue, folk går i kirke i de traditionelle grønlandske dragter og der bliver sunget i kirken til det den store guldmedalje, ud på aftenen og natten kan man så se nordlys, hvilket det aldrig rigtigt lykkedes mig at blive træt af, eller mindre facinteret af at se på.
Dorte, min tidligere afdelingssygeplejerske fra Grønland, har fortalt at hun traditionen tro har lavet marcipanbrød til alle i ambulatoriet, til når vi sidste dag lige inden vi gik hjem til jul, holdt julehygge i ambulatoriet.
Hun er egentlig på barsel, men det er nok meget godt at hun gjorde det, for jeg har en fornemmelse af at Hans-Frederik, som dækker for hende, bliver lidt svær at overtale til at lave konfekt til kollegaerne, men man ved jo aldrig.

Der er massere man kan savne her i julen, men trods det tunge gråvejr, så er det ganske udemærket at være i Danmark. Jeg er i den heldige situation at det har lykkedes mig at få fri idag, så jeg for første gang i 3 år kan fejre jul med familien i Danmark, det bliver jo meget sjovt.

Som en sidebemærkning, så fik jeg fra min fagforening Dansk Sygeplejeråd jeg julegave ind af døren, på lille juleaften. Det var endnu en gang en opkrævning på 374,50 kr i konflikt tillæg. Rigtig lædelig jul til dig Connie Kruckow....

Jeg håber at i alle får en rigtig glædelig jul alle sammen.

Glædelig jul

Fandeme godt man ikke er 30....

2008-12-01T07:53:00.000-08:00

Det gør lidt ondt at indrømme, men jeg er ikke længere "kun" 30, men jeg er nu i 30'erne - det kradser lidt i ørerne når man hører det.
Nå men jeg vil ikke kede jer med snak om midtvejskrise og alt det der.

Jeg er blevet fortalt at jeg laver en ret svedig chokoladekage og tænkte at det skulle kollegaerne da udsættes for, nu hvor jeg alligevel skulle på arbejde på min fødselsdag.
Det er en jeg har bagt ved adskillige lejligheder før, men der spredte sig lidt panik da jeg ikke kunne finde opskriften. Det lykkedes dog at finde den og den var, som enhver god opskrift skal være, overfyldt med pletter, mel og dejrester fra tidligere gange hvor den er blevet bagt - fordelen er at hvis man ikke kan huske om den var god eller ej, så kan man jo bare lugte lidt til den og så kan man finde ud af hvordan den er.

I hvert fald så varierer den altid lidt alt efter hvad jeg har og er i humør til, dog bliver der altid tilsat lidt ekstra chokolade.
Denne gang blev glasuren med citron og kokos drysset på toppen.

Det var ikke kun kagen der havde fået noget hvidt drys, det var simpelthen hele Danmark der havde. Godt nok er jeg kendt for at svine ret meget i et køkken, men jeg er nu tæmmelig sikker på at det ikke var mig, så det må simpelthen have været sne der var faldet i løbet af natten.
Det kan jeg ikke huske at der har været før på min fødselsdag, jeg kan dog huske at jeg som barn altid har ønsket mig det. Så det var meget godt at stå op til.

En anden ting med den kage er at det bliver en ret stor kage, så der var kage til alle tre vagtskift, det var de meget glade for.

Hvad kan jeg ellers fortælle, der er jo sket en del, men ikke noget jeg har kunnet tage nogle gode billeder af eller sådan noget.
Jeg har fået job på Glostrup skadestue, det er meget sjovt. Det er på godt og ondt lidt anderledes end hvad jeg er vant til, men jeg er rigtig glad for det.

Sneen er iøvrigt for længst smeltet og den står nu på gråvejr, kulde og regn, MEN jeg havde en hvid fødselsdag, dét er det vigtigste.

Efterår

2008-10-06T09:29:00.000-07:00

Det er blevet koldt om morgenen, det regner hver eneste dag og det er gråvejr. Nætterne er blevet længere og mørkere. Jeg synes jeg finder en tykkere og tykkere trøje og jakke frem hver gang jeg går udenfor.
Så meget som det kræver et svært optimistisk sind der har kunnet finde noget godt at sige om vejret den sidste tid - det skulle lige være min bror som fik fri idag pga det var for mudret til at de kunne arbejde - så holder jeg faktisk meget af den her årstid. Ikke at jeg står op om morgenen med kolde tæer og en løbende næse, trækker gardinerne til side og lykkeligt sukker "Ahh, endnu en dejlig dag med gråvejr og blæst", men det pga skoven er atter ved at skifte farve.
Det jeg holder af er at man kan se bladene falme og skifte farve fra mørkegrønne til gule og brune, og falde ned som et tæppe over skovbunden. Der er sådan en meget karakteristiske duft i skoven og den der skurrende og knitrende lyd når man går igennem bladene. Det synes jeg er vildt hyggeligt.
Helt dårligt er det jo heller ikke at man på en regnvejrsdag er tvunget indendøre foran fjernsynet med en kop varm cacao.

Så har jeg sku fået årets første julebryg. Julen kommer tidligt for dem der kender de rigtige mennesker.

Brøckhouse Julebryg 2006, 2007, 2008

ITLS

2008-08-19T04:24:00.000-07:00

Star of life
(bruges som kendetegn for ambulancepersonale)

International
Trauma
Life
Support

ITLS er et internationalt ernerkendt præhospital traumebehandler kursus, som gives til paramedicinere, ambulancebehandlere, læger og sygeplejersker verdenen over.
I Danmark er PHTLS (Pre Hospital Trauma Life Support) mere kendt, men PHTLS og ITLS Advanced er på niveau med hinanden, men tilgangen til patienten er lidt forskellig.

For lidt over en måned siden fik jeg en bog på 428 sider sammen med et brev om at jeg skulle "læse og forstå" den inden jeg kom på kursus. Det skal siges at der var ikke så mange billeder og den var iøvrigt var på engelsk. Det skal siges at de kurser er kendt for at man absolut ikke kommer sovende til det og der er mange der dumper. Så noget ægnstelig har jeg siden jeg fik den knoklet løs på at læse bogen.

Hjemmeværnet fik i weekenden afholdt et ITLS advanced course via en privat organisation. Det var kun en lille håndfuld der var blevet tilbudt kurset og jeg var så en af dem. Niveauet var som minimum sygepasser, dvs den højeste præhospital behandler uddannelse som forsvaret tilbyder, der var også en læge og to sygeplejersker med.

Selve kursus har jeg ingen billeder fra pga vi knoklede løs hele tiden og man skulle gerne være lidt fokuseret, men det var rigtig rigtig sjovt kan i tro.
Det var meget "hands on" hvor meget af det var noget man kunne i forvejen, men nok ikke var så god til som man ønskede, f.eks. at få folk ud af køretøjer, lægge på spineboard, intubere, lægge en intraosøsisk adgang (drop i en knogle) osv, der kom så også nogle nye ting på og man så nogle andre måder at gøre det på.
Det var guf for folk der synes det ser sjov at lære sådan noget og lærerne var meget dygtige og gode til at undervise selv de kedelige ting på en underholdende måde. Så det var rigtig godt og vi sov godt de få timers søvn nu fik på den en weekend.

Eksamenen bestod af en praktisk prøve og en teoretisk, som begge skulle bestås. Den praktiske prøve som jeg fik var en der havde fået tæsk og det var alt, hvad jeg vidste - hun havds så også noget kraniebrud, var bevidsltøs, blevet stukket ned, havde brækket låret og trak vejret dårligt. Så der var lidt at forholde sig til. Den teoretiske var som sådan nogen jo er, det er aldrig sjovt, men jeg bestod også den.
Det var lidt fedt.

Skulle dét være sundt???

2008-08-04T08:52:00.000-07:00

På en solrig søndag eftermiddag havde jeg begevet mig mod Østerbro Stadion for at se en begivenhed der startede i det gamle romerrige.
Dengang holdt romerene meget af at så på unge, nøgne, veltrænede mænd, der smurte sig ind i olie og konkurrerede mod hinanden. Man skulle tro at det var noget man idag ville betragte med væmmelse og foragt, men tvært imod siger man at det er så sundt og der anbefales midst 30 min af det hver dag. For i grænselandet mellem det syge og det sunde finder man atletik.
I mellemtiden er der dog kommet regler om at folk skal have tøj på, men det var nu meget sjovt alligevel.

Når man går rundt og ser på så mange sunde aktiviteter, så mindes da man i skolen havde motionsdag og prøvede nogle af de dicipliner. Det var somend ret morsomt og så slap man for at sidde og halvsove i et klasseværelse hele dagen. Engagementet var nok ikke så vanvittig højt og konklutionen var også hver gang at måske skulle jeg prøve med dart istedet...

Når jeg ser spydkastere tænker jeg altid på Asterix og Obelix hvor der er spydkaster med en enormt overtrænet højre arm og en meget slatten venstre arm.

Så er der diciplinerne for dem der bare løber i ring hele tiden. Nogle gør det mange gange, andre gør det knap så mange gange.

Nogle springer over ting når de løber.

Nogen forærer ting til hinanden når de løber

Højdespring var aldrig rigtig noget for mig, det har nok noget at gøre med at jeg bliver påvirket lidt mere af tyngdekraften end de fleste andre, men hende her gør det da ganske fint.

Stangspring har jeg altid syntes så helt vildt sjovt ud, rigtig tegneserieagtigt. Manden der har fundet på den diciplin tror jeg har været en ret festlig type. Det må også have fået folk til at spærre øjnene noget op da han fortalte om det første gang "Du tager en lang pind, løber så hurtigt du kan og så sætter pinden ned i jorden og ser hvor langt den kan slynge dig op i luften...."

For at komme div vittige bemærkninger i forkøbet, så vil jeg gerne lige gør det klart at det var hverken nøgenhed eller ambition om selv at motionere der gjorde at jeg lagde vejen forbi.
Grunden til at jeg var der var derimod at Marianne, som jeg mødte over julen sidste år i Maniitsoq, stillede op i diskos kast. Jeg har ladet mig fortælle at hun kan slynge sådan en pænt langt ud i fædrelandet, så jeg glædede mig meget til at se det.

En UFO over København...?

Sådan ser man ud når man har vundet guld i diskos kast (igen).

Tillykke med guldet Marianne!!!

Grønlandsdag i tivoli

2008-08-03T11:42:00.000-07:00

Som nogen måske ved så er 1 august dagen hvor folk fra Grønland eller som har en eller anden form for tilknytning til Grønland, de tager i tivoli for at mødes. Det startede i 1975 med en skoleklasse fra Nuuk der aftalte at mødes i tivoli året efter. Det gjorde de igen året efter og det har så udviklet sig til at 1 august er dagen hvor alle mødes. Faktisk så var det i år hele 3 dage. Man siger at det er umuligt ikke at se nogen man kender.

Nå men det kunne jeg da ikke gå glip af så jeg aftalte med Ea som er en dansk sygeplejerske jeg kender fra Maniitsoq at vi skulle mødes, hun kom hjem aftenen før.
På vej mod indgangen hørte jeg toner som jeg kendte og tænkte "Det er sku da Angu..."

Angu

Nå men det var en rigtig hyggelig aften og jeg mødte da et par stykker som jeg kendte derinde.

Senere sang Julie Berthelsen også. Det er jo også altid godt, om ikke andet så at se på, hvis man har gode øjne.

Alting har en ende

2008-08-02T03:03:00.000-07:00

Så sluttede min lille tur tilbage til Maniitsoq. Vejret havde været fantastisk stort set hele den periode jeg var der. De havde godt nok placeret mig i en vakant lejlighed som er berygtet for at være voldsomt lille, hvorfor den har fået øgenavnet "Frimærket". Selvom der ikke var en egentlig havudsigt, så var der ufatteligt smukt om aftenen når solen gik ned.

Nu er jeg ikke den store tilhænger af fysisk hårdt arbejde og når folk siger at man har det så godt bagefter, så kan jeg altså godt springe direkte i "have det godt" fasen, uden at spilde tiden på div ubehag. Ikke desjo mindre så havde jeg ladet mig overtale til at komme op at give en hånd med Pia og Tomas hus.

Pia står og får malerhjerne

Udsigten

Så var jeg også lige til en sidste kaffemik og det er jo altid dejligt. Det var en kollegas søn der blev 2 år.

Konkret bevis på at Flemming godt kan spise kage

Så var jeg også på en 2 dages tur i hytte. Vi fik fisket, grillet og lidt af hvert. Det var rigtig hyggeligt.

Myg var der som altid massere af.
Så man kunne ikke gå udenfor uden myggenet

Vi fiskede lidt torsk og havkat.
Rikke var den eneste der kunne fange de katte, først en som havde en pæn størrelse. Der var meget hylen og skrigen inden den "gik mod lyset" og roen bredte sig. Senere fik hun en anden og den var så stor og grim at der var en reel mulighed for at den ville bide et helt ben af os.
Selv en time efter at den var dolket 50 gange i hovedet, havde fået skåret hovedet af og renset, så bed den sammen når man stak noget ind i munden på den.
Det kan godt være at der er folk der har fanget større og grimmere havkatte, men den her var noget af det grimmeste jeg i mit liv har set. Man begynder at forstå når man hører historier om folk der i panik har skudt dem, selvom de lå i bunden af båden.

Her et stykke klippe jeg forsøgte at åbne munden med

Hovedet af en anden havkat - læg mærke til Flemmings kniv der ligger ved siden af.

Det sidste måltid bestod af søpindsvin

Så skulle jeg hjemad. Jeg kan ikke sige så meget andet til det end at det første fly det flyver altså pokkers tidligt.

Ørredfangst

2008-07-20T18:39:00.000-07:00

Det blev lidt sent igår.... så det blev også lidt sent idag inden vi kom ud, hen ad 15.
Vi skulle ud at fiske ørreder og det er altid skægt. Vi sejlede ud til en elv som jeg ikke kan stave til, men jeg skal nok finde ud af det, den er lige ved siden af Kangia. Et smukt smukt sted.
Myg vil jeg ikke nævne mere end at de var altid nærværende og i store mængder - jeg har hverken fået morgenmad, frokost eller aftensmad, alligevel føler jeg ingen sult pga jeg har spist så mange myg.

Nå men vi begav os op af elven og forsøgte at finde nogle ørreder.
Tobias flåede dem ind som havde han aldrig lavet andet, mens Mikkel og jeg kun fik naturoplevelsen ud af at traske rundt der.
Det var somend også et dejligt sted med de sorte mosbelagte fjelde og den brusende elv. Det var uden tvivl et dejligt sted, men det udviklede sig til et fantastisk sted da der endelig var noget der bed på lige pludselig og man kunne mærke en ørred ruske i linen og springe op af vandet for at rive sig løs.
Mikkel fik 1 ørred og jeg fik 2, de vejede ca 1 ko stykket så det er nogle ok fisk. Hvor mange Tobias fik, vil jeg helst ikke tænke på, men det var over 10.

"Niviarsiaq med usuk"

2008-07-19T17:06:00.000-07:00

Blomsten "Niviarsiaq"

"Niviarsiaq" betyder på "en ugift pige", men det er også navnet på nationalblomsten og så betyder det også sygeplejerske - "Niviarsiaq med usuk" beskriver så en mandelig sygeplejerske.

Jeg har ikke helt kunne finde ud af hvilken blomst det var, men jeg har så heller ikke ledt så meget. Jeg fandt så ud af forleden at jeg havde faktisk taget et billede af den - blomsten altså.

Vejret har været pragtfuldt den sidste uges tid, og man kan se folk rende rundt med rifler, fiskestænger og myggenet, alle på vej ud af byen enten til lands eller til vands. Man kan se en mindre flåde komme sejlende hjem om aftenen, alle har de været ude at nyde naturen på hver deres måde. En af de rigtig gode måder er pr båd, som f.eks. Mikkel har, men et par gode støvler er også en god måde at komme omkring på. F.eks. så har Flemming og jeg et "hemmeligt sted" hvor der altid er massere af fisk... Altså normalt... Vi var der forleden og vi var faktisk glade for at vi fik den flotte tur og så behøvede vi heller ikke at have det bøvl med at rense fisk osv - to ulke og noget tang var hvad det blev til. Turen var dog rigtig flot og det er det vigtigste.

Kaptajn Mikkeli

Flemmingi ved "Det hemmelige sted"

Selvom der ikke var fisk, så var det et fint sted alligevel

Et andet og endnu mere hemmeligt sted var jeg ude at fange lidt fisk idag sammen med Tobias, hans kærese og en veninde. Vi fangede lidt torsk og gik i land hvor vi grillede en af dem, sammen med nogle pølser osv. På vej hjem så vi en stor pukkelhval der lå og spiste.

Nu er det ikke fordi at jeg vil blære mig og fortælle lystfiskerhistorier, men jeg vil for god ordens skyld sige at jeg fangdede dagens største fisk, en torsk på 2 kg og 59 cm - det er en pæn fisk, men bedst af alt så var det altså at fiske og rent faktisk fange noget

Fisk

Hvalsafari med Kaptjan Mikkeli

2008-07-13T05:20:00.000-07:00

De sidste par dage har der været nogle pukkelhvaler der har kredset rundt udenfor Maniitsoq. Jeg tror størstedelen af byen har fået hold i nakken af hele tiden at have hovedet drejet mod havet for at se på dem.
Lige meget hvor mange gange man hører den meget karakteristiske "Fuuuuuuh" lyd og ser en sky af damp på vandoverfladen, så bliver man facineret.
Nå men man kan let se dem fra land, for de er ikke så vanvittig langt ude, men når man så får et tilbud om at drøne ud i en båd for at komme endnu tættere på så er det jo noget der får en til at hoppe op og ned af glæde.
På vejen ned til båden stødte vi dog ind i en som fortalte om at nogle gange så kan de godt finde på at daske til bådenen hvis man kommer for tæt på, og da det ikke ligefrem var et krydstogtskib vi begav os ud i, så holdt vi os på behørig afstand - eller det var nok mest Mikkel der var glad for at have dem lidt på afstand, for jeg ville egentlig helst så tæt på at jeg kunne mærke blåstet i ansigtet, og det havde jo dybest set været lidt uforsvarligt og stressende for de kære små hvaler.

Når man så har kigget på hvaler helt tæt på et par timer og taget ca 200 billeder, hvad gør man så på vej hjem? - jo man stopper op for at se på præcis de samme hvaler igen og tage lidt flere billeder.

Mikkel og Flemming der kikker på hvaler.

Indtryk efter første arbejdsuge.

2008-07-11T19:05:00.000-07:00

Det har været rigtig sjovt at se venner, bekendte, patienter, kollegaer, kollegaers børn - selvom én bestemt kollegas børn altid møder en med ekstremt sure miner og voldelige fremstød, som regl efterfulgt af højlydt latter.

Gennem ugen har jeg lagt mærke til at der er sket lidt forandringer hist og her.

F.eks. alderdomshjemmet færdig og planen er at det skal åbne 4 august. (det har været lidt længe under vejs)

Nogen har bygget et hus oppe ved heli-porten.

Efter arbejde var jeg oppe på en klippe ved havnen at så på hvaler. Deroppe lagde jeg mærke til at der er dog også nogle ting der nok aldrig forandrer sig

Div fjelde ligger hvor de plejer.

...og at Flemming er altid at finde hvor der er fjelde

Man bliver ved med at tage billeder af fjelde og byen, som man nok allerede har, men lige vil have det fra den her nye vinkel

Hver gang man ser "Pattefjeldet" så må man bare tage et billede af dem... øhh, det.

Man bliver aldrig træt af at se på hvaler, og man kan simpelthen ikke lade være med at blive facineret af det.

(... og at de altid er for langt væk til at man kan få det helt gode billede)

Når vejret er godt, så er alle på vej ud for at nyde det, se hvaler, nogen vil evt fange nogle fisk, så man kan høre en bådene brumme og langsomt tegne streger på kryds og tværs af fjorden.

Man bliver heller aldrig træt af at se på solnedgange...

...der her om sommeren aldrig rigtigt bliver efterfulgt af en nat, men bare glider over i en solopgang når man runder midnat.

"Velkommen hjem, du er blevet fed"

2008-07-08T12:06:00.000-07:00

Næsten så hårde var ordene da man glad og fornøjet møder op første dag på sin gamle arbejdsplads i ambulatoriet på Maniitsoq Sundhedscenter. "Hjem" var så ment som hjem til Maniitsoq. Jeg skal da på ingen måde benægte at jeg har levet godt, men det var godt nok en hård måde at få den serveret på.

Det obligatoriske billede for enhver der kommer forbi Kangerlussuaq.

Nå men måden jeg havnede i Maniitsoq igen er at grundet div barsel, ferie osv så var det lidt tyndt bemandet på sygehuset. Pia, som bruger enhver given lejlighed til at få en til at længtes tilbage til Grønland, havde foreslået at man kunne ringe til mig og høre om jeg ikke ville komme derop for nogen tid.
Det ville jeg selvfølgelig gerne, men desværre så var der en kalender der forbød mig at tage herop længere end 3 uger, så sådan måtte det jo bare være.

Første dag tilbage på jobbet var præget af ydmygelse, hån, kommentarer om ens vægt, øgenavne, mobning, trusler om fysisk smerte og ubehag eller simpelthen at blive klippet pletvis skaldet med en sygeplejesaks, det er bare nogle af de få ting jeg blev udsat for idag.
Der kom jævnligt kommentarer fra ens kære kollegaer som var så klamme at man kunne kaste sig over en håndvask og brøle som man ser sin morgenmad forsvinder ned i afløbet.
Selv de søde legende børn man møder i gaderne de mobber en, forsøger at påkøre en på deres cykler og spørger hvad man laver i deres by.
Jeg tror at de eneste der virkelig udtrykte at de var glade for at se mig var de kæmpe sværme af myg som står foran en hver dør eller vindue og venter på at nogen kommer ud, så de kan kaste sig over dem og tømme dem for hver en sidste bloddråbe.
- jo det var en rar følelse af at være kommet hjem igen.

Nå men jeg har ikke taget nogle billeder, men så kan man mindes nogle ret nuttede katte.

"Jeg er sulten"

To uger med blod, sved og tårer

2008-07-06T08:46:00.000-07:00

Sidste uge var jeg lærer på sygepasser kursus på hjemmeværnsskolen i Nymindegab.

Hjemmeværnets sygepassere er nogle præhospital behandlere som arbejder i forbindelse med deres sanitetsindsatsgrupper (SANI), som arbejder med en sanitetstrailer.
Ordet trailer er ikke det mest sexede udtryk, men konceptet er ret smart. Det er et mobilt behandlerrum som er godt fyldt med alverdens ting til at behandle tilskadekomne.
Jeg var selv på det i marts måned og det er et virkelig fedt kursus.

Det er for længst gået op for enhver at russerne de kommer jo ikke alligevel. Så når der er brug for HJV så bliver jo ikke noget med at man en morgen støder på en russisk kampvogn der blæser gennem Lyngby Hovedgade, men hjælp til civile redningsmyndigheder til div katastrofer. Det har HJV løbende tilpasset sig efter, men har nok fået alt for lidt ernakendelse for det.
Sygepasseruddannelsen lægger i høj grad op til både at kunne bruges civilt og militært. Den bygger på samme principper som PHTLS der er en internationalt meget anerkendt civil uddannelse for præhospital behandlere både civile ambulancer og i forsvaret. Man er også i noget omfang gået igang med at tilbyde et regulært PHTLS kursus via HJV.

Trailerene bliver også flittigt brugt i andre sammenhænge, f.eks. stævner og lign hvor de aflaster civile skadestuer og ambulancetjeneste betydeligt pga de kan behandle patienterne på stedet. Der er de dog rekvireret af dem der har ansvaret for stævnet.

I hvert fald så når folk snakker om "den dag der bliver brug for Hjemmeværnet", nogle gange med en lidt hånende undertone, som siger at det bliver kun i de allermest utænkelige scenarier og langt ude i fremtiden - med et andet ord "aldrig". Så er det fordi at de ikke ved at "den dag" kommer med ganske hyppigt, det gælder også for andre dele af HJV, f.eks. kan man læse om at man skal til at sende et hold infanterister fra HJV til Afghanistan.

Nå men kursisterne havde de sidste 3 mdr forinden haft en masse teori og løst opgaver over internettet, så da de mødte op var det bare om at knokle løs med det praktiske. Derfor var det 6 dage hvor kursisterne ikke lavede meget andet end at lappe folk sammen, lægge dem på spineboards osv.
Jeg var på som instruktør det meste af tiden, især da der var folk som var sminket op til div skader, hvor der ellers kunne være taget nogle rigtig gode billeder. Lidt har jeg dog fået taget de få perioder hvor jeg ikke var på.

I hvert fald så er både undervisere og kursister godt smadrede når de har knoklet løs 12 timer i træk. Når man så giver kursisterne en pause spørger de om de ikke må få nogle flere øvelser.
Alt sammen til den fyrstelige hyre af ikke en krone. Det er fedt at arbejde med folk der er så engagerede.

Denne uge har jeg så undervist på niveauet under, der er sygehjælpere, denne gang i Aalborg.
Sygehjælpere hører dels til ude i almindelige grupper og så arbejder de også på traileren.
Der blev knoklet så meget igennem at jeg ikke fik taget et eneste billede, men det var sjovt og de gav den også hele armen. Jeg kunne desværre ikke blive ugen ud pga jeg skulle hjem at pakke.

På vejen hjem var jeg forbi Skejby sygehus og hilste på Dorte og Oles lille pige som kom til verdenen igår. Man får helt lyst til at bryde ud i et "gutti-gutti-gutti" når man ser sådan nogen.

Grunden til at jeg skulle hjem før tid fra kursus, var at jeg skulle pakke pga imorgen mandag tager jeg tilbage til Maniitsoq for at arbejde.
Det bliver dog kun for 3 uger, men jeg glæder mig.

DHB 2008

2008-06-09T05:35:00.000-07:00

Der var Danmarks Hurtigste Bil (DHB), på den nedlagte Flyvestation Vandel weekenden. Det er et årligt, bilstævne, for folk der godt kan lide hurtige biler. Der kommer over 20.000 mennesker til sådan noget.

Det er somend ikke fordi at hurtige biler siger mig det store, men jeg var som behandler på en ambulance. Det var via. en privatejet redningstjeneste der hedder Ambulix, som bliver hyret til stævner og lign. Behandlere og brandmænd er primært sygeplejersker, læger og proffessionelle brandmænd. I hvert fald så stillede vi med 2 brandbiler og 2 ambulancer.

Vi skulle være klar hvis noget gik galt på banen hvor de kørte ræs, men der hvor vi havde mest at lave var med div patienter, som var kommet til skade på alverdens måder. Primært var det nogen der havde festet lidt for hårdt eller var dehydererede og så allergikere, som havde en ret slem tid pga det hele var knastørt og det var bare en kæmpe stor græsmark det blev hodt på.

Jeg ved ikke det store om biler og jeg havde lidt svært ved at sætte mig ind i det vildt facinerende ved det, men de var i hvert fald gejlet ret meget op alle sammen.

Der kom også nogle F-16 fly ind over. Det var ret fedt.

Så var der også nogle røde biler med en hest på. Selvom jeg synes det er lidt tøset med en hest på sin bil og rød er jo også en tøsefarve, så var de da meget fede alligevel.

Om det var pga varmen eller pga der ikke var særlig meget plads, så var der nogle valgte at hænge ud af vinduerne eller stå udenpå bilerne.

I hvert fald så havde vi rigtig travlt med alle de mennesker der kom galt afsted. Brandmændene havde også sit at se til, pga folk der tændte grill i deres telte eller ude på græsmarken. Så vi knoklede hele weekenden igennem, jeg tror ikke at der var nogen af os der fik mere end 2-3 timers søvn i alt. Vi var bare igang konstant, men selvom det var nogle lange nætter og der kom et tidspunkt hvor man gerne lige vil have en pause, så var det rigtig sjovt.

Billeder fra Venezuela

2008-06-02T13:04:00.000-07:00

Det er udsigten når man ligger på ryggen på Playa Las Maritas ved Mochima bugten.
Ingen skal høre mig klage.

Simon kunne også lige holde det ud.

Cumaná

Downtown Mochima under morgentrafikken.

Her venter vi på bussen til Cumaná, for at komme videre til Merida.

Intet i byen havde ændret sig, selv bådmændene i baggrunden er de samme.

Det var vores "seng" i lufthavnen i Barcelona. Hvis der havde været lyd på ville man kunne høre et fjernsyn, med en øredøvende monoton strøm af latino musik, sunget af midaldren mænd med guitar, overskæg og cowboyhat. Ørepropperne tog det værste.

Endelig nåede vi til Mérida

Alfredos - et vigtigt sted, hvor der er et nøgent betongulv, man sidder på havestole, øller koster et par kroner og man spytter på gulvet. Der har jeg mange gode minder fra.

Vi var oppe i Teleféricoen. Det er den højeste og længste svævebane i verdenen. Den er 12,8 km lang og fører helt op til Pico Espejo, som er i en højde af 4.765 km. Udsigten skulle være fantastisk. Det vi så mest af var nu skyer. Men det var nu en helt fin tur alligevel.

Det der udgør kernen i enhver kultur er efter min mening maden. Her er Venezuela kendt for arépaen - det er en tyk majspandekage, stegt i olie som man fylder som et pitabrød. En arépa er ikke så ringe, men det venezuelanske køkken har mere at byde på.
I gadebilledet kan man om aftenen og natten se nogle madboder, hvor de har nogle plasticstole som man kan sidde på. De er specialiserede i at lave de allerherligste kolesterolbomber, i form af Hamburgesas (burgere) og Perro Callientes (hot dogs). De er meget charmerende og kan virkelig redde ens liv hvis man har været i byen.

Hotdogs og burgere fås så i normal som har alt hvad man kan forestille sig i en burger og "especial" som desuden har alt det som man aldrig havde forestillet sig at se i en burger. Burgerbollen er større end ens hånd når man strækker fingrene ud og den er ca 8-10 cm tyk - no shit.
Der er bøf, salat, bl.a. med majs og revne gullerødder, spejleæg, pomfritter inde i burgeren og så sikkert også andre ting som bare bliver en lidt udefinerbar masse, når de har plørret det fuldstændig ind i div dressinger, ketchup og lign. Det er et kulinarisk mesterværk.

Hamburgesa especial - prøv lige at gabe over den

De smager fabelagtigt

Trafikken og bilerne er noget for sig. Jeg er dybt imponeret over at der overhoved er nogle af de vrag som kører rundt i gaderne som stadig kan. At de er benzinslugere bekymrer ikke rigtigt nogen, for benzin bliver næsten foræret væk. Da vi var ude at køre med Fabiana tankede vi 30 liter for 3.00 bolivar (6 kr)

Caracas

Vi kom videre til Caracas, som er Venezuelas hovedstad. Faktisk boede vi lidt udenfor Caracas i et område som hed corales.
Jeg har altid fået at vide at Caracas er en hamrende farlig by og jeg har derfor ikke rigtigt haft nogen interesse i at se byen, men nu hvor jeg havde muligheden, så er jeg glad for at jeg fik den oplevelse med.
Fordommen om at Caracas er en farlig by har jeg på ingen måde fået afkræftet. Tvært imod så gjorde alle jeg mødte deres for, at forklare at byen var endnu mere farlig end hvad jeg havde hørt om, selv også i det område hvor jeg boede. Man går ikke ud om aftenen, det er simpelthen en grundregl overalt, ved indgangen var der en gitterlåge og vagt. Foran dørene var der to gitterlåger. Så man blev lidt træt af at hele tiden skulle rode efter den rigtigt nøgle. Når man kørte i bil var det med dørene låst og vinduerne rullet op, så nogen på en motorcykel ikke uden videre kunne røve dig eller lign. Der var også politi, soldater og private vagtværn, med skudsikre veste og våben, på næsten hvert et gadehjørne. Da jeg rendte rundt alene var jeg særlig udsat og det er lidt svært at skjule at man er turist når man kan blænde folk med sine arme.
Jeg brød mig ikke rigtigt om det med at man hele tiden skulle være så meget på vagt, men når de lokale ikke tør at gå rundt i gaderne og hele tiden advarer mod at det er farligt, så må man tage det alvorligt. Trafikken var nu den mest konkrete fare jeg blev udsat for.
Dagene gik med at slappe af, gå på stranden eller i poolen og så at lege med de to hunde Cacao og Toddy. Hansitos mor gjorde sit for at jeg ikke sultede.
Jeg var oppe i Caracas teleférico, hvor der var en ganske imponerende udsigt over byen. Pga trafikken tog det 2 timer den ene vej og 3 timer den anden. Havde jeg vidst at det var så længe havde jeg aldrig spurgt Hansito om at køre mig dertil, men de ville ikke lade mig tage bus eller tage derind alene.
Hansito tog mig også med til nogle ganske muntre fester, hvor jeg desværre ikke havde camera med, men det var en rigtig god afslutning på turen at få festet noget med massere af cuba libre (50/50 rom og cola, og så massere af is).
Jeg må også indrømme at jeg var da lidt plaget af tømmermænd da jeg tog tilbage til Danmark.

Hvad laver jeg her??!!

2008-06-01T15:46:00.000-07:00

Jeg er i Danmark og med helbredet nogenlunde i behold... Hvordan turen er gået, det er en længere historie.

De sidste par dage har jeg været til nogle fester med hansito og det har været rigtig sjovt.
Jeg overvejede godt nok at få lavet billetten om, så jeg fik et par dage - og fester - mere, men det endte med at jeg bare fulgte planen.

Nu har vi været uheldige hver gang vi skulle flyve på den her tur, så jeg ver lidt nervøs, men på vej til lufthavnen lod jeg mit trøste af en forhåbning om at når det var den internationale del af lufthavnen, så ville der være styr på tingene.

Godt nok havde jeg efterhånden vænnet mig til synet af soldater i lufthavnen og det er ikke fordi at de venezuelanske soldater er det mest muntre folkefærd, men de virkede rigtig ubehagelige her og jeg tænkte flere gange "nu dør jeg...".
Nå men inde i lufthavnen, da jeg skulle tjekke ind skulle jeg forbi nogle af de her soldater, der var en som vinkede mig forbi og jeg gik forbi, men da jeg var gået forbi var der en der greb hårdt fat i mig og sagde noget jeg ikke helt fik fat i. I hvert fald så ville han se om jeg rystede på hænderne og det gjorde jeg åbenbart, for han sendte mig hen til et sted hvor der stod nogle andre soldater og rodede ens bagage igennem.
En kvindelig - og faktisk ret sød - soldat rodede mine ting igennem. Jeg spurgte om det var rutine, for det virkede ret voldsomt med alle de soldater, men hun forsikrede hun mig om at det var helt normalt. Hun var fra Guardia National som jeg forstod det var det en del af militæret som udførte politiagtige opgaver. Man ser tit politi og militær i gadebilledet, iført uniformer og skudsikre veste, med div skydevåben, desuden er der div private vagtværn, som også går med skudsikker vest og pistoler. Jeg ved knap hvem der er hvem, for politiet har også forskellige uniformer alt efter hvor de kommer fra. Jeg har bare en tommelfingerregel med at hvis folk har en pistol, så skal man ikke spille for smart.
Nå men hende soldater-trunten, kunne både smile og sådan noget, selvom hun ikke var meget for at vise det. Hun syntes at min maskot, en trold som jeg havde på rygsækken, var ret sjov. Jeg havde somend gevet hende den til gengæld for hendes email addresse hvis ikke det var fordi at jeg frygtede at jeg ville være blevet skudt af hendes overordnede eller sendt 1.000 år i fængsel for at forsøge at bestikke hende eller sådan noget.
I hvert fald så var trolden det eneste hun syntes var interessant ved min baggage, så jeg slap igennem.

Der var så en 200 m lang kø, for at komme af med bagagen ved Air France skranken.
Jeg fik min billet, kom af med rygsækken og skulle jeg igennem den der røntgen dims. Der var ca 800 m kø og derfra skulle vi gå direkte over til en ny røntgendims. Der gik soldater og vogtede over os som høge og forsøgte at spotte folk med dårlig samvittighed eller sådan noget.
Nå men jeg kom igennem og tænkte at nu skulle der købes taxfree, men... jeg måtte ikke købe en flaske rom som jeg ellers virkelig gerne ville have haft med pga frankrig ikke var min endelige destination. En stang smøger var dog helt i orden - jeg det ikke helt.
Da jeg havde betalt skulle jeg gå direkte over til en mand i uniform som skulle se bon'en og se hvad jeg havde i posen. Han sad 1½ meter fra kassen og havde set hvad hun putte i posen, men skulle alligevel rode den igennem. Jeg ville ikke spørge....
Nå men jeg fik brugt mine sidste 12 bolivar på en ganske tiltrængt is og boardede, selvfølgelig lige igennem endnu en røntgendims og så stod der nogle soldater og kropsvisiterede folk - desværre så var det en stor skaldet mandlig soldat, så der var ingen sjov ved det.
Det havde taget knap 3 timer at komme ombord på flyet og jeg var gået næsten direkte fra den ene kø til den anden. Flyet blev så lige blev en time forsinket pga noget med toldvæsnet.

Jeg sad ved siden af en tysker i flyet og han havde oplevet samme problemer med sit Master Card som vi havde med vores VISA kort. Han havde nær ikke kommet med flyet pga han ikke havde kontanter til at betale lufthavnsskat. Han måtte så ringe til en ven som ordnede det for ham i sidste øjeblik.
En iskold Heiniken fik dog skyllet de værste frustrationer af bevidstheden. Flyturen var som sådan en nu er, ingen synes jo det er fedt.

Vi kom til Paris, jeg tænkte "Europa, hér fungerer det". Klokken var for mig 5 om morgenen og jeg havde ikke kunne sove på flyet, så jeg var godt bombet.
Lufthavnen i Paris synes jeg bare ikke giver mening og da jeg ikke havde tid til at gå forkert og mine små grå hjerneceller ikke roterede hurtigt nok til at kunne regne det ud. Så spurgte jeg en der arbejde der om vej. En af dem der render rundt med en hvid skjorte, et navneskilt og en walkie talkie i hånden. Jeg ved ikke hvad sådan en laver, men de ligner nogen der ved noget om noget.
Han svarede på fransk at han ikke kunne engelsk. Jeg måtte lige bide mig i tungen for ikke at sige "Hør nu lige her din spasser, hvis du ikke kunne engelsk så var du aldrig blevet ansat i en international lufthavn". Nå men istedet fandt jeg en i samme situation og vi fulgtes og fandt vores fly.

I København vaklede jeg rundt i en tåge af søvnmangel, sult og udmattelse.
Jeg stillede mig op ved bagagebåndet for at hente min rygsæk. Nogle kunne man se var på vej hjem, de var ret skoldede og huden var begyndt at skalle af. Nogen var på udrejse, de snakkede om ferie med øller og brændevin, tog billeder af hinanden og sådan noget.
Jeg ventede og ventede, mens jeg bare tænkte "kom nu, kom nu....", senere tænkte jeg "Det er løgn, det er løgn..." Til sidst stoppede bagagebåndet og jeg havde stadig ikke fået min rygsæk. Jeg viste min bagagebillet til en ellers meget flink mand, der kunne fortælle mig at min rygsæk stadig var i Paris og at de ville sende den til mig.
Jeg lod mig trøste med at I det mindste så slap jeg for at slæbe på det skrummel, og at jeg vidste at måske virkede tingene ikke i Venezuela og måske ikke i Frankrig eller nok mere specifikt hos Air France, men i Danmark, dér fungerer tingene.

Jeg gik over til toget, kom til hovedbanen, hvor der var en million mennesker som ventede på toget. Der var noget sporarbejde, så der var forsinkelser, der var sat busser ind på nogle strækninger og toget var proppet med folk, der havde våde skjolder under armene og der lugtede fælt af sved. Alle snakkede om "deres dårlige dag", som åbenbart var værre end alle andres pga de måtte vente 30 min på toget.
I min lidt coma-agtige tilstand orkede jeg ikke rigtigt at hidse mig op over S-tog eller folk der råbte af hinanden i fodgængerovergangen og alt det der. Jeg skulle bare hjem.
Jeg måtte lige forbi en dankortautomat, sætte kortet i, taste min kode, et beløb, "ja" for kvittering og udmiddelbart herefter har jeg fået penge - de er en fornøjelse. Selvom jeg nok burde have svaret "nej" til kvitteringen, for på den stod jo også saldoen på min konto nu her efter rejsen....

Der lå også lige en rudekuvert fra Dansk Sygeplejeråd om at de nu igen vil have yderligere 374,50 kr pga strejken.
Sådan formulerer man det:

"Samlet kontingent for medlem nr . XXXXXX
Atkiv i DSR
DSR-Konflikt Kr 374,50 indtil maj"

Der er ikke nogen frisk kommentar med at holde gejsten oppe, en lille tegneserie, måske en vittighed eller bare en lille smiley. Ingen venlighed de vil bare have flere af mine penge.

Nå men orkede ikke mere, jeg skulle bare i seng og så hurtigt som muligt - i min dejlige bløde seng... dejlige bløde våde seng.... dejlige b... - hva for noget??!!
Ja den er god nok, som en lille velkomst lå der lige en sø af pis og en klat bræk fra kattene, så jeg skulle også lige skifte lagener inden jeg kunne sove. Prikken over i'et.

Inden jeg faldt i søvn tænkte jeg over at hvis man bort fra problemer med flytransport og banker, så er det jo gået glimrende på turen. Alt i alt så har det da været en rigtig fed tur, ingen tvivl om det.
Det sidste jeg spurgte mig selv om inden jeg faldt i søvn var, det som jeg havde spurgt mig selv om så mange gange under hjemrejsens mange prøvelser. Det var:
"Hvad fanden laver jeg her? Jeg kunne ligge på en strand, med tømmermænd og tjekke babes ud sammen med Hansito."
- jeg har stadig ikke helt kunne komme på noget godt svar til dét spørgsmål, men det er nu meget rart at være hjemme igen.

Merida

2008-05-26T09:37:00.001-07:00

- Jeg har opgivet at faa det til at virke med billeder, men de skal nok komme paa et tidspunkt. Saa i maa noejes med en masse bogstaver.

Naa men vi kom til Merida.

Da byen ligger lidt oppe i bjergene, saa har den et noget mildere klima, som minder noget om en varm dansk sommerdag, hvilket er meget behageligt. Byen har bl.a. et stort universitet og er nok lidt laengere fremme end mange andre dele af Venezuela.

Nu havde vi mistet en masse dage pga fly, saa vi havde kun 4 dage, pga Simon skulle tilbage til Caracas og hjem til DK. Det dumme var at vi tog tidligere afsted netop for at have meget tid hér, men det var ikke til at lave om paa nu.

En vens svigermor, som bor i Merida, hjalp os med at faa noget at bo i. Det var en lejlighed hos en af svigermoderens venner, som udlejer lejligheder. Sikkert en meget fin pris, men noget dyrere end hvad vi havde regnet med. Saa vi startede med at betale for 2 naetter, hvilket var hendes minimum. Det viste sig at den var alt for stor for os, laa for langt fra centrum, aaaah ja, saa var der det med at vandet ikke virkede, og naar det endelig gjorde, saa prustede vandhanen noget roedbrunt rustent vand ud, som vi ikke engang havde lyst til at bade i. Det er selvfoelgelig forholdene naar man rejser, men vi var bare ikke meget for at betale en masse penge for det, saa vi flyttede efter de to dage.

Naa men foerste stop var hos Fabiana, som en kaereste Simon har haft i Merida. Det var sjovt at se hende igen og da hendes mor kom hjem, gik hun naesten direkte ud i koekkenet for at lave arépas - som er en 1-2 cm tyk majspandekage som er meget typisk for Venezuela. De bliver normalt svinet til i olie naar man steger dem, men hun lavede dem uden, saa de var faktisk ganske udemaerkede.

Naa men vi havde nogle "stamsteder" vi skulle se.
En café ved Plaza Bolivar, som vi havde glaedet os meget til, pga man kan side og slappe af og kigge paa folk naar de gaar forbi. Men den var nu blevet til et kinesisk spisested og maden var ikke saa imponerende.
En oel paa Alfredos var et must, her koster de naesten ingenting og alligevel har vi lagt mange penge her sidst vi var her. Det hele er blevet dyrere i Venezuela, saa en oel dengang kostede ca 1,5 kr og idag 4 kr paa Alfredos. En drink paa Calypso, som nu har skiftet navn, men ellers er mage til. De har et langt drinkkort, men kunne ikke lave halvdelen, caripariña, piña colada, mojito osv osv, saa vi endte paa en Cuba Libre. Cuba Libre er egentlig bare moerk rom og cola, dog noget staerkere. Colaen er bare et enkelt lille skvulp fra flasken, resten er rom - saa den har farve som te og kan godt tage pusten fra en i starten.

Generelt lignede det hele sig selv som det var for knap 10 aar siden, der var kommet en MacDonnalds og lidt, der koerte stadig nogle gamle vrag rundt i gaderne, side om side med sprit nye 4-hjuls traekkere.
Fabiana blev traet af at vi sagde at intet havde forandret sig, saa hun tog os en af de sidste dage paa en koeretur rundt i byen, i en kaempe 4-hjuls traekker - det var lige foer hun skulle have en taburét for at komme ind i bilen. I hvert fald saa er der sket en helt masse udenfor centrum, nye veje, nye boligblokke, indkoebscentre og et fodboldstadion paa stoerrelse med "Parken". Saa helt stille har tiden ikke staaet.

Saa fandt vi ud af at paa det nye sted vi boede var der en bar.... Og dér lagde vi mange penge, for bartenderen var ret god til at lave drinks.

Ud over at vi var uheldige stort set halvdelen af de gange vi bestilte noget at spise, saa var det droengodt i Merida, saa det var lidt aergerligt at skulle videre derfra.

Vi tog tilbage til Caracas hvor vi var blevet lovet at vi kunne bo hos ham vi overnattede hos sidste gang vi var i Caracas, for et par dage siden, selvom han selv var ude at rejse. Sidst saa maatte en meget gammel og moernet haengekoeje, hvor et par af snorene allerede var knaekket, se sit endeligt da den brast under vaegten af min ellers saa spinkle krop. Saa vi havde i Merida koebt en ny haengekoeje til ham, som tak for at vi maatte bo hos ham.
Han har to lejligheder paa samme etage, saa vi fik den ene. Hans soen hentede os i lufthavnen og om aftenen tog han os med til en fest som nogen havde startet.
De havde vaeret paa stranden og det var endt med at de begyndte at drikke sig fulde, hvilket vi tydeligt kunne se da vi kom.
Naeste morgen rejste Simon hjem, saa jeg er nu alene i den sidste uge. Traditionen tro saa var der ogsaa rigeligt med problemer med det, men hjem kom han da. Jeg havde problemer nok med at undgaa alt for hoeje lyde og ikke bevaege hovedet for hurtigt, for det var blevet sent til festen.
Nu er jeg jo ikke helt alene, jeg er bare uden dansk selvskab, for i den anden lejlighed kommer der alle mulige mennesker og jeg har opgivet hvem der er hvem og hvad de laver der. Hver eneste gang man traeder ind af doeren saa begynder hans kone at spoerge om man ikke kunne taenke sig en bid broed eller et stykke frugt - hvis man siger ja, saa laver hun det helt store bord. Saa jeg toer naesten ikke engang at gaa derover laengere.

Nu har jeg lige vaeret paa stranden og det har vaeret rigtig dejligt. Hen over min hvide "dunk" (mave) kunne jeg se to pelikaner flyve i cirkler, for pludselig at dykke ned i havet for at fange en lille fisk. Det saa ret flot ud, og hvade det ikke vaeret fordi at de har en absurd grim fjerdragt, som ser ud som om at der har vaeret et olieudslip, saa havde de vaeret en smuk fugl. I hvert fald saa er jeg meget facineret af at se paa dem.

Mochima til Merida - Ingen billeder

2008-05-25T11:08:00.000-07:00

Jeg synes selv at det er lidt mere spaendende naar der er billeder til en historie, men saadan skal det aabenbart ikke vare. Jeg kan ikke finde en computer som vil lade mig laegge billeder ud, saa det er derfor at der ikke er kommet nogen.

Naa men turen indtil videre:
Vi startede med at tage til Mochima hvor vi var paa en dejlig strand og saa havde problemer med visa - som jeg tidligere har skrevet. Det er en lille soevnig by hvor der ikke sker meget, der er nogle lidt usle hunde der render rundt i de stoevede gader og folk sidder i skyggen foran deres hus, paa en balkon og kigger ud over byen. Den bestaar egentlig kun af to veje og man kan gaa igennem byen paa et par min. Mochima ligger i en nationalpark ud til det karibiske hav. Der er intet sket de sidste 10 aar, selv baadmaendene er de samme, sidder i samme stole paa samme pladser. Der er da et hus der er blevet malet hist og her, men saa er det ogsaa gjort.
Strandene og naturen er ogsaa lige saa skoen som den var dengang, saa det var meget godt at det ikke var blevet oedelagt af turisme.
Det er lavseson for turisme i Venezuela lige nu, saa vi havde indtrykket af at vi var de eneste turister i byen, selvom der er et hav af "possadas", som er hostels. Der er bare en seng, et toilet med daarligt afloeb og et roer der stikker ud af vaeggen, goer det ud for en bruser og der er kun koldt vand. Det er faktisk meget rart med et koldt bad naar det er saa varmt.
Desvaerre naaede vi kun een dag paa stranden, pga vi kom en dag senere pga vores overnatning i paris og saa havde problemer med visa'et som til sidst blev ret akutte. Om fredagen besluttede vi os for at tage til Merida. Paa det tidspunkt havde vi knap 100.000 bolivar (ca 200 kr) paa lommen.
Vi tog til Cumaná lufthavn hvor der hele tiden - skulle man tro - gaar fly, men der var ingen fly hverken til Merida eller Caracas. Efter at vaere blevet sendt fra den ene skranke, til den anden, til den tredie anbefalede de os at tage en bus til byen Barcelona, hvilket ville tage et par timer. Da vi kom til busterminalen viste det sig at der ville gaa en evighed inden vi kunne komme afsted og der var en taxamand som tilboed os at koere for 80 bolivar - dvs 160 kr for en 2-3 timer lang tur. Det sagde vi ja til. Han var vanvittig flink og fortaelte os alt muligt om det omraade vi koerte igennem.
I Cumana virkede haeveautomaten ikke og det gjorden den heller ikke da vi kom til Barcelona, saa vi havde nu ca 15-20 bolivar.

Naa men vi blev atter sendt fra skranke til skranke, men der var ingen billetter at faa til hverken Merida eller Caracas. Der var en der foreslog at vi kunne tage til en anden lufthavn taet paa Merida og han talte meget varmt for den loesning, det var ogsaa ham der solgte billetter dertil. Saa da vi besluttede os for at forsoege det som en sidste mulighed, viste det sig at han ikke engang havde nogen billetter.
Det eneste haab vi havde var nogle chancebilletter, hvor vi kan komme med hvis der er nogen der ikke moeder op til flyafgangen. Foerst var der ingen, ved naeste fly var der en billet, men.... deres visakort-betalings-dims havde ikke forbindelse saa vi kunne ikke betale. Det var det samme i hele lufthavnen. Saa vi kunne staa og vinke farvel til flyet og ofre nogle af vores sidste kontanter paa at komme ind til byen med en taxachauffoer, som hele tiden advarede os om div farer i byen og at vi ikke skulle gaa ud om natten osv - og det var selvfoelgelig blevet moerkt nu.
Naa men det viste sig at ingen hoteller/hostels tager visa og at automaterne ikke fungerer. Det at rende rundt om aftenen/natten to gringos (hvide) med rygsaek, ned af de moerke gader og lede efter hoteller, det er ret farligt, saa det var ikke saa godt at vi blev afvist alle steder.
Heldigvis var der et halvsnusket hotel som gav os lov til at sove der, mod at vi lovede at gaa i banken med en af dem dagen efter, for at haeve penge.
Kortene virkede i supermarkedet og da vi fik butiksbestyreren til at fatte at vi gerne ville betale over saa vi kunne faa nogle kontanter, saa sagde han at det var intet problem, men at han skulle have 20% af beloebet. Kurruption er en dejlig ting, men ogsaa en meget ulovlig ting og man elsker at statusere et eksempel, isaer paa vesterlaendinge og saa er der ogsaa graenser for hvor meget man vil roevrendes. Saa vi fik kun koebt chips og noget cola - det var alt hvad vi fik at spise dén dag.

Naeste morgen virkede visaet ikke og bankerne var lukkede, saa de lod os slippe uden at betale, og vi fik endda et lift til lufthavnen af en der arbejdede der. Heldigvis kender Simon en i Caracas som koebte billetter for os elektronisk, saa de laa til os da vi kom. Det var chance billetter da der ikke var nogen pladser tilbage. Vi havde faaet at vide at vi var paa en prioriteringsliste, saa vi ville vaere de foerste til at faa hvis der kom nogen. Da tiden kom saa vi billetdamen saelge mindst 10 billetter foer det blev vores tur, saa vi kunne faa at vide at der ikke var nogen tilbage og det kunne hun ikke goere noget ved - kun alverdens teknikker i selvbehaerskelse og haandtering af vrede reddede hende fra doed og lemlaestelse den morgen.
Vi fik en af de der kunne engelsk til at forklare at vi var paa listen, og med meget store ord saa vi ikke oplevede det igen, isaer pga det var det sidste fly den dag - det blev vi lovet mange gange og foelte os nu noget mere rolige, men stadig voldsomt skaeptisk. Saa vi skulle bare slaa en masse tid ihjel.
Tiden kom og der blev solgt billetter til hoejre og venstre, hende 2 foer mig i koeen fik en billet, men det var den sidste. Saa vi kom ikke afsted den dag heller.
Vi havde ingen penge, ikke engang nok til at komme ind til byen. Der var en af lufthavspersonalet der tilboed at vi kunne sove hos ham, men det foeltes bare forkert, og igen saa risikerede vi at vi ikke kunne komme frem til lufthavnen om morgenen osv.
Med meget besvaer fik vi lov til at sove paa gulvet i lufthavnen. Der var en bevaebnet vagt der sagde at vi ikke maatte gaa rundt og vi kun maatte vaere lige her - jeg er ikke sikker paa om han ville have skudt os, men jeg ville ikke lade det komme an paa en proeve "do you feel lucky punk". Vi skulle ligge naesten lige under et fjernsyn som spillede noget meget monotomt venezuelansk kvalme-musik, som bare blev blaest ud af hoejtalerene, saa vi sov med oerepropper og selv da var det som det niveau som man selv ville hoere musik i.
Naeste morgen stod vi som de foerste i koen og en af dem vi havde snakket med foerste dag, saa meget overrasket ud og undskyldte meget. Vi blev tilbudt kaffe og senere morgenmad. Det ville saa vaere det foerste vi fik at spise i 2-3 dage, men vi takkede nej og skyndte os bare hen til gaten for at vaere sikre paa at komme med. ALT var gaaet galt i den lufthavn, saa vi turde ikke tage chancen.
Flyet var noget gammelt lort, men det kunne da flyve. Der var en der havde stjaalet min vinduesplads og da jeg kom, saa var der et eller andet udenfor vinduet som var saa interessant at hun hverken kunne se eller hoere hvad der foregik i resten af verdenen. Jeg orkede ikke at hidse mig op over det, jeg var bare lykkelig over at vi nu kom afsted.
Jeg taenkte hele tiden at det lige kunne passe hvis flyet ramlede ned eller saadan noget, hvis deres piloter og mekanikere er lige saa sjuskede som resten af personalet, og ogsaa naar man ser de biler der findes i gadebilledet, saa vil man helst taenke at det er helt anderledes med deres fly.
Naa vi kom frem til Caracas og blev hentet af ham Simon kendte. I Indenrigs terminalen virkede automaterne ikke, men i udenrigstermilanen virkede den - det var saa den eneste vi fandt i hele Caracas som virkede.
Vi havde ikke sovet saa meget, vi havde ikke spist i et par dage og heller ikke vaeret i bad, saa foerste stop var brusebadet og saa noget at spise - og saa foelte man sig naesten som et menneske igen. Der var ogsaa en pool som vi var nede at dyppe os i. Vi sov godt den dag.
Caracas er kendt for sin haarde kriminalitet og at i nogle omraader slaar de hinanden ihjel for ingenting. Da vi var her i -98-99 var der et dansk aegtepar der blev slaaet ihjel pga nogen ville have deres sko. Men paa den anden side saa er der folk der overlever at bo der hver eneste dag.
I -99 var der et stort jordskred hvor ca 20.000 doede, mange huse blev knust og det var en kaempe katastrofe. Nu knap 10 aar senere kan man stadig se spor fra det. Huse der er helt eller delvist kollapset, store sten ligger over det hele. Selvfoelgelig er der sket meget genopbygning og det er da ikke en ruinby, men jeg er overrasket over at det ikke er kommet laengere.
Da byen nu straekker sig ca 50 m laengere ud i havet og man har en masse sten til overs, saa har man lavet en rigtig fin strand.
Vi tog 2 overnatninger i Caracas, hvor vi oplevede en ufattelig stor gaestfrihed, fik dejlig mad, bloede senge og kunne bade i varmt vand, saa det var skoent.
Derefter fortsatte vi til Merida, hvor vi havde billetter og flyveturen gik helt fint.

Frustration.

2008-05-22T07:48:00.000-07:00

VISA kort er en dejlig ting, de virker i alle lande og man skal bare finde en automat, og saa har man moent paa lommen. Med mindre man er i Venezuela....
Det virkede ellers noget saa skoent sidste gang og der var automater over det hele.

Som det ser ud idag saa er der ingen af deres visa automater tager.... gaet engang... VISA?!?

I bankerne der fatter de brik og kan ikke hjaelpe os.

Det betyder at vi har haft det lidt "udfordrene" oekonoemisk og faktisk til tider ikke haft en klink paa lommen. I Mochima var der én restaurant det tog visa hvor skiftevis mit og simons virkede, saa det blev vores stamsted.

Naa men i fredags ville vi videre fra Mochima og Cumana til Merida, som ligger i Andesbjergene i det vestlige Venezuela.
Det er en tur paa et par timer, som endte med at tage 3-4 dage og det er en laengere historie, men man kunne til tider have brug for en pump-gun - men det er nok meget godt man ikke havde saadan en.

I Caracas, som er F***ing hovedstaden, virker automaterne heller ikke.

Naa men vi fik et par dage med dejlig mad i Caracas, fik en loesning saa vi har penge igen og laa lidt i poolen, foer vi kom videre til Merida.

Behoever jeg at sige at det heller ikke fungerer i Merida??
Men der er én bank som udbetaler penge, det kraever bare at man staar i koe et par timer.

Frustrerende, men saa har man da proevet det ogsaa.

Til gengaeld har folk vaeret meget hjelpsomme naar de har hoert om vores frustrationer, vi har boet gratis paa hotel, faaet lift til lufthavnen gratis og endda blevet tilbudt at overnatte i private hjem, hos folk som man knap kender.
Det er bare svaert at tage imod tilbud, tjenester og gaestfrihed, som man ikke selv ville tilbyde andre.

Men nu er der kommet styr paa det saa vi faar baade en seng at sove i og noget at spise hver dag. Saa det gaar fint.

Naar man spoerger lokale siger de at grunden til f.eks. bankerne, men ogsaa mange andre ting, er pga deres president Hugo Chavez, som har haft magten i ca 10 aar og har holdt sig ved magten - ifgl. lokale - ved valgfusk.

Hud

2008-05-18T20:35:00.000-07:00

Naaa - Vi kom paa stranden, dog foerst naeste dag.
Jeg maa skuffe dem som forventede at hoere om mig der kommer hoejroed hjem fra stranden, se smerteforpint ud og lugte lidt af braendt bacon, pga jeg ikke har haft solcreme paa eller lign. Det er uhyre sjaeldent at det sker, men jeg blev IKKE skoldet.
Jeg var kort ude at snorkle, der var lidt fisk, de fleste bare sandfarvede, men der var ogsaa et par af de noget mere farverige papegoejefisk og jeg saa en enkelt lille murene.
Saa var det generelt bare for laekkert.
Nu er jeg til firmafodbold for nogle mdr siden blevet mobbet med at sneen har smittet af paa mine ben, saa de er helt hvide. Uden at jeg skal fortaelle i detaljer omkring min uhyre veltraenede krop, saa vil jeg bare sige at sneen ogsaa har smittet af paa resten af mig. Jeg var saa hvid at Simon fik mere sol paa den ene side, pga genskinnet fra min ekstemt hvide mave.
Jeg var naesten gennemsigtig.

Siden er jeg da ikke blevet brun og vi har ikke rigtigt vaeret paa stranden. Hvor vi er nu er der en pool og vi var lige nede at dyppe os, maaske var vi i solen 8 sek og det var nok til at jeg fik "efteraarsfarve". Men da vi er paa den sydlige halvkugle, saa er det jo efteraar og roed-brun er jo lidt eftaraarsagtigt - eller jeg vil i hvert fald gerne bilde mig selv ind at jeg ogsaa er blevet lidt brun.
Egentlig har jeg aldrig haft ambition om at skulle vaere brun, for det gaar galt hver gang.

Jeg kan desverre ikke laegge billeder paa fra denne computer, men skal se om jeg ikke kan laegge nogen paa senere - og bare rolig der vil ikke komme billeder af mig ifoert badetoej.

Afsted med os

2008-05-13T09:32:00.000-07:00

Kl 02.00 (dvs laenge foer man ville kalde det "kl roev om morgenen") ringede vaegguret og jeg tog med min ven Simon afsted mod Kastrup lufthavn. Vi kender hinanden fra at vi i 98-99 var i Venezuela sammen, det var i en stoerre gruppe. Vi har siden snakket om at tage tilbage og impuls blev til handling for ca 14 dg siden. Saa det er hvor i vil kunne finde mig de naeste 2-3 uger.

Destinationen var Caracas i Venezuela, via Paris. Jeg skal nok spare jer for div vredesudbrud over hvordan De Gylle lufthavn i Paris og Air F...ing France de goer tingene paa, men i hvert fald saa kom vi, og mange andre, ikke med flyet videre, pga de ikke havde styr paa tingene.

Paa den positive side saa vi fik en gratis overnatning paa et hotel, noget mad og en toilettaske og muligheden for at se Pris. Saa fik vi ogsaa muligheden for at for at drage nytte af det spanske som man havde knoklet saa meget med at laere dengang man gik i skole - OK engagementet var maaske ikke saa stort dengang, saa det var ikke vildt meget fransk man kunne, men af den smule der var kommet ind, der var stort set alt sammen vaek. Man siger jo at man skal proeve og selvom man siger at franskmaend ikke kan engelsk, saa var de da villige til at forsoege paa engelsk, da de hoerte hvor forfaerdeligt det loed da jeg proevede paa fransk.

Vi fik spist lidt mad, set Eifel taarnet (paa fransk Le Eifeltaarn) og triumfbuen (paa fransk Le triumfbue). Nu kan man ikke komme med den store udredning om hvor fed en by er paa baggrund af et par timer, men udmiddelbart saa synes jeg ikke at Paris er markant federe end Koebenhavn - pigerne i Koebenhavn er i hvert fald koennere.

Naa men rejsen videre den gik fint. Vi fandt videre til Mochima, som er en lille by ud til vandet, som vi havde vaeret i tidligere. Vi ankom sent om aftenen igaar og idag skulle vi saadan set bare have fat i nogle penge.

Pengene.... kurser har aendret sig siden sidst og da Bolivar (venezuelanske penge) de ikke er meget vaerd, saa har man besluttet at stryge 3 nuller og kalde dem "Bolivar Fuerte", som betyder noget i retning af store Bolivar). Saa vi er lidt snot forvirrede omkring hvad ting koster, men en stor bolivar eller 1.000 alm er ca 2 kr vaerd. Oven i det med pengene saa er der vroevl med mit VISA saa vi har lige spildt 3-4 timer paa det.

Saa man kan finde massere af brokke sig over hvis man har lyst til det. Aerligt talt saa generer det mig ikke rigtigt, for jeg er ikke kommet for at flyve, bo paa hotel i Paris eller gaa i banken, saa jeg kan ikke rigtigt se det som noget problem at de ikke er oplevelser jeg kan hidse mig op over.

Ting jeg derimod KAN juble over er at er at det selvfoelgelig er varmt, solen skinner og folk er rigtig flinke. Det er ikke alt det spanske der er forsvundet, selvom man af og til faar nogle lidt undrende oejne.

Nu skal vi bare se om vi kan finde noget strand.

Rygsækslir

2008-05-10T04:48:00.000-07:00

Der er blandt nogle backpackere en tradition for at sy flag på rygsækken, fra lande man har været i. Det er nok primært for at blære sig, en slags "rejse C.V."
Jeg synes det er meget sjovt pga det på sin vis fortæller en historie og så får man også lidt farver på rygsækken. Det er ikke noget jeg går vildt meget op i og jeg har da heller ikke tænkt mig - som nogen gør - at pløje igennem en masse lande bare for at samle flere flag til rygsækken.
Mangs syr også deres nationalflag på låget til rygsækken, men det har jeg valgt ikke at gøre det.
Jeg har hørt at det med nationalflaget startede med folk ikke ville forveksles med andre nationaliteter. F.eks. danskere for ikke at blive forvekselet med svenskere eller tyskere, og Canadiere for ikke at blive forvekslet med amerikanere. Idag tror jeg bare at det er lidt for sjov.
I hvert fald så har jeg fået syet det grønlandske flag på. Det var et i sælskind som jeg fandt i Nuuk. Så det er lidt specielt.

I kan jo prøve at se hvor mange af dem i kender, desværre står der på et par stykker af dem hvor de er fra - det synes jeg er lidt åndssvagt, men nogle gange har jeg bare ikke kunnet finde det uden, kvaliteten varierer også tit.

Imponerende

2008-05-09T14:37:00.001-07:00

Kattene er stadig meget nysgerrige på den der svane og de er ikke en skid bange for den. Hvadenten det bare var for at strække sig eller for at skræmme kattene, så blev Mille nok lidt imponeret over hvor stor den pludselig kunne blive.

Så grillede vi og det er altid herligt at slutte af med et par af Steff Houlbergs Kæmpe Frakfurtere i naturtarm - helt perfekt.

Total mangel på respekt

2008-05-09T03:00:00.000-07:00

Dette er Mille, hun er en killing der endnu ikke er blevet et år. Hun har heller ikke meget til overs for svanen.
Tanken var at hvis de blev skræmt lidt af svanen og fik et nap eller sådan noget, så ville de lære at den skulle de holde sig fra - lidt som "Brændt barn skyr ilden", men de har slet ingen respekt for svanen og det er som om at de prøver at overgå hinanden. Så det er lidt mere hen ad "Brændt barn lugter af bacon"